Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
6.8.2000
 Ny reklame kampagne med Barrichello
 Schumacher er stadig fokuseret på at vinde.
 Vender Lotus tilbage til Formel-1?
 Wurz skadet - men klar igen
 Verstappen om Formel 1
 Ferrari har ekstra chassis med til Ungarn
 Weber afviser sammensværgelse
 
5.8.2000
 Interview med Mika Hakkinen
 Valencia test - lørdag
 Lauda - Montoya er gambling
 Brunner siger nej til Jordan
 Jordan tog i stedet til Lurcy-Levis
 Valencia test - fredag
 Prost test - Barcelona
 

Hop til top6.8.2000

Ny reklame kampagne med Barrichello

Med Rubens Barrichellos første sejr på Hockenheim, er hans største personlige sponsor Nokia ved at planlæge en ny reklame kampagne.

Elisabeth Peart som er marketingchef hos Nokia siger "Lige siden at Rubens tegnede kontrakt med Ferrari, har der været stor interesse for hans person, men da Rubens vandt det Tyske Grand Prix, steg interessen for hans person endnu mere. Med hans image som en god chauffør, og en flink person der er en vinder, så har vi den perfekte person til vores reklame."

Shell er også i gang med en større reklame kampagne. Man vil uddele 40 000 T-shirts på de Brasilianske Shell tanke med et billede af Rubens Barrichello.

BKP  


Hop til top
Schumacher er stadig fokuseret på at vinde.

Michael Schumacher er stadig sikker på at han vil vinde sit 3. verdensmesterskab i år, selvom han har haft en del uheld.

Michael Schumacher som vandt sæsonens 3 første løb, er nu ved at sætte det hele over styr. Hans forspring er skrumpet ind til en 2 point føring over Mika Hakkinen og David Coulthard. Michael Schumacher førte tidligere på sæsonen med 22 point foran David Coulthard.

Grunden til at Michael Schumachers forspring er skrumpet ind til 2 sølle point, er at han i de 2 seneste Grand prix er blevet kørt af banen i første sving. Men det har ikke slået Michael Schumachers selvtillid i stykker. Han er sikker på at han kan gentage succesen fra 1994 og 1995.

"Der er stadig tid til at vende heldet, og jeg kommer stærkt igen i Ungarn. Jeg har lagt mit uheld på Hockenheim bag mig, og nu ser jeg frem til næste løb. Jeg har tidligere været ramt af uheld i min karriere, men jeg er altid kommet stærkt igen, og det gør jeg igen." slutter Michael Schumacher.

BKP  


Hop til top
Vender Lotus tilbage til Formel-1?

Det berømte racerbilsmærke Lotus er måske på vej tilbage til Formel-1. Rygterne siger at en gruppe forretningsfolk, med den tidligere teamchef for Onyx holdet Mike Earle i spidsen, har planer om at købe resterne af Prost teamet. Man har indledt de første forhandlinger om overtagelse af Prost teamet. Man startede for nogle uger siden med de første forhandlinger, men intet er underskrevet endnu.

Det legendariske Lotus team blev grundlagt af afdøde Colin Chapman, og de deltog i deres første Formel-1 Grand Prix i 1958. Lotus nåede at deltage i 491 løb, hvor man vandt 79 løb. Lotus vandt kørerens mesterskab 6 gange, og konstruktørernes mesterskab 7 gange.

Efter Colin Chapmans død, fandt Lotus aldrig tilbage i den gamle rytme, og i 1994 var det slut med at køre Formel-1.

Lotus teamets sidste sæson i Formel 1 i 1994 var på trods af nogle få lyspunkter ingen dans på roser.

Vi her på Formel-1.dk håber at det gamle hæderkronede Formel-1 team snart er at finde på alverdens Formel-1 baner igen.

BKP  


Hop til top
Wurz skadet - men klar igen

Alexander Wurz var sammen med Benetton-teamet i gang med at teste i Valencia. Men som omtalt i går blev testen afbrudt af Benetton-køreren der kørte af med meget høj fart. Den plagede østriger kørte af sidst på eftermiddagen, og kørte ind i en dækmur. Ved sammenstødet borede en del af en wishbone sig ind igennem raceren og dermed ind i Wurz' ben. Østrigeren kom ud af raceren og kollapsede umiddelbart efter.

Han blev omgående sendt på banens hospital, hvor det viste sig at ophænget borede sig ind i en del af musklen, men intet er brækket. Wurz' uheld minder i uhyggelig grad om det der skete for Ralf Schumacher da han i Monaco kørte ind i muren ved St. Devoté.

Wurz kørte af i Valencia og blev skadet, men han håbes at blive klar

Benetton mener at skaden ikke er så stor til at Wurz må sidde over i det kommende ungarske grand prix. Hvis teamet og Wurz skifter mening vil Antonio Pizzonia stå klar i kulissen. I øvrigt var David Coulthard også af banen i et kæmpe crash med næsten 300 km/t. Der kollapsede bagvingen på McLaren-raceren. "Jeg er helt sikkert vågen nu," sagde Coulthard efter ulykken som han var heldig at slippe uskadt fra.

BB  


Hop til top
Verstappen om Formel 1

Jos Verstappen kører i år for Arrows, efter at han i 1999 arbejdede sammen med Honda på deres projekt der siden blev skrinlagt. Hollænderen giver sin mening om hvordan det går hos Arrows.

Teamet ligger godt og har vist flere gode takter, selvom det store gennembrud endnu ikke har vist sig. Den rutinerede hollænder mener ikke at teamet ligger umiddelbart efter de to store teams. "Vi har en meget hurtig racer, men den er ikke 100% holdbar, så vi skal koncentrere os om at løse det hurtigst muligt så vi kan forsøge at score flere point," forklarer han.

Indtil videre har det store højdepunkt for hollænderen været løbet i Canada, hvor han i regnvejret viste fornem kørsel – og her til Ungarn forudser han et svært løb. Indtil videre er han tilfreds med årets som det er gået. "Vores racer er meget hurtig på langsiderne, men man skal have en kombination af at være hurtig på langsiden men også i hurtige og langsomme sving. Faktisk tror jeg at vores racer virker meget godt på lav downforce-baner, så en bane som i Ungarn er hvor vi skal arbejde meget hårdt," siger han.

Det har dog ikke været nemt hele sæsonen igennem. "Jeg havde nogle problemer i begyndelsen af året, specielt i Brasilien, hvor jeg ikke var i god form, men vi var heller ikke i stand til at få nok test før sæsonen," siger hollænderen der også mener at raceren har vist sig meget stærk i løbet, og at Arrows derfor skal være hurtigere i kvalifikationerne for at kunne holde sig med fremme.

Hvad med Pedro de la Rosa – hvordan har han det med ham? "Vi har et godt forhold og han er en meget flink holdkammerat at arbejde sammen med og så er han en flink fyr," siger Verstappen der kørte sit første Formel 1-løb for Benetton i deres storhedstid, da han blev hevet ind som erstatning for den skadede JJ Lehto. Og så håber han da at han en dag kan kører på Zandvoort – men det har måske lange udsigter. "Det vil være godt for Holland at have et grand prix, men jeg tror at Zandvoort skal lave mere arbejde ved banen for at få Formel 1 der. Men det skulle ikke være noget problem," siger Verstappen, der endnu ikke er blevet bekræftet som kører i noget team, men som har gode muligheder for at blive hos Arrows næste år.

BB  


Hop til top
Ferrari har ekstra chassis med til Ungarn

Nu hvor kampen om pointene er blevet ekstra skærpet, og der kun er 4 point mellem Ferrari og McLaren i konstruktørernes mesterskab, har Ferrari besluttet at tage et ekstra chassis med til Ungarn.

Ferraris teamchef Jean Todt, bekræfter at man tager et ekstra chassis med til Ungarn, og begrunder hvorfor ”Det er rigtigt at vi har 4 chassis med til Ungarn. Vi har taget den beslutning for at undgå problemer for vores kørere. Nu vil begge kørere have deres favorit chassis og deres reserve chassis til rådighed. Vi gør det for at hjælpe kørere og teamet til den endelige sejr.”

BKP  


Hop til top
Weber afviser sammensværgelse

Det må afgjort have været agurketid i den tyske sportspresse på det sidste eller også er journalisterne bare mere end almindlig paranoide på Michael Schumachers vegne. Efter Schumachers stime af uheldige løb har rygtet gået at en gruppe af de andre kørere har slået sig sammen i et ondskabsfuldt forsøg på at forhindre Schumacher i at score point. At skubbe en kører ud i første sving er som bekendt en sikker måde at opnå dette. Rygterne har været så vedholdende at Willy Weber, Schumacher-brødrenes manager, har set sig nødsaget til udtale sig om dem. Ikke overraskende afviser han sammensværgelses-teorien, der "absolut ikke er tilfældet."

"Det er bare en omgang uheld. Først var der en teknisk fejl, så var der to sammenstød i starten, der også var andre køreres fejl," siger Weber. "Michael glemmer hurtigt den slags ting for at koncentrere sig om det næste løb. Michael har allerede overlevet den slags situationer adskillige gange i sin karriere."

CBA  


 

Hop til top5.8.2000

Interview med Mika Hakkinen

I et eksklusivt interview med sportal giver den regerende verdensmester, Mika Hakkinen sine meninger om hvordan Formel 1 ser ud fra hans synspunkt. Hvad mener han om journalister, sin holdkammerat, om Rubens Barrichellos sejr på Hockenheim og ikke mindst om VM? Formel-1.dk giver her et uddrag af interviewet.


Der har i foråret været mange rygter om at Hakkinen ville forlade Formel 1, og efter at det rygte blev aflivet og det i stedet ser ud til at han endnu har flere år tilbage, så er det måske interessant at vide om der overhovedet var blot en mikroskopisk sandhed i det. "Jeg har aldrig overvejet at stoppe fra Formel 1, og hvis jeg skal sige sandheden, så undrer jeg mig over hvor disse rygter kommer fra. Jeg tror at pressen nogen gange laver dem, fordi der ikke er andet interessant nyt."

Hvorfor nedturen?

Indtil det østrigske grand prix var de fleste, ja selv Hakkinens nærmeste enige om at han blot var en skygge af sig selv. Men på A1-Ring vendte han tilbage. Hvorfor endte han i en krise der varede så længe? "Det er ikke nemt af forklare, ellers ville det have været nemt at forebygge det. Det var ikke manglende motivation og mit mål har altid været at være så stærk som mulig, men det er svært ja næsten umuligt altid at være på toppen. Intet andet menneske kan være på toppen for evigt, og enhver atlet, uanset sport har altid en dårlig periode."


Det lykkedes ikke at vinde på Hockenheim. Finnen lå ellers suverænt i front og så ud til at sikre sig en sikker sejr foran David Coulthard. I stedet blevet det Rubens Barrichello der fik succes. Den gale franskmand var med til at præge løbet. Om Hakkinen skulle have satses anderledes funderer han stadig lidt over. "Man kan sige at hvis jeg havde fortsat på slicks i de sidste omgange ligesom Barrichello, kunne jeg have vundet – men jeg er glad for Rubens, fordi han fortjente en sejr i lang tid, og han brød isen med et utrolig løb hvor han kørte sig op fra 18. pladsen til sejr."

Bedre end Coulthard

I 2001 fortsætter Hakkinen med at køre hos McLaren, og det bliver igen med Coulthard som holdkammerat. Hakkinen beskriver skotten som en af de bedste at samarbejde med, selvom han må indrømme at det ikke har ført til et venskab, hvilket er svært når de er konkurrenter. Som udgangspunkt må han da også sige at han er bedre end skotten. "Først og fremmest er det normalt at alle kørere føler at de er den bedste, ellers vil det være svært at give alt. For det andet er det klart at for mig har David gjort gode fremskridt i år, og kører virkelig godt, men når tingene går godt, er jeg foran ham."


Hakkinen har fået VM-togtet tilbage på sporet

Nu går det frem over stepperne i et forsøg på at tage VM-titlen for tredje år i træk, og dermed blive den første siden Fangio til at udrette det. "Jeg har fået indhentet pointforspringet som han havde over mig i den første halvdel af sæsonen, og jeg har alle intentioner om at fortsætte med det, fordi jeg ønsker at vinde min tredje VM-titel i træk."

Du kan læse hele interviewet – på engelsk – ved at klikke her.

BB  


Hop til top
Valencia test - lørdag

Flere af kørerne fik ikke en hel friweekend, da de måtte trække i arbejdstøjet for at teste på den spanske Valencia-bane. Den sidste – og ikke mindst meget varme - testdag i det spanske sluttede med de to Benetton-kørere helt i front. Det var på en dag hvor der var en del action. Wurz var efter et større uheld årsag til at testen måtte afbrydes.

Arrows viste også god form, da Verstappen fulgte op på Pedro de la Rosas gode arbejde de forgående dage. Hollænderen blev nummer 3 ved dagens test, og lægger sig dermed fortsat tæt på det andet Supertec-team, Benetton, der dog i dag var hurtigere.

McLaren var også i aktion, men det blev ikke til mange omgange for Coulthard. Panis nåede heller ikke at køre en eneste omgang – derfor blev han noteret for en tid på mere end 18 minutter!

Hos Sauber gav man sædet til Enrique Bernoldi, så Salo og Diniz alligevel kunne holde weekend. Mon ikke Bernoldi gerne ofre en friweekend på at kører Formel 1? "Mine tider var ikke særlig hurtige, fordi jeg til morgen fortsatte med de dæk som Pedro kørte med i går. Jeg kørte min hurtigste omgang om eftermiddagen hvor det var meget varmt," siger Saubers testkører. Netop det varme vejr kan være en vigtig forberedelse for teams'ene. "Det er god simulering til Budapest, og jeg er glad for den måde det gik og jeg tror at vi har en god opsætning til Ungarn," siger Bernoldi der også skal til Ungarn for at køre Formel 3000.

Testtider fra Valencia, lørdag den 5. august 2000

KørerTeamBedste tidOmg.
Giancarlo FisichellaBenetton-Playlife1:15,7771
Alexander WurzBenetton-Playlife1:15,9657
Jos VerstappenArrows-Supertec1:16,1455
David CoulthardMcLaren-Mercedes1:16,5742
Luciano BurtiJaguar-Cosworth1:16,91BB  


Hop til top
Lauda - Montoya er gambling

Niki Lauda - tidligere verdensmester og evig kommentator af Formel 1, mener at det fra Williams' side vil være en stor satsning at tage Juan Pablo Montoya retur fra et par år i USA. Ifølge østrigeren vil det faktisk være en større satsning end den teamet præsenterede i år, da de helt uventet hev en ung kører ind fra sidelinien.

Der skal ikke herske tvivl om at Montoya har talent, men tidligere erfaringer med kørere fra CART har vist sig at være dyre - senest med Alessandro Zanardi. Som så mange andre, kan Lauda ikke forstå at Williams vil skille sig af med Button - han har jo vist sig at være god nok til Formel 1!

Går det imidlertid videre til Benetton for Button, så er det ikke et tilbageskridt. "Et skift til Benetton vil være godt for Jenson. Han har stadig meget at lære. Benetton bliver gode næste år - en god motor, et godt team og Briatore er klog nok til at få det til at hænge sammen," siger Lauda.

Men hvis Montoya er en større satsning, så kan det jo omvendt også være at afkastet bliver større.

BB  


Hop til top
Brunner siger nej til Jordan

Gustav Brunner er en mand af sit ord - han bliver hos Minardi. Han har flere gange offentlig fortalt at han ikke vil væk fra det lille italienske team - også selvom flere topteams gerne vil have fat i østrigeren. Senest har han fået et tilbud fra Eddie Jordan, så han kunne erstatte Mike Gascoyne der pakker sammen og tager til Benetton/Renault. "Jeg er meget glad for at være hos Minardi. Jeg tror at alle kan se hvor godt vi har gjort det i år, så som under alle somre, er der folk der leder efter ingeniører og der er altid nogen der tilbyder mig noget til det følgende år," siger den ombejlede Brunner der blandt andet har en fortid hos Ferrari som ingeniør.

Men kærligheden til teamet og Italien gør det svært for ham at skifte team. "Teamet er også på vej frem, og med gode udsigter til næste år, vil jeg gerne blive. Jeg elsker at bo i Italien, så der skal meget til at få mig ud af Minardi," siger Brunner der ser frem til at føre sin stab af unge ingeniører frem til succes.

BB  


Hop til top
Jordan tog i stedet til Lurcy-Levis

Jordan var ellers udset til at tage til Valencia for at teste. I stedet tog de til den lille Lurcy-Levis bane i Frankrig hvor der stod trivielt arbejde på programmet. Det gider Trulli og Frentzen ikke deltage i, og de aerodynamiske tests blev derfor udført af Andrew Gilbert-Scott.

"Vi ønskede at lave nogle direkte test mellem den oprindelige EJ10 og den nye EJ10B, så vi mente at det var den bedste strategi," siger Trevor Foster.

BB  


Hop til top
Valencia test - fredag

Fredag blev der igen kørt test i Valencia. Her er kommentarer til dagens test.

McLaren:
McLaren forsætter deres testdominans. Fredagens test viste endnu engang, at McLaren vil noget i år. Kørerne i dagens test var Hakkinen og Coulthard. For Coulthard var det første gang, at han var på Valencia banen. På trods af det, satte han anden hurtigste tid. Teamet arbejde videre med en revideret aerodynamik. Bl.a. er en revideret næsevinge til en grundig test. Coulthard var lidt overrasket over banen, det er nemlig sådan, at der ingen skilte er ved svingene, som kan bruges som referencepunkt.

David Coulthard: "Det er sjovt at køre her, men det er meget svært de første 10 - 15 omgange, idet der er ingen referenceskilte er ved svingene."

Lørdag vil Coulthard og Panis forsætte testen, da Hakkinen er optaget af et bryllup.

Sauber:
Sauber teamet forsatte deres forberedelser, og testede fredag begge dæktyper som Bridgestone anbefaler til Hungaroring. Også forskellige ting i motorstyringen blev afprøvet.

Williams:
Williams havde fredag to kørere placeret i bilerne, nemlig Jenson Button og Ralf Schumacher. Og som de andre, forbereder man sig til Hungaroring. Det betyder bl.a. øget downforce, og man brugte derfor de små ekstravinger, som man også i Monaco. Man har for øvrigt nu fundet ud af, hvorfor Ralf Schumacher pludselig mistede noget af topfarten, i den sidste del af løbet på Hockenheim. Et af hans afrivningsvisirer havde forvildet sig ind i indsugningsboksen på bilen.

Jaguar:
Hos Jaguar er Burti alene på banen, efter man har fortalt Johnny Herbert, at han ikke behøver at teste mere. Eddie Irvine skal ikke teste før det ungarske GP er overstået. Så al testarbejde er lagt i hænderne på Luciano Burti. Fredag arbejde man primært med bremser, som åbenbart har voldt problemer i den seneste tid. Også affjedringen har man arbejdet med, det er en helt anden type bane man skal køre på i Ungarn.

Arrows:
Pedro de la Rosa forsætter i højt tempo. Ved fredagens test var han hurtigste mand efter de to McLaren kørere. Man har arbejdet med at finde et high downforce setup til Hungaroring.

Benetton:
De to Benetton kørere testede igen på livet løs, og igen var Wurz den hurtigste af de to. Det kunne være vidunderligt for hans egen skyld, hvis han også kunne være det i løbene. Benetton forsatte deres testprogram, hvor Fisichella bl.a. øvede starter.

Testtider fra Valencia, fredag den 4. august 2000

KørerTeamBedste tidOmg.
David CoulthardMcLaren-Mercedes1:16,1082
Mika HakkinenMcLaren-Mercedes1:16,6541
Ped
PDL  


Hop til top
Prost test - Barcelona

Prost teamet har som forberedelse til det kommende GP, valgt at teste Catalunya banen i Barcelona.

Nick Heidfeld testede onsdag og torsdag. Og testkøreren Stephane Sarrarzin, testede fredag og lørdag. Hovedvægten af testen har været fokuseret på test af aerodynamik. Der er også arbejdet på at finde et grundsetup til Hungaroring. Man har haft lidt problemer med at finde en ordentlig balance i bilen, og det er også noget som de to kører har arbejdet meget med.

Jean Alesi deltager af gode grunde ikke i testen. Han er slet ikke kommet over eftervirkningerne fra den voldsomme ulykke han var involveret i på Hockenheim.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk