Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
8.8.1998
 Anderson overvejer tilbud
 Har Ralf Schumacher underskrevet for BAR?
 Silverstone test
 Jerez test
 
7.8.1998
 Arrows uden motor til 99
 Frentzens fremtid usikker
 Trulli til BAR
 Schumacher kørte 500km
 

Hop til top8.8.1998

Anderson overvejer tilbud

Det ser ud til at der kommer en større rokade blandt designerne i Formel 1. Gary Anderson overvejer at sige ja tak til et tibud fra Arrows. "Jeg har altid været interesseret i at være teknisk direktør for et team der har ambitioner om at blive et top-team", udtaler Anderson. Man kan så undre sig over hvorfor Jordan endnu ikke har slået igennem i toppen af Formel 1... Arrows' nuværende designer, John Barnard rykker måske til Prost efter at der har været problemer mellem den tidligere Ferrari-designer og Tom Walkinshaw.
BB  


Hop til top
Har Ralf Schumacher underskrevet for BAR?

Ifølge den tyske avis "Bild" skulle forhandlingerne mellem Ralf Schumacher og det nye BAR team om en to-årig kontrakt være sluttet med en underskrift fra tyskeren. Han skulle det første år tjene ca. 25 mio. kr., og yderligere 5-6 mio kr. for den anden sæson. Han vil ifølge avisen blive præsenteret for pressen ved næste uges ungarske grand prix. Ydermere hævder avisen at Villeneuve og Schumacher får samme materiel og bliver stillet lige.
BB  


Hop til top
Silverstone test

Meget overraskende så var det Toranosuke Takagi i hans Tyrrell Ford der var hurtigst på Silverstone banen i England i går. Foruden Tyrrell så var Benetton, Prost, Stewart samt Arrows teamne ude og teste igår.
Dagens tider blev:
Plac.KørerTeamTidGap
1Toranosuke TakagiTyrrell1:26,17-
2Giancarlo FisichellaBenetton1:26,38+ 0,209
3Jarno TrulliProst1:26,62+ 0,451
4Olivier PanisProst1:26,92+ 0,750
5Alexander WurzBenetton1:27,28+ 1,107
6Jos VerstappenStewart1:27,68+ 1,509
7Pedro DinizArrows1:27,97
AN  


Hop til top
Jerez test

Tyskeren Heinz-Harald Frentzen var i sin Williams racer igår den hurtigste i testkørslerne på Jerez banen i Spanien. Den anden Williams kører igår var testkøreren Juan Pablo Montoya, og han kom ind på en 3. plads. I Williams teamet taler man om at forfremme Montoya fra testkører til at være kører for teamet i 1999, men samtidig tales der også om at udlåne ham til Stewart Grand Prix teamet, som et delvis plaster på såret hvis Rubens Barrichello skifter fra Stewart til Williams. På den måde kan han også få noget Formel 1 race erfaring, inden at Williams teamet selv vil benytte ham som kører.
Øvrige teams der var på Jerez i går var McLaren, Jordan og Sauber.
McLaren teamet var igen i går uheldige, under test af dæk til det Ungarske Grand Prix, så brændte Mika Hakkinen igen en Mercedes Benz motor af, det er anden dag i træk at Mika Hakkinen brænder en motor af.
Også Jorg Muller, Sauber's testkører, brændte en motor af.
Dagens tider blev:
Plac.KørerTeamTidGap
1Heinz-Harald FrentzenWilliams1:23,37-
2Mika HakkinenMcLaren1:24,09+ 0,72 sek.
3Juan Pablo MontoyaWilliams1:24,27+ 0,90 sek.
4Damon HillJordan1:25,28+ 1,91 sek.
5Ricardo ZontaMcLaren1:25,36
AN  


 

Hop til top7.8.1998

Arrows uden motor til 99

Arrows teamet virkede meget sikre på at de ville få kontrakt med Mecachrome til næste sæson - Teamchefen, Tom Walkinshaw, havde allerede fortalt sine kørere, Mika Salo og Pedro Diniz, at teamet havde aftalen på plads men Mecachrome har lige annonceret at de ikke vil skrive nogle nye kontrakter da de er rigeligt tilfredse med at levere motorer til Williams, Benerron og BAR i 99. Arrows har dermed kun mulighederne at bruge deres egen motor eller at købe de meget berømte storrygende Ford-motorer.
NJ  


Hop til top
Frentzens fremtid usikker

Heinz-Harald Frentzen ser mere og mere tvivlsom ud i næste års formel 1 felt efter at et comeback hos Sauber blev udelukket ved nyheden om at teamet har skrevet kontrakt med Johnny Herbert. Frentzens fremtid med Williams-teamet ser ud til at være ovre efter 2 skuffende år, hvor han overhoved ikke har indfriet forventningerne. Williams har ikke lagt skjult på deres skuffelse og har ved samme lejlighed sagt at de vil have en helt ny lineup til næste sæson. Frentzen har ikke mange muligheder tilbage i formel 1. Jordan kan blive en sidste chance hvis Ralf Schumacher skal køre for BAR. Ellers ventes Frentzen at søge til USA og køre CART.
NJ  


Hop til top
Trulli til BAR

Prost køreren Jarno Trulli er næste kører på listen over mulige 2. kørere hos det nye BAR-team. Teamet har allerede hyret Jacques Villeneuve. Italieneren har dog kontrakt med Prost for næste sæson men han menes at være klar til at forlade teamet på grund af den skuffende sæson det har haft i år.
NJ  


Hop til top
Schumacher kørte 500km

Igår blev det så Michael Schumachers tur til at teste for Ferrari på den private Fiorano bane. Schumacher startede kl. 07.10 med test af regnvejrsdæk på en kunstvandet bane. Schumacher kørte 60 omgange med hutigste omgang på 1:11,390. Om eftermiddagen kørte Schumacher yderligere 60 omgange på tør asfalt, denne gang med hurtigste omgang på 1:02,713. Da testen sluttede kl. 20, havde Schumacher tilbagelagt 500 kilometer i sin F300(chassis 183) uden nogen form for tekniske vanskeligheder. Testen fortsætter igen idag med Schumacher bag rattet.
MBP  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk