Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
5.8.2003
 Tysklands GP - Set og sket
 
3.8.2003
 Overlegen Montoya haler ind på Schumacher
 

Hop til top5.8.2003

Tysklands GP - Set og sket

Det tyske GP oplevede en anden spænding end det engelske. Hvor det i det engelske GP blev kørt race hele vejen igennem, blev det tyske GP i et vist omfang afgjort af et stort uheld.

Uheldet ved starten blev til en stor del afgørende for det videre forløb af søndagens tyske GP. De eneste der ifølge kvalifikationen rigtigt kunne matche Montoya, blev faktisk sendt ud ved uheldet. Ralf Schumacher, Barrichello og Raikkonen - samt flere andre - blev ofre for konsekvensen af sammenstødet. Derefter var der frit løb for Montoya. Men undervejs var der flere herlige dueller, og så var Nicolas Kiesa med i sit første Formel 1 GP nogensinde.

BAR:
Jenson Button slap uskadt igennem uheldet ved starten, og kørte sig flot op på ottendepladsen og ét point. Jacques Villeneuve blev ramt af Justin Wilson og måtte i pit for at få tjekket baghjulsophænget. Han kom dog igen og fuldførte løbet men udenfor pointene. BAR var efter omstændighederne tilfredse med resultatet. Button havde undervejs problemer med en sensor i differentialet, som hæmmede hans kørsel, men igen point til den unge englænder.

Ferrari:
Barrichello blev mast ved starten af Ralf Schumacher og Kimi Raikkonen og så var det slut. Michael Schumacher blev ramt af en punktering kun tre omgange før mål, og så blev hans placering som nr. 2 omsat til en placering som nr. 7. Desværre for ham skete punkteringen lige efter at han havde passeret pittet, så han måtte køre næsten en omgang med fladt venstre baghjul. Skuffende for alle i teamet som havde håbet på et bedre resultat for begge kørere i weekenden.

Jaguar:
Justin Wilson ramte eller blev ramt af Jacques Villeneuve ved starten. Det tvang ham i pit for at få repareret forhjulsophænget i venstre side. Han kom dog på banen igen, men måtte senere i løbet udgå med gearkasseproblemer. Mark Webber undslap uheldet og var oppe på femtepladsen, men derefter gik det langsomt ned ad bakke. Han klagede efter løbet over en dårlig balance i bilen. Helt skidt gik det da han ville overhale Jenson Button. Mark Webber oversatsede og endte ude i sandet op ad dækmuren. Slut for ham. Der blev lidt at arbejde med hjemme i England for teamet.

Jordan:
Endnu en meget dårlig weekend for Jordan teamet. Ralph Firman opdagede alt alt for sent at de forankørende bremsede ved starten pga. hvad der skete længere fremme. Han kørte ind bag i Frentzen og da Justin Wilson ramte ham i siden, var det helt slut. Fisichella havde enorme problemer med bilen. Han beskrev det selv sådan efter løbet: "Dækkene, bilen, elektronikken, overophedet motor - alt gik galt."
Fisichella udgik to omgange før mål, langt bagefter alle andre, også Kiesa.

McLaren:
En blandet fornøjelse. Det er vist det der bedst dækker McLarens oplevelser af det tyske GP. Kimi Raikkonen var part i det massive uheld ved starten af GP'et, hvorimod David Coulthard med en dårligere startplacering fik kørt sig igennem løbet på en to-stopsstrategi og sluttede på andenpladsen og dermed også podiet. Momentvis så vi DC køre ganske godt, men lod dog de andre om at lave fejlene, og slog så til da det virkelig gjaldt. Andenpladsen fik han dog næsten foræret da Michael Schumacher punkterede kort før mål.

Minardi:
Det handler selvfølgelig om Nicolas Kiesa og hans debut i Formel 1. Men først Jos Verstappen. Han bremsede så meget at han flatspottede forhjulene. Han kørte i pit men fik kun benzin på. Bilen var derfor fyldt med vibrationer indtil det planlagte pitstop. Senere fik han problemer med gearskiftet og til sidst måtte han udgå med hydrauliske problemer. Nicolas Kiesa lagde meget forsigtigt ud, men klarede sig helskindet igennem hans debut. Han havde problemer med dækkene som faktisk kun var gode de første få omgange af hvert stint. Det gav problemer med overstyring af bilen. Paul Stoddart var efter løbet fuld af lovord over Kiesas debut og han mente at Kiesa håndterede situationen helt rigtigt og professionelt. Også ord som andre tæt på begivenhe

PDL  


 

Hop til top3.8.2003

Overlegen Montoya haler ind på Schumacher

VM kampen blev for alvor blæst helt åben da Montoya i dag i Det Tyske Grand Prix vandt en overlegen sejr og nu kun er seks point efter den regerende verdensmester.

Men udover at Montoya var alle overlegen og vandt med over et minuts forspring til David Coulthard, blev han også på alle måder velsignet af andres uheld.

Først var det tre af de største konkurrenter der pillede hinanden af i første sving. Raikkonen lavede en kanonstart og kom op på siden af Barrichello. Samtidig var Ralf Schumachers start ikke den bedste og han prøvede at presse Barrichello på vej ind i svinget. Uheldigvis ramte tyskeren Ferrarien, der som konsekvens flettede forhjul med Raikkonen der derefter fløj ind i siden på Ralf. Længere nede i feltet gik ulykken også udover Frentzen, der blev torpederet bagfra af en sent bremsende Ralph Firman.

Efter en periode med Safety Car fik Montoya hurtigt lagt afstand til de nærmeste forfølgere - de to Renault racere med Trulli forrest. Bag dem kørte Michael Schumacher.

Williams havde valgt en tre-stops strategi til deres kører, mens alle andre kørte med to stop. Det betød at Montoya kunne øge med en pæn hastighed og bevare sit forspring efter hvert af pitstoppene.

Imens kravlede Michael Schumacher op mod toppen. Først kom han forbi Alonso, da spanieren fik trang til at se hvordan en Renault F1'er opfører sig på græs. Og mod slutningen af løbet tvang han sig forbi, hvad der skulle vise sig at være en dehydreret Jarno Trulli.

Sejren var uden for rækkevidde, men med det moderne pointsystem betød stillingen at Schumacher kun tabte to point til Montoya og vandt otte over Raikkonen og lillebror Ralf. Men kort skete en af sæsonens måske vigtigste begivenheder, da det venstre baghjul på Ferrarien punkterede og verdensmesteren måtte køre en halv for at komme til pitten. Da han kom ud igen var han syver og med kun få omgange tilbage havde han ingen chancer for avancement.

David Coulthard sluttede som nummer to foran de to Renault biler. Han udnyttede sin to stop ganske optimalt og med en ekstrem lang tur mellem de stop formåede han at komme ud lige bagved Trulli, som han passerede få omgange efter at Schumacher havde gjort det.

Trulli på sin side formåde, trods pres fra Alonso, at holde fast på sin tredieplads og kom dermed og fik dermed den sidste plads på podiet. Mellem Alonso og Michael Schumacher kom de to Toyota racere med Panis foran da Matta. Sidste point gik til Button i BAR.

Danske Nicholas Kiesa havde en travl eftermiddag i sit første Formel 1 løb. Travl fordi han en lettere haltende Minardi racer konstant skulle holde øje med sin spejle og give plads til alle dem der overhalede ham med en omgang. Det gjorde han tilgengæld på fornemmeste vis og formåede at blande sig uden om alle topdueller, men alligevel blev det lidt for spændende da han lavede en udskridning mens Montoya passerede ham to omgange fra mål.

MMT  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk