Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
6.8.2002
 Hvor skal vi hen du?
 
5.8.2002
 Yoong forventer at være ude
 McNish som testkører?
 

Hop til top6.8.2002

Hvor skal vi hen du?

Hvis man var en lille trold, var det helt sikkert noget man kunne spørge Heinz-Harald Frentzen om. Hvad skal han lave resten af året?

Heinz-Harald Frentzen har sagt sit job hos Arrows, uden udsigt til at kunne køre resten af sæsonen. Der er dog et enkelt ledigt sæde, men det passer nok ikke i Frentzens kram. Rygterne vil vide at der også kunne være et ledigt sæde hos Sauber, men det er afvist både af Peter Sauber og Felipe Massas manager.

Derimod lyder det mere som om, at Frentzen i stedet vil gi' sig selv ro og tid til at finde et sæde til næste år. Så kan det være at teamet måske hedder Sauber. Også Toyota er nævnt som en mulig løsning for Frentzen ligesom Jordan er det. Det handler meget om sponsorer. Da Frentzen kørte for Jordan havde han en sponsor med, nemlig Deutsche Post. De er for så vidt interesserede i at forsætte sponsoratet, men på betingelse af at der er en tysk kører. Enden på det kan blive at Frentzen kan tage Deutsche Post med sig til et andet team end netop Jordan. På den anden side set, så ved Jordan hvad de har af sponsorkroner fra Deutsche Post, ingen ved om de kan få lige så givtig en aftale med en anden sponsor. Det kneb i hvert fald ganske gevaldigt tidligere på året.

Det som taler til Frentzens fordel er at han stadig kan køre stærkt, desuden har han gennem årene samlet en god del erfaring. Det er noget som både Sauber, Jordan og Toyota godt kan bruge. Så er spørgsmålet hvem der kan give Frentzen den bedste kontrakt. Köln ligger ikke så langt væk fra Mönchengladbach, Frentzens hjemby.

PDL  


 

Hop til top5.8.2002

Yoong forventer at være ude

Alex Yoong, den unge malaysiske kører hos Minardi, er måske ude i hvert fald i de næste 3 GP'er. Og måske endda resten af året.

Alex Yoong, som mest har brilleret ved at lede efter sit talent uden for banen, er efter al sandsynlighed ude i de næste 3 GP'er og måske for resten af sæsonen. Ifølge de sædvanlige velunderrettede rygtesmede, har Yoong en aftale med teamchef Paul Stoddart om at hvis han ikke kvalificerer sig til 2 GP'er, ja så må han vige pladsen til fordel for en anden. Yoong har mistet kvalifikationen til 3 GP'er denne sæson. Teamet har påtaget sig skylden for den ene, nemlig det engelske, hvor man kæmpede med servostyringen i bilen. Men San Marinos GP og det tyske GP tæller. Så efter alt at dømme ryger Yoong ud i mindst 3 GP'er efter hvad rygtesmedene fortæller.

Men hvem skal så erstatte den unge Yoong? Jos Verstappen har fået budet men har takket nej. Den tidligere CART og nuværende ALMS kører, Bryan Hertha er nævnt som et muligt emne. Flere retter dog pegefingeren i retning af Fernando Alonso, nuværende Renault testkører, og tidligere kører for netop Minardi.

Alex Yoong er selvfølgelig ked af situationen, men respekterer en eventuel afgørelse, med hovedvægt på at der selvfølgelig skal ske noget i forhold til teamets interesser.

PDL  


Hop til top
McNish som testkører?

Allan McNish, Toyotakører indtil sæsonen slutter, er måske på vej til et job som testkører - hos enten Toyota eller Jaguar.

Allan McNish bliver måske ofret når sæsonen er slut. Men hvad så? Han vil jo gerne forsætte i Formel 1. Det giver et par muligheder. Det er langt fra sikkert at han kan få et andet sæde som fast kører. Så kan han i det mindste blive testkører. Toyota mangler en testkører. Der har McNish en stor fordel i og med at han kender både bil og team.

På den anden side af den engelske kanal er der et andet team som også gerne vil have en erfaren kører som testkører. Ja, det er dem i de grønne biler. Jaguar har hidtil benyttet sig af unge talenter som testkørere. Det er sket fordi man øjnede en chance for på den måde at finde et ungt talent før andre teams fik fat i dem. Men det har ikke vist sig at være nogen holdbar løsning. Nu er Jaguar bosserne kommet til fornuft og har indset at der skal en erfaren kører til. Og der passer Allan McNish fint ind i billedet. Han har haft en lang karriere i sportsvogne, prototyper og nu også i Formel 1. Lidt held i uheld for ham. Det er ikke sikkert at han får en givtig Formel 1 kontrakt som kører igen. Hans fødselsattest er nok blevet for gul, men til gengæld har han en god del erfaring som man kan gøre nytte af.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk