Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
5.8.2010
 Valencia stiller spørgsmålstegn
 Toro Rosso med KERS i 2011
 
3.8.2010
 Rygter om 20 Formel 1 løb i 2011
 

Hop til top5.8.2010

Valencia stiller spørgsmålstegn

Umiddelbart efter det Ungarske Grand Prix blev der lækket en 2011 Formel 1 kalender indeholdende 20 løbsweekender, og skønt der sekt sikkert kun har været tale om et meget tidligt udkast, har den alligevel skabt røre i Formel 1 verdenen.
Blandt andet er arrangørene af Europas Grand Prix på gadebanen i Valencia ikke særligt tilfredse med den dato de er blevet tildelt.

Valmor Sport, der er arrangør af Europas Grand Prix i Valencia, havde gjort et stort stykke lobbyarbejde, for at få løbet flyttet fra sidst i august til sidst i juli.
Men i følge den nye kalender (eller rettere udkastet til den nye kalender), er løbet igen sat til sidst i august.

Bliver Europas Grand Prix flyttet fra den 28. august, er der dog mest der tyder på at løbet som tidligere vil blive kørt i juni, så man undgår de meget høje temperature i område i juli og august, samtidig med at løbet i juni vil ligge udenfor den spanske industriferie.

2011 kalenderen som den ser ud lige nu:
Dato Løb
13. marts Bahrains Grand Prix
27. marts Australiens Grand Prix
3. april Malaysias Grand Prix
17. april Kina s Grand Prix
24. april Syd Koreas Grand Prix
15. maj Spaniens Grand Prix
29. maj Monacos Grand Prix
12. juni Canadas Grand Prix
26. juni Tyrkiets Grand Prix
10. juli Englands Grand Prix
24. juli Tysklands Grand Prix
31. juli Ungarns Grand Prix
21. august Belgiens Grand Prix
28. august Europas Grand Prix
11. september Italiens Grand Prix
25. september Singapores Grand Prix
9. oktober Indiens Grand Prix
23. oktober Japans Grand Prix
30. oktober Brasiliens Grand Prix
13. november Abu Dhabis Grand Prix

Husk nu på at denne kalender ikke er den endelige, selvom den sikkert er meget tæt på, så vent lige lidt med at tage ferie og købe billetter til de enkelte løb til kalenderen er blevet godkendt.

Den endelige Formel 1 kalender for 2011 forventes tidligst at foreligge i slutningen af september eller i starten af oktober - efter kalender mødet mellem FIA og World Motor Sport Council - nogle gange er vi næsten nået hen til årsskiftet, inden alle kalender forhandlingerne er afsluttet.

AN  


Hop til top
Toro Rosso med KERS i 2011

Scuderia Toro Rosso teamet vil i næste sæson køre med KERS systemet i deres biler. KERS bliver indført igen, og vel mest fordi det omdiskuterede F-Duct ikke er lovlig i næste sæson.
Det tyder dog på at man er tvunget til at bruge KERS systemet i næste sæson. Det bliver en fast bestanddel i den pakkeløsning som bliver leveret fra Ferrari.

Ferrari leverer forsat motorer til Toro Rosso teamet også i næste sæson. Det betyder for Toro Rosso at man også skal bruge KERS systemet, og det er der en grund til.

Grunden til at Toro Rosso skal bruge KERS systemet i næste sæson, er egentlig ganske simpel. Ferrari leverer i næste sæson kun motorer med KERS. Det betyder at der kommer ændringer i både de fysiske og elektriske specifikationer, og Ferrari giver ikke mulighed for alternativer.

PDL  


 

Hop til top3.8.2010

Rygter om 20 Formel 1 løb i 2011

Det tyske sportsmagasin 'sport1' har fået fat i en uofficiel løbskalender for 2011 Formel 1 mesterskabet, og den forlyder at indeholde 20 løbsweekender, med start den 13. marts og slut den 13. november, samtidig kortes sommerpausen ned til tre uger.
Umiddelbart lyder en kalender med 20 løbsweekender som en lidt for ambitiøs plan, specielt med tanke på at flere teams hellere vil have færre løbsweekender end vi har i øjeblikket!

Hvis den kalender som 'sport1' er kommet i besiddelse af holder stik, bliver der sæsonstart den 13. marts i Bahrain.

Herefter ligger det fast at Koreas Grand Prix skal køres i april, i stedet for som i år i oktober.
Nyt løb bliver Indiens Grand Prix, som forventes afholdt den 9. oktober.

4 løb tidligt på sæsonen bliver 'back-to-back' løb, altså afholdt i weekender lige efter hinanden, noget som nok skal give teamne store logistik problemer!

Efter løbet i Syd Korea bliver der tre ugers pause inden der skal køres i Barcelona, som start på den europæiske sæson.

Igen i den europæiske del af sæsonen er er et par løb i træk, det bliver Tysklands Grand Prix på Nürburgring og Ungarns Grand Prix sidst i juli, og igen sidst i august med Belgiens Grand Prix og Europa Grand Prix på Valencia banen i Spanien.

Den fire ugers lange sommerpause som teamne og ikke mindst teampersonalet har kæmpet så hårdt for, bliver i 2011 kortet ned til tre uger.

Yderligere en stor logistik opgave får teamne i slutningen af oktober, hvor der først skal køres i Japan, og derefter i Brasilien - igen her er der lagt op til at det skal være to på hinanden følgende weekender!

Sæsonen afsluttes den 13. november i Abu Dhabi.

Foreløbige løbsdatoer:
Dato Løb
13. marts Bahrains Grand Prix
27. marts Australiens Grand Prix
29. maj Monacos Grand Prix
9. oktober Indiens Grand Prix
13. november Abu Dhabis Grand Prix

Som det kan ses, er det kun få datoer der er offentliggjort indtil nu, og de skal alle tages med et stort forbehold, de eneste af dem der allerede er bekræftet fra FIA / FOM side er Australien og Monaco!

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk