Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
4.8.2001
 Ikke Montoyas fejl
 Jos - Smid Bernoldi ud
 Giancarlo Minardi finder flere talenter
 
1.8.2001
 Var det tyske Grand Prix en Ferrari succes?
 Næsten verdensmester
 Rubens mangler opmærksomhed
 Ingen natrace i Formel 1
 

Hop til top4.8.2001

Ikke Montoyas fejl

Det var ikke en overkørsel af BMW-motoren der gjorde at Juan Pablo Montoya kunne tage sin første sejr. Colombianerens holdkammerat, Ralf Schumacher mente ellers at han selv kørte mest korrekt ved at spare på sin motor. Men teamet har fortalt at de begge kørte med lige mange omdrejninger.

Montoya havde ellers taget pole position og satte resten af feltet, inklusiv Ralf Schumacher til vægs med masser af hurtige omgange. Til trods for dette samt at teamet i den grad fumlede en mulig sejr til Montoya væk i pitten, så var det ikke colombianerens fejl.

I stedet peger Patrick Head på at det var nok var det lange pitstop der kostede sejren, hvor motoren havde en tendens til at overophede - et problem som andre kørere også havde i forbindelse med pitstop. Og Ralf Schumachers udtalelse om at Montoya var mindre erfaren, giver Head ikke så meget for. "Intet af det som Juan Pablo gjorde, viser at han brugte motoren mere end Ralf. Han kørte ikke med flere omdrejninger," siger han, og så fik vi da konstateret at Montoya virkelig gav Ralf en god omgang bank, og at det vist ikke var den hurtigste mand der vandt på Hockenheim!

BB  


Hop til top
Jos - Smid Bernoldi ud

Jos Verstappen har sikret sig kontrakt med Arrows for den kommende sæson, hvor teamet udskifter de ikke-succesrige Asiatech motorer, med motorer der leveres fra Cosworth. Hollænderen har ikke det bedste forhold til sin holdkammerat, og han ser helst at teamet smider brasilianeren ud af teamet når sæsonen er forbi.

De to kørere har ikke fundet ind i noget samarbejde, og det skyldes især at Bernoldi selv ikke er med til at skabe et godt forhold. "Han tror at han er en talentfuld kører i kvalifikationen, men han ikke så stærk i løbet og jeg tror han kæmper," vurderer den hollandske kører, og han fortsætter med at sige det som det er - Bernoldi er ikke hollænderens kop te. "Vi taler meget lidt til hinanden, og jeg må sige at han er min værste holdkammerat jeg har haft i Formel 1. Jeg ved ikke hvorfor, da jeg har et godt forhold til alle de andre, og jeg har ikke haft nogle problemer med dem, men han er meget svær at acceptere," siger Verstappen.

Derfor håber han meget på at teamet ikke bliver lokket til at tage yderligere et år med Bernoldi, men der er også økonomiske og kommercielle interesser der skal sikres - og der står Bernoldi godt med mange millioner i ryggen via sponsoren Red Bull. "Jeg er meget klar på, at om han enten bliver eller ikke bliver, så mener jeg der er bedre folk end ham der kan være til gavn for teamet," lyder det slutteligt fra Verstappen!

BB  


Hop til top
Giancarlo Minardi finder flere talenter

Giancarlo Minardi har gennem årene fået stor ros for at finde nye talenter til Formel 1, og at være en første rugekasse for dem, inden de bliver sluppet løs hos et af de store teams. Nu udvider teamchefen sit arbejde som talentspotter.

Således har han i år været med til at 'finde' Fernando Alonso - dog må det vist siges at Benetton har et meget stort ord at skulle have sagt i den forbindelse. Nu har han sat fokus på en 20-årig argentiner, Leandro Pini. Men han skal ikke køre Formel 1. Argentineren er blevet fundet til den klub som Minardi er formand i, Faenza, som også er byen hvor Minardi holder til. Faenza ligger i den italienske Serie C - den 3. bedste liga. (Ikke ord om hvor Minardi så ligger i Formel 1 - men det er nok også i det område.)

BB  


 

Hop til top1.8.2001

Var det tyske Grand Prix en Ferrari succes?

Måske, måske ikke. Det kommer vel meget an på de øjne der ser det. Ser man på det som et enkelt løb, var det vel kun en lille succes.

De øjne der vurderer et løb er vidt forskellige. Med i en vurdering, specielt i en løbsserie hvor det samlede pointantal er det afgørende, skal kombattanternes pointhøst. Både før og efter løbet.

Ser vi det tyske Grand Prix som et enkelt løb, havde Williams vel den største succes i og med at de vandt. En endnu større succes havde Benetton måske. De fik for første gang begge biler i mål i pointene. Ser man derimod på løbet som det seneste, ikke det sidste, men som det seneste, er det helt andre øjne der skal bruges. Det samlede resultat efter løbet skal med i vurderingen. Pointforskellen mellem de to førende er den samme efter løbet. Da der nu kun er 5 løb tilbage giver det en større mulighed for - i dette tilfælde Michael Schumacher - at vinde titlen.

Hos Ferrari bruger man mere eller mindre de sidstnævnte øjne til at se resultatet med - hvilket vel er ganske naturligt.

Jean Todt:
"Der er stadig nogle få løb tilbage af sæsonen. Vi er favoritter lige nu, men vi så i Tyskland at alt kan ske. Selvom vi befinder os på et meget højt niveau, siger jeg stadig at vi stadig skal være meget omhyggelige. Vi skal stadig have begge ben på jorden, også i og efter de kommende løb. Vores mål i øjeblikket er at vinde både konstruktørernes og kørernes mesterskab. Vi har i øjeblikket en fordel i forhold til pointene, hvilket betyder at vi behøver at vinde alle de resterende løb. Rent matematisk kan Michael nøjes med 13 points i de resterende løb. Det tillader os at køre mere defensivt. Der kan stadig være lidt tvivl om andenpladsen. Forskellen mellem David, Ralf og Rubens er ikke ret stor, så chancen for andenpladsen er stadig ret stor. Alt afhænger dog af holdbarhed og pålidelighed i bilerne. Vi så i Tyskland hvilke problemer der kan opstå. Det kunne være blevet dyrt. Jeg kan ikke tillade mig at være skuffet over resultatet. Rubens andenplads betød jo at vi øgede vort forspring. I forhold til McLaren var vi væsentligt hurtigere. Williams bilerne kunne vi ikke gøre noget ved. De var helt umulige at indhente. Men meget afhænger af banerne. Nogle passer bedre til Williams, mens andre passer bedre til både os og McLaren, så meget er åbent endnu."

PDL  


Hop til top
Næsten verdensmester

Selvom Michael Schumacher tit og ofte har sagt, at han ikke vil tænke på verdensmesterskabstitlen før den er i hus, så sker det nu altså alligevel.

VM titlen til Michael Schumacher kommer tættere og tættere på. Forspringet til David Coulthard er stadig det samme efter det tyske Grand Prix, som det var før. Nu er der 5 løb tilbage. Altså stadig 50 points at køre om. Med i beregningerne skal selvfølgelig tages at andenpladser og de resterende pladser lige pludselig får betydning i tilfælde af pointlighed. Antallet af førstepladser og andenpladser osv. får måske betydning. Michael Schumachers forspring er i øjeblikket på 37 points. Kan David Coulthard nå det i de resterende løb, eller vil Williams med Ralf Schumacher i spidsen blande sig og drille specielt McLaren kørerne?

Michael Schumacher:
"Det der skete var det bedste der kunne ske for mig, specielt da jeg ikke selv vandt løbet. Det er ikke overstået endnu, men jeg vil gøre mit bedste for at få titlen i hus så snart som muligt. Jeg havde ikke forventet at vinde, men det ville have været med de 6 points. Ingen McLaren bilerne kom i mål, og min bror kom igen noget tættere på. Jeg er selvfølgelig glad på Ralfs vegne. Det var vores hjemme Grand Prix, og det var jo herligt at se ham vinde her."

PDL  


Hop til top
Rubens mangler opmærksomhed

Det er ikke let at være holdkammerat til Michael Schumacher, eller med andre ord - at være andenkører i Ferrari. Det har Rubens Barrichello måttet sande flere gange.

Noget af det som Rubens lider under, er al den opmærksomhed og fokus som Michael Schumacher har og får. Det hænger selvfølgelig sammen med den status som MS har i Ferrari teamet. Men hvad kan Rubens gøre ved det?

Rubens Barrichello:
"Det er aldrig nemt. Han får al opmærksomheden. Det ved man bare. Vi har det samme udstyr, og jeg får en rigtig god støtte i al hvad de laver. Men når dagen er omme, så kan man se at der er blevet arbejdet hårdere for ham, fordi han har været hos Ferrari i længere tid. Så det "eneste" jeg skal er at koncentrere mig om mit job, og så bevise at jeg har fortjent at få det samme ud af det. Han er jo bare et ganske normalt menneske, som kører en racerbil fremragende. Men sådan er det hos Ferrari - alting foregår omkring Michael."

Med andre ord, Rubens Barrichello giver endnu en gang udtryk for sine frustrationer. Men hans udtalelser er ikke så hårde som de har været tidligere. Tværtimod virker det som om, at han har indset at det ligeså meget er ham selv der skal gøre noget ved det, i stedet for at vente på eller forvente at andre af sig selv gør ham til centrumspersonen.

Men måske har andenpladsen i Tyskland hvor Michael Schumacher ikke gennemførte, givet ham et løft. Allerede på banen så man en Barrichello, der to gange overhalede David Coulthard på ydersiden rundt i et sving. Det er ikke hverdagskost.

PDL  


Hop til top
Ingen natrace i Formel 1

I begyndelsen af juli var der meget tale om at afholde et eller flere Grand Prix løb som natløb, startende med Malaysias Grand Prix 2002.

Der var opnået principiel enighed om projekete mellem den Malaysiske arrangør Philippe Gurdjian og Formel 1 Superpremo Bernie Ecclestone allerede ved dette års Franske Grand Prix.

Og selv om der fra FIA endnu ikke er kommet hverken en tilladelse eller et afslag til dette natløb, så forlyder det nu at projektet er droppet.

Basir Ismail (SIC) udtaler:
"Årsagen er at det vil blive for dyrt, og mere vigtigt det vil være for farligt, da kørerne ikke er vant til at køre om natten. Så derfor er planerne droppet."

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk