Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
6.8.2003
 Bernie Ecclestones nye ideer
 Trulli anklager Michael Schumacher
 
5.8.2003
 Tysklands GP - Set og sket
 

Hop til top6.8.2003

Bernie Ecclestones nye ideer

Bernie Ecclestone har det med at få nogle lyse ideer indimellem, men det er ikke altid han får sin vilje. Nu er han ude med nye ideer.

Bernie Ecclestone vil have lavet om på nogle ting. Det vil han så tit, men nu skal der flere løb i kalenderen, ændring af weekenderne og så får kørerne en opsang og der trues med bøder.

En af Bernie Ecclestones nye ideer er at der skal køres 18 løb om året og helst med virkning allerede næste år. Spørgsmålet er om han kan få alle teams med på den ide. 2 nye løb kommer der til næste år. Og hvad så? Det lyder umiddelbart lovende, men ikke alle er begejstret for det. Kan ikke alle tilslutte sig det, må et andet GP tages ud af kalenderen. Østrigs GP er væk næste år. Belgien kommer sandsynligvis tilbage, Bahrain og Kina er nye. Der tales flere steder om at så skal Canadas GP eller måske San Marinos GP ofres så man ender på de 17 GP'er som alle kan gå med til. Mange tv-analytikere påpeger at eksempelvis Brasiliens og Canadas GP'er har mange seer pga. tidspunktet. Målinger viser at der er rigtig mange seere på det tidspunkt.

Den økonomiske ekstraudgift som 18 GP'er sikkert vil påføre alle teams, har Bernie Ecclestone et modsvar til. Nemlig at en løbsweekend skal skæres ned til to dage. Konstruktionen skal se sådan ud:

Fri træning og den første kvalifikation om lørdagen.
Anden kvalifikation søndag formiddag, og selve GP'et sent om eftermiddagen.

Bernie Ecclestone henviser til at der er flere seere sent på eftermiddagen.

Bernie Ecclestone vil også have kørerne med engageret. Han truer med bødeforlæg hvis ikke de kan finde ud af at vinke til publikum. Han hiver det tyske GP frem som eksempel. Der sad folk i over 30 graders varme og så kørerparaden, men kun et ganske lille antal af kørerne vinkede ud til publikum.

Bernie Ecclestone:
"Vi må stoppe med at tale og i stedet begynde at give noget tilbage til publikum. Teams og kørere må indse at de ikke bare kan komme og hente en medalje og sige at det er fint nok. De skal give noget tilbage. Se på alle de mennesker der sad på Hockenheim i 35 graders varme. Alt hvad de havde at kikke på af Formel 1 fra søndag morgen, var kørerparaden. 20 mennesker på ladet af en lastbil stod bare og talte sammen i stedet for at koncentrere sig om publikum. De ulejligede sig ikke med at vinke til publikum. Hvis ikke de gør det i fremtiden, må vi se om på om ikke de skal have bøder."

Netop penge er igen en medvirkende bestanddel i Bernie Ecclestones ideer. Lønnen skal laves om. I stedet for at kørerne bliver betalt med et fast salær, skal de for eftertiden aflønnes med en bonus afhængig af deres resultater.

"Kørerne burde være i stand til at motivere dem selv, men det er desværre ikke altid tilfældet. Vi skal muligvis til at se på om de skal betales efter deres resultater. Det er muligt at tvinge teamene til at gøre det. Eksempel kunne man i stedet for at betale Michael Schumacher £20 millioner eller mere om året, i stedet betale ham £6 millioner hver gang han vinder."

Bernie Ecclestone henviser til at han selv gjorde med den tidligere trefoldige verdensmester Nelson Piquet da Piquet kørte for Brabham - hvor teamchefen hed Bernie Ecclestone.

"Da jeg havde Nelson Piquet i teamet hos Brabham, sagde jeg til ham at han ville få sin betaling når han scorede points. Det må have virket, for han gjorde det godt."

Ja, der er stof til eftertanke. Med den sæson som eksempelvis Michael Schumacher har haft i år, ville Ferrari kunne have sparet en del i løn. Men måske at resultaterne så ville have været anderledes. Der er dog ingen tvivl om at de seneste forslag fra Bernie Ecclestone nok skal blive diskuteret rundt omkring. Et par af dem er ikke uefne.

PDL  


Hop til top
Trulli anklager Michael Schumacher

Jarno Trulli beskylder Michael Schumacher for at have kørt unfair i søndagens tyske GP på Hockenheim. Årsagen er en overhaling.

Jarno Trulli var ikke særlig begejstret for den måde som han blev overhalet af Michael Schumacher på i søndagens tyske GP. Jarno Trulli blev overhalet af Michael Schumacher lige efter hårnåle svinget på banen. Trulli har sikkert ikke så meget imod at blive overhalet, men måden det skete på var efter hans mening meget unfair.

Jarno Trulli refererer til et FIA regulativ som siger at der ikke må overhales uden for banen. Michael Schumacher havde alle 4 hjul uden for den hvide linje som markerer banen, og ifølge Trullis reference til reglerne er overhalingen dermed ulovlig. Trulli selv siger at han gav plads til Schumacher så han kunne komme ind på banen igen, og forventede derefter at løbsofficials ville gribe ind, men intet skete. Trulli vil dog ikke beklage sin nød til Michael Schumacher.

Jarno Trulli:
"Alle kender denne regel. Jeg vil ikke tale med Michael Schumacher, jeg har i stedet tænkt mig at gå direkte til FIA. Min teamchef, Flavio Briatore, var klar til at indgive en formel klage om situationen, men med Michaels punktering er det måske ikke nødvendigt."

Michael Schumacher punkterede med ganske få omgange tilbage og røg tilbage på syvendepladsen fra den andenplads han ellers havde kæmpet sig op på. Jean Todt har en anden mening om den sag, nemlig den at han mener at Jarno Trulli burde have givet plads til Michael Schumacher.

PDL  


 

Hop til top5.8.2003

Tysklands GP - Set og sket

Det tyske GP oplevede en anden spænding end det engelske. Hvor det i det engelske GP blev kørt race hele vejen igennem, blev det tyske GP i et vist omfang afgjort af et stort uheld.

Uheldet ved starten blev til en stor del afgørende for det videre forløb af søndagens tyske GP. De eneste der ifølge kvalifikationen rigtigt kunne matche Montoya, blev faktisk sendt ud ved uheldet. Ralf Schumacher, Barrichello og Raikkonen - samt flere andre - blev ofre for konsekvensen af sammenstødet. Derefter var der frit løb for Montoya. Men undervejs var der flere herlige dueller, og så var Nicolas Kiesa med i sit første Formel 1 GP nogensinde.

BAR:
Jenson Button slap uskadt igennem uheldet ved starten, og kørte sig flot op på ottendepladsen og ét point. Jacques Villeneuve blev ramt af Justin Wilson og måtte i pit for at få tjekket baghjulsophænget. Han kom dog igen og fuldførte løbet men udenfor pointene. BAR var efter omstændighederne tilfredse med resultatet. Button havde undervejs problemer med en sensor i differentialet, som hæmmede hans kørsel, men igen point til den unge englænder.

Ferrari:
Barrichello blev mast ved starten af Ralf Schumacher og Kimi Raikkonen og så var det slut. Michael Schumacher blev ramt af en punktering kun tre omgange før mål, og så blev hans placering som nr. 2 omsat til en placering som nr. 7. Desværre for ham skete punkteringen lige efter at han havde passeret pittet, så han måtte køre næsten en omgang med fladt venstre baghjul. Skuffende for alle i teamet som havde håbet på et bedre resultat for begge kørere i weekenden.

Jaguar:
Justin Wilson ramte eller blev ramt af Jacques Villeneuve ved starten. Det tvang ham i pit for at få repareret forhjulsophænget i venstre side. Han kom dog på banen igen, men måtte senere i løbet udgå med gearkasseproblemer. Mark Webber undslap uheldet og var oppe på femtepladsen, men derefter gik det langsomt ned ad bakke. Han klagede efter løbet over en dårlig balance i bilen. Helt skidt gik det da han ville overhale Jenson Button. Mark Webber oversatsede og endte ude i sandet op ad dækmuren. Slut for ham. Der blev lidt at arbejde med hjemme i England for teamet.

Jordan:
Endnu en meget dårlig weekend for Jordan teamet. Ralph Firman opdagede alt alt for sent at de forankørende bremsede ved starten pga. hvad der skete længere fremme. Han kørte ind bag i Frentzen og da Justin Wilson ramte ham i siden, var det helt slut. Fisichella havde enorme problemer med bilen. Han beskrev det selv sådan efter løbet: "Dækkene, bilen, elektronikken, overophedet motor - alt gik galt."
Fisichella udgik to omgange før mål, langt bagefter alle andre, også Kiesa.

McLaren:
En blandet fornøjelse. Det er vist det der bedst dækker McLarens oplevelser af det tyske GP. Kimi Raikkonen var part i det massive uheld ved starten af GP'et, hvorimod David Coulthard med en dårligere startplacering fik kørt sig igennem løbet på en to-stopsstrategi og sluttede på andenpladsen og dermed også podiet. Momentvis så vi DC køre ganske godt, men lod dog de andre om at lave fejlene, og slog så til da det virkelig gjaldt. Andenpladsen fik han dog næsten foræret da Michael Schumacher punkterede kort før mål.

Minardi:
Det handler selvfølgelig om Nicolas Kiesa og hans debut i Formel 1. Men først Jos Verstappen. Han bremsede så meget at han flatspottede forhjulene. Han kørte i pit men fik kun benzin på. Bilen var derfor fyldt med vibrationer indtil det planlagte pitstop. Senere fik han problemer med gearskiftet og til sidst måtte han udgå med hydrauliske problemer. Nicolas Kiesa lagde meget forsigtigt ud, men klarede sig helskindet igennem hans debut. Han havde problemer med dækkene som faktisk kun var gode de første få omgange af hvert stint. Det gav problemer med overstyring af bilen. Paul Stoddart var efter løbet fuld af lovord over Kiesas debut og han mente at Kiesa håndterede situationen helt rigtigt og professionelt. Også ord som andre tæt på begivenhe

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk