Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
4.8.1998
 Goodyear bliver måske
 Mandela møder Ecclestone
 Villeneuve er optimistisk
 Rosset stadig bag rattet
 Sydafrika ønsker GP i 1999
 Ferrari har ikke opgivet
 Coulthard støtter Hakkinen
 Pressemeddelelser til Tysklands gp
 
3.8.1998
 Nyt sikkert f1 sæde
 Jordan beholder line-up
 Bridgestone med nyt dæk.
 Elektroniske signaler
 

Hop til top4.8.1998

Goodyear bliver måske

Rygtet om at GoodYear bliver i formel 1 næste sæson, har efterhånden verseret i adskillige måneder. Siden det tyske Grand Prix har det været klart, at Goodyear på en "lavblus" aftale i Formel 1, hvor de kun ønsker at levere til Ferrari og Williams i de næste seks sæsoner. Det er i øvrigt de to teams som hjælper den Amerikanske dæk fabrikant med at teste alle de ny udviklede dæk. "Min helt private opfattelse er at de bliver i formel 1 i næste sæson," udtaler Frank Williams "Vi har endnu ikke fået nogen officiel bekræftelse fra GoodYear. Men hvis de forskellige Goodyear teams, ønsker at forsætte på de dæk, og Sam Gibara (Goodyear) tror på at han kan vinde VM, så bliver han nok i 1999.".
HVJ  


Hop til top
Mandela møder Ecclestone

Sydafrikas President Nelson Mandela skal have møde med Bernie Ecclestone den 19. Aug., for at diskuter om Sydafrika skal afholde et formel 1 Grand Prix næste år. Sportsminister Steve Tshwete sagde mandag: "Mødet som jeg i øvrigt også deltager i, vil blive lidt svært, fordi den sydafrikanske regering formodentligt vil forbyde cigarretreklamer. Sidste uge vedtog den sydafrikanske regering, at det er forbudt at reklamere for cigaret og det er tilmed også forbudt at ryge på offentlige pladser. Den endelige lov vil komme op i parlamentet senere i år". Steve Tshwete håber at mødet med Ecclestone vil ryde de eventuelle forhindringer af vejen, for afholdelse af et sydafrikansk Formel 1 Grand Prix næste år. Ecclestone er blevet kendt for at prøve, at søge væk fra lande hvor Tobaksreklamer er ulovlige. Sidst der blev kørt Formel 1 Grand Prix på Kyalami, i nærheden af Johannesburg, var i 1993.
HVJ  


Hop til top
Villeneuve er optimistisk

Jacques Villeneuve kom for første gang i år på podiet, efter han havde lavet en tredje plads under weekendens GP på Hockenheim, og han ser meget frem til resten af sæsonen - specielt low downforce banerne. "Det føles pragtfuldt at være på podiet igen" siger han. "Vi kunne ikke følge med McLaren, men vi er stadig godt tilfreds med resultatet." "De resterende baner passer godt til vores bil og vi tror på at vi vil være specielt konkurrencedygtige på Monza, som også er en low downforce bane." "Det ser ud som om at vores bil opfører sig bedst med vingerne stillet til high speed, som selvfølgelig er rigtigt godt, når vi forsøger at følge med McLaren. Jeg forventer også at Spa og Suzuka passer godt til vores bil."
HVJ  


Hop til top
Rosset stadig bag rattet

Efter at det for 3. gang i denne sæson ikke lykkedes for Ricardo Rosset at kvalificere sig til et Grand Prix, stiger rygterne om at danske Tom Kristensen, som er officiel reservekører for Tyrrell teamet, skulle overtage hans plads. Formel-1.dk har været i direkte kontakt med Tyrrell teamet som oplyser, at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen ændring i deres kører lineup. Tom må altså stadig vente på sidelinien.
HK  


Hop til top
Sydafrika ønsker GP i 1999

Sydafrika vil tilbage på formel-1 kalenderen. Til trods for at landet næste år muligvis forbyder tobaksreklamer, tror sportsminister Steve Tshwete på at der næste år kan køres det første formel-1 løb siden 1993 på Kyalami banen. "Vi vil have løbet. Vil vil fjerne enhver forhindring for at få formel 1 hertil.", udtaler Tshwete.
MBP  


Hop til top
Ferrari har ikke opgivet

Ferrari teamet har ikke opgivet at vinde VM titlen i år. Således var teamet allerede i går tilbage på Fiorano banen for at forberede det kommende grand prix i Ungarn den 16. august. Ferrari's testkører, Luca Badoer, kørte 75 omgange i F300 chassis 187. Dette chassis er af typen med lang akselafstand, som Ferrari ellers havde antydet at man ikke ville benytte i Ungarn. Badoer arbejdede med setup og hans hurtigste omgang var på 1:03,143. Testen fortsætter i dag med Eddie Irvine bag rattet.
MBP  


Hop til top
Coulthard støtter Hakkinen

McLaren køreren David Coulthard har gennem hele sæsonen hævded at han vil kæmpe om VM på lige fod med Mika Hakkinen. Men nu hvor hans egne chancer, realistisk set må siges at være lig nul, har Skotten nu lovet at hjælpe Hakkinen til sin første VM titel. "Jeg bliver nødt til hele tiden at have mesterskabet i baghovedet", udtaler Coulthard. "McLaren har haft nogle få dårlige år, og jeg ved hvad titlen betyder for dem. Jeg vil slutte sæsonen i top, men hvis Mika fører vil jeg ikke tage nogen chancer."
MBP  


Hop til top
Pressemeddelelser til Tysklands gp

Så er pressemeddlelserne fra Tysklands grand prix på Hockenheim online. Du finder dem på resultatoversigten i det link som hedder "P"
NJ  


 

Hop til top3.8.1998

Nyt sikkert f1 sæde

The Lear Company som er sponsor for Stewart-teamet, har udviklet et nyt sæde til Stewarts SF-2 racer. Sædet er udviklet i samarbejde med FIA og giver en øget sikkerhed, bl.a. ved at være muligt at fjerne mend køreren sidder i og ved at tilbyde ekstra stabilitet omkring kørerens hoved i tilfælde af uheld. Sædet fjernes ved at sætte 4 kroge fast og derefter kan en bevidstløs kører hurtigt fjernes fra banen. Sædet er konstrueret af de meget stærke letvægtsmaterialer Carbon og Kevlar. Kombinationen fungerer rigtigt godt fordi Carbon er stærkt og Kevlar er sejt. Udover Kevlar og Carbon, er sædet desuden polstret med et lag af skumgummi som hjælper med at fordele energien fra sædet ud i hele bilen. Det vigtige er at køreren ikke skal tage hele slaget med sin krop. Sædet bliver obligatorisk i formel 1 fra næste år.
Det er meningen at teknologien senere skal eksporteres til gadebiler.
NJ  


Hop til top
Jordan beholder line-up

Efter det tyske grand prix hvor Jordan virkelig viste tænder, forlyder det nu at teamet vil beholde begge kørere endnu et år. Der har ellers gået adskillige rygter om at teamet var utilfredse med kørerne og omvendt. Disse rygter er dog blevet slået i jorden af både kørere og team. Eddie Jordan sagde efter Hockenheim: "Det har hele tiden været en 2-års plan. Begge kørere har kæmpet bravt - det de har opnået er fantastisk."
NJ  


Hop til top
Bridgestone med nyt dæk.

Den konkurrence, der eksisterer mellem de to ærkerivaler Goodyear og Bridgestone, skærpes endnu en gang efter Bridgestone har annonceret, at de er på vej med et dæk der er endnu bedre. Bridgestone, der forsyner 5 af feltets 11 hold med dæk, har det meste af sæsonen haft et markant forspring foran Goodyear, men dette forspring er på det seneste blevet gjort væsentligt mindre, efter at Goodyear har leveret dæk med nyere og bedre compounds (belægninger). Nu håber man på, at det nye dæk, der skal testes allerede fra tirsdag på Jerez i Spanien, samt på Silverstone i England, vil bringe McLaren endnu tættere på verdensmesterskabet. Den tekniske leder Hirohide Hamashima sagde: "Da der kun er 5 løb tilbage i 1998 sæsonen, får de kommende tests på Silverstone d. 4. august særlig betydning. De sidste løb er særdeles teknisk krævende, så mens fire af vore teams tester i England, drager McLaren til Jerez. På den måde kan vi arbejde på to fronter, for at finde specifikationerne for de dæk vi håber, vil fuldføre det job vi startede ud for at fuldføre."
HAL  


Hop til top
Elektroniske signaler

Løbet på Hochenheim blev stedet hvor de elektroniske signaler fik deres debut. Systemet, der skal bruges til at advare kørerne, skal fungere som ekstra indikator udover de flag som banens stewarts allerede benytter. Det kan indikere tre situationer: Permanent gult (Fare på banen), blinkende gult (Fare umiddelbart forude, overhaling ikke tilladt), og rødt (stop løbet). Ved Hockenheim var der opsat en enkelt panel bag sikkerheds-zonen ved det første sving, men det planlægges at der opsættes flere paneler.
 
Det var blandt andre Michael Schumacher og Villeneuve, der sidste år havde opfordret til at installere elektroniske signaler på bilernes instrumentpaneler, efter at de begge havde overset et gult flag, når det blev indikeret af stewarts rundt omkring på banen. Senest ved det Engelske Grand Prix gav netop Schumachers overhaling under gult flag, anledning til at tre løbs-kommisærer måtte trække sig, efterfølgende McLaren teamets protester over Schumachers overtrædelse.
 
Schumacher selv havde klaget til løbets Stewarts efterfølgende det Engelske Grand Prix. "Udsynet var meget dårligt på det tidspunkt." sagde Schumacher som kommentar til den situationen, hvor han overhalede Alexander Wurz under gult flag, og han fortsatte "Når du kører bag en anden bil på våd bane, kan du intet se udover vandsprøjt, og man er heldig, hvis man overhovedet kan se bilen foran. Hvad skal man så gøre? Man bør ikke straffe en kører når han ikke havde mulighed for at se det gule flag."
 
FIA ville ikke installere elektroniske indikatorer på bilernes instrumentpaneler, uden man først havde lejlighed til at afprøve stabilitet såvel som funktionalitet, og fremtidige tests vil så afgøre om man på et tidspunkt vil placere faste indikatorer direkte på instrumentpanelet i de enkelte biler.
 
Der benyttes på nuværende tidspunkt 10 forskellige flag i forbindelse med afviklingen af et Formel 1 løb, og hvert flag kan have flere forskellige betydninger afhængig af hvordan det viftes. Det gule flag der holdes stille betyder at der er 'fare på banen'. Viftes flaget betyder det at der er 'fare direkte forude, overhaling forbudt'. Viftes flaget kun to gange betyder det 'forbered komplet standsning, banen totalt blokeret forude'. På samme måde indikerer det blå flag to forskellige tilstande. Holdes det stille betyder det at en rival er lige bagved, og viftes det betyder det at rivalen bagved prøver at overhale. Det røde flag indikerer at løbet standses, og at kørerne langsomt skal køre tilbage til pitten. Et hvidt flag betyder at der er 'safety car' (se FAQ for yderligere forklaring) eller andet langsomt køretøj på banen. Grønt flag indikerer at banen er fri. Sort flag betyder et den indikerede kører skal stoppe efter næste omgang, og et sort flag med en gul cirkel betyder at den indikerede bil har lavet en farlig fejl, og skal køre i pitten efter næste omgang. Et rødt- og gulstribet flag betyder at banen er glat forude, og et sort og hvidt flag (delt diagonalt) er en advarsel der gives for usportslig optræden. Sidst er der naturligvis det ternede flag, der indikerer at løbet et slut.
 
Om FIA på længere sigt vil gøre brug af elektronisk indikation for alle disse flag, vides ikke - foreløbigt er der kun tale om det gule og røde flag.
HAL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk