Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
7.8.2000
 Schumacher og Fisichella er gode venner igen
 Lotus vs. Prost vol. 2.
 Button vil ud af Williams-kontrakt
 Wurz - Det var ikke en kørerfejl
 Patrick Head imod forbud af test
 
6.8.2000
 Ny reklame kampagne med Barrichello
 Schumacher er stadig fokuseret på at vinde.
 Vender Lotus tilbage til Formel-1?
 Wurz skadet - men klar igen
 Verstappen om Formel 1
 Ferrari har ekstra chassis med til Ungarn
 Weber afviser sammensværgelse
 

Hop til top7.8.2000

Schumacher og Fisichella er gode venner igen

Det meget omtalte uheld mellem Michael Schumacher og Giancarlo Fisichella i det første sving ved det Tyske Grand Prix, førte til en meget hård ordveksling mellem de 2 kørere. Michael Schumacher beskyldte Giancarlo Fisichella for at køre ham af banen, mens Giancarlo Fisichella sagde at det var Michael Schumachers egen skyld, og at han ikke ville påtage sig skylden for uheldet.

Michael Schumacher sagde i søndags, at han nu vil følge et råd fra holdkammeraten Rubens Barrichello, og forklarer endvidere "Jeg har før oplevet hårde tider i min karriere som motorkører, men jeg er altid kommet igen, det gør jeg også denne gang. Jeg håber bare at jeg nu er løbet tør for uheld. Men som Rubens så rigtigt siger - Man skal ikke tænke over hvad der er sket, for så mister man overblikket. Man skal hellere kigge fremad og se på det man har chance for at nå -.

"Hvad angår Fisichella og jeg, så har vi snakket situationen igennem, og der har aldrig været nogle problemer mellem os. Den slags uheld vi var indblandet i kan og vil altid ske i motorsport. Det kan man ikke gøre ret meget ved, kun ærgre sig over dem." slutter Michael Schumacher.

BKP  


Hop til top
Lotus vs. Prost vol. 2.

Det tidligere Formel-1 team Lotus, er i.flg. de seneste rygter ved at erhverve sig, en stor del af de ting der har værdi i Prost teamet. Grunden til det store opkøb er at man vil have Lotus mærket tilbage i Formel-1.

En italiensk avis skriver, at der er forhandlinger i gang mellem de 2 parter, og at man inden længe vil komme med en meddelelse om et evt. køb. Hvis de 2 parter kan komme over ens, er vejen åbnet for at Lotus igen vil husere på Formel-1 banerne.

BKP  


Hop til top
Button vil ud af Williams-kontrakt

Jenson Button har et problem. Williams har på ingen måde i sinde at fritstille briten fra hans nuværende femårige kontrakt. Men teamet vil dog være villige til at udlåne ham i nogle sæsoner til Benetton. Men slippe ham helt - det siger Frank Williams nej til!

Farvel og tak - Button vil gerne løses fra kontrakten med Williams

Button og hans manager David Robertson ser det nemlig som et problem at have denne "hovedkontrakt" liggende bagved. Det påvirker prisen på briten hvis han skal udlånes til et andet team, samt at det ikke er muligt at få lavet flere langsigtede kontrakter. Og der er ikke noget der kan bøje teamchefen. "'Jeg vil ikke engang gøre det for 250 millioner kroner', sagde Frank Williams. Jeg gad ikke engang spørge hvor meget han så ville acceptere..." siger en skuffet Robertson.

Det er selvfølgelig Williams' hensigt at holde den hurtige brite i kort snor, så de altid har fat i ham. Frank Williams er jo ikke helt tabt bag en vogn...

BB  


Hop til top
Wurz - Det var ikke en kørerfejl

Som tidligere omtalt her på formel-1.dk havde Alexander Wurz et stort crash under lørdagens test på den spanske Valencia-bane. Østrigeren, der har meget andet at tænker over - især fremtiden, afviser at der var tale om en kørerfejl.

"Vi var ude for at finde et godt set-up til Ungarn. En del af planen for testen var ikke uheldet som jeg stort set havde i sidste sekund på den sidste testdag," siger Wurz. "Jeg kørte galt i samme sving hvor Giancarlo havde et uheld med Frentzen (der dog involverede Trulli, red.) - det var endda med det samme chassis. Mine ingeniører tjekker der stadig, men jeg er ret sikker på at det var et brud på ophænget," siger den plagede østriger.

Han blev skadet eller i hvert fald spiddet af noget af ophænget ved sammenstødet med dækmuren. "Det gjorde ret ondt, men er blevet tjekket på hospitalet hvor de siger at der ikke er noget brækket," forklarer Wurz der ventes at være klar til det ungarske grand prix.

Mere om Benettons uheld i Valencia:
25. maj 2000 - Fisichella og Trulli i alvorlig ulykke

BB  


Hop til top
Patrick Head imod forbud af test

Der diskuteres i øjeblikket bl.a. hos FIA, om man skal ændre reglerne for at teste. Et af forslagene lyder på, at man skal fjerne al testning inden et GP, og så gøre fredagen til en testdag, med en varighed 6 timer. Og det er bl.a. Patrick Head meget imod. Han mener, at det vil give et kæmpe kaos i pitlane.

"I øjeblikket er der forskellige ideer fremme, og nogle af dem er ret interessante. Personligt keder jeg mig aldrig om fredagen, men for publikum kan det ret kedsommeligt. For at teste i seks timer, skal vi indkalde testteamet. Hvis de skal være der, sammen med det normale løbsteam, vil det kræve ekstra plads i pittet, og det er der ingen baner der kan tilbyde."

Så er vil der helt sikkert være uoverskuelige problemer i Monaco. Der er allerede kritik af pladsforholdene der.

PDL  


 

Hop til top6.8.2000

Ny reklame kampagne med Barrichello

Med Rubens Barrichellos første sejr på Hockenheim, er hans største personlige sponsor Nokia ved at planlæge en ny reklame kampagne.

Elisabeth Peart som er marketingchef hos Nokia siger "Lige siden at Rubens tegnede kontrakt med Ferrari, har der været stor interesse for hans person, men da Rubens vandt det Tyske Grand Prix, steg interessen for hans person endnu mere. Med hans image som en god chauffør, og en flink person der er en vinder, så har vi den perfekte person til vores reklame."

Shell er også i gang med en større reklame kampagne. Man vil uddele 40 000 T-shirts på de Brasilianske Shell tanke med et billede af Rubens Barrichello.

BKP  


Hop til top
Schumacher er stadig fokuseret på at vinde.

Michael Schumacher er stadig sikker på at han vil vinde sit 3. verdensmesterskab i år, selvom han har haft en del uheld.

Michael Schumacher som vandt sæsonens 3 første løb, er nu ved at sætte det hele over styr. Hans forspring er skrumpet ind til en 2 point føring over Mika Hakkinen og David Coulthard. Michael Schumacher førte tidligere på sæsonen med 22 point foran David Coulthard.

Grunden til at Michael Schumachers forspring er skrumpet ind til 2 sølle point, er at han i de 2 seneste Grand prix er blevet kørt af banen i første sving. Men det har ikke slået Michael Schumachers selvtillid i stykker. Han er sikker på at han kan gentage succesen fra 1994 og 1995.

"Der er stadig tid til at vende heldet, og jeg kommer stærkt igen i Ungarn. Jeg har lagt mit uheld på Hockenheim bag mig, og nu ser jeg frem til næste løb. Jeg har tidligere været ramt af uheld i min karriere, men jeg er altid kommet stærkt igen, og det gør jeg igen." slutter Michael Schumacher.

BKP  


Hop til top
Vender Lotus tilbage til Formel-1?

Det berømte racerbilsmærke Lotus er måske på vej tilbage til Formel-1. Rygterne siger at en gruppe forretningsfolk, med den tidligere teamchef for Onyx holdet Mike Earle i spidsen, har planer om at købe resterne af Prost teamet. Man har indledt de første forhandlinger om overtagelse af Prost teamet. Man startede for nogle uger siden med de første forhandlinger, men intet er underskrevet endnu.

Det legendariske Lotus team blev grundlagt af afdøde Colin Chapman, og de deltog i deres første Formel-1 Grand Prix i 1958. Lotus nåede at deltage i 491 løb, hvor man vandt 79 løb. Lotus vandt kørerens mesterskab 6 gange, og konstruktørernes mesterskab 7 gange.

Efter Colin Chapmans død, fandt Lotus aldrig tilbage i den gamle rytme, og i 1994 var det slut med at køre Formel-1.

Lotus teamets sidste sæson i Formel 1 i 1994 var på trods af nogle få lyspunkter ingen dans på roser.

Vi her på Formel-1.dk håber at det gamle hæderkronede Formel-1 team snart er at finde på alverdens Formel-1 baner igen.

BKP  


Hop til top
Wurz skadet - men klar igen

Alexander Wurz var sammen med Benetton-teamet i gang med at teste i Valencia. Men som omtalt i går blev testen afbrudt af Benetton-køreren der kørte af med meget høj fart. Den plagede østriger kørte af sidst på eftermiddagen, og kørte ind i en dækmur. Ved sammenstødet borede en del af en wishbone sig ind igennem raceren og dermed ind i Wurz' ben. Østrigeren kom ud af raceren og kollapsede umiddelbart efter.

Han blev omgående sendt på banens hospital, hvor det viste sig at ophænget borede sig ind i en del af musklen, men intet er brækket. Wurz' uheld minder i uhyggelig grad om det der skete for Ralf Schumacher da han i Monaco kørte ind i muren ved St. Devoté.

Wurz kørte af i Valencia og blev skadet, men han håbes at blive klar

Benetton mener at skaden ikke er så stor til at Wurz må sidde over i det kommende ungarske grand prix. Hvis teamet og Wurz skifter mening vil Antonio Pizzonia stå klar i kulissen. I øvrigt var David Coulthard også af banen i et kæmpe crash med næsten 300 km/t. Der kollapsede bagvingen på McLaren-raceren. "Jeg er helt sikkert vågen nu," sagde Coulthard efter ulykken som han var heldig at slippe uskadt fra.

BB  


Hop til top
Verstappen om Formel 1

Jos Verstappen kører i år for Arrows, efter at han i 1999 arbejdede sammen med Honda på deres projekt der siden blev skrinlagt. Hollænderen giver sin mening om hvordan det går hos Arrows.

Teamet ligger godt og har vist flere gode takter, selvom det store gennembrud endnu ikke har vist sig. Den rutinerede hollænder mener ikke at teamet ligger umiddelbart efter de to store teams. "Vi har en meget hurtig racer, men den er ikke 100% holdbar, så vi skal koncentrere os om at løse det hurtigst muligt så vi kan forsøge at score flere point," forklarer han.

Indtil videre har det store højdepunkt for hollænderen været løbet i Canada, hvor han i regnvejret viste fornem kørsel – og her til Ungarn forudser han et svært løb. Indtil videre er han tilfreds med årets som det er gået. "Vores racer er meget hurtig på langsiderne, men man skal have en kombination af at være hurtig på langsiden men også i hurtige og langsomme sving. Faktisk tror jeg at vores racer virker meget godt på lav downforce-baner, så en bane som i Ungarn er hvor vi skal arbejde meget hårdt," siger han.

Det har dog ikke været nemt hele sæsonen igennem. "Jeg havde nogle problemer i begyndelsen af året, specielt i Brasilien, hvor jeg ikke var i god form, men vi var heller ikke i stand til at få nok test før sæsonen," siger hollænderen der også mener at raceren har vist sig meget stærk i løbet, og at Arrows derfor skal være hurtigere i kvalifikationerne for at kunne holde sig med fremme.

Hvad med Pedro de la Rosa – hvordan har han det med ham? "Vi har et godt forhold og han er en meget flink holdkammerat at arbejde sammen med og så er han en flink fyr," siger Verstappen der kørte sit første Formel 1-løb for Benetton i deres storhedstid, da han blev hevet ind som erstatning for den skadede JJ Lehto. Og så håber han da at han en dag kan kører på Zandvoort – men det har måske lange udsigter. "Det vil være godt for Holland at have et grand prix, men jeg tror at Zandvoort skal lave mere arbejde ved banen for at få Formel 1 der. Men det skulle ikke være noget problem," siger Verstappen, der endnu ikke er blevet bekræftet som kører i noget team, men som har gode muligheder for at blive hos Arrows næste år.

BB  


Hop til top
Ferrari har ekstra chassis med til Ungarn

Nu hvor kampen om pointene er blevet ekstra skærpet, og der kun er 4 point mellem Ferrari og McLaren i konstruktørernes mesterskab, har Ferrari besluttet at tage et ekstra chassis med til Ungarn.

Ferraris teamchef Jean Todt, bekræfter at man tager et ekstra chassis med til Ungarn, og begrunder hvorfor ”Det er rigtigt at vi har 4 chassis med til Ungarn. Vi har taget den beslutning for at undgå problemer for vores kørere. Nu vil begge kørere have deres favorit chassis og deres reserve chassis til rådighed. Vi gør det for at hjælpe kørere og teamet til den endelige sejr.”

BKP  


Hop til top
Weber afviser sammensværgelse

Det må afgjort have været agurketid i den tyske sportspresse på det sidste eller også er journalisterne bare mere end almindlig paranoide på Michael Schumachers vegne. Efter Schumachers stime af uheldige løb har rygtet gået at en gruppe af de andre kørere har slået sig sammen i et ondskabsfuldt forsøg på at forhindre Schumacher i at score point. At skubbe en kører ud i første sving er som bekendt en sikker måde at opnå dette. Rygterne har været så vedholdende at Willy Weber, Schumacher-brødrenes manager, har set sig nødsaget til udtale sig om dem. Ikke overraskende afviser han sammensværgelses-teorien, der "absolut ikke er tilfældet."

"Det er bare en omgang uheld. Først var der en teknisk fejl, så var der to sammenstød i starten, der også var andre køreres fejl," siger Weber. "Michael glemmer hurtigt den slags ting for at koncentrere sig om det næste løb. Michael har allerede overlevet den slags situationer adskillige gange i sin karriere."

CBA  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk