Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
8.8.1999
 Schumacher klar til Monza
 Irvine og Ford afviser rygter
 Trulli til Jordan?
 
7.8.1999
 Jan nummer 22
 

Hop til top8.8.1999

Schumacher klar til Monza

Michael Schumacher fik i dag opereret de skruer ud, der skulle støtte hans brækkede ben. Indgrebet skete problemfrit og talsmand Heiner Buchinger udtaler, at Schumacher efter al sandsynlighed er tilbage i sin Ferrari til det italienske GP den 12. september. Han afviser også ethvert rygte om, at tyskeren skulle have mistet motivationen: "Michael vil ikke spilde nogen tid og ønsker at komme tilbage så hurtigt som muligt". Operationen var egentlig planlagt til næste uge, men blev fremskyndet på grund af de særlige omstændigheder.
CBA  


Hop til top
Irvine og Ford afviser rygter

Både Ford og Eddie Irvine benægter, at der forhandles om et sæde i et omdøbt Stewart-team og ingen kontrakt skulle være underskrevet, som Autosport ellers rapporterede. Eddie Irvine har ingen aftaler med noget team om år 2000 og han tager det helt roligt: "Jeg har fortalt min manager hvad jeg ønsker, og så er det op til ham, at få det sat i gang, men han er på ferie en måned, så jeg tror ikke der sker noget den næste måneds tid."

Ford har ikke offentliggjort noget nyt om et navneskifte fra Stewart til Jaguar og det skal vi nok heller ikke forvente før 1999-sæsonen er ovre. "Teamet overvejer en del forskellige muligheder hvad angår kører line-up næste sæson, men ingen beslutninger er blevet taget endnu." lyder det fra Ford, der samtidig ser det som et positivt bevis på Fords fremgang i gennem de sidste par år, at blive kædet sammen med en topkører.

CBA  


Hop til top
Trulli til Jordan?

Silly Season er i fuld gang. De seneste rygter omhandler Jarno Trullis og placerer ham som Damon Hills afløser i år 2000. Ved det tyske GP holdt Jordan møde med italienerens manager og nu skulle en kontrakt ligge klar. To andre kontrakter om Trullis fremtid skulle ikke være noget problem. Den ene er Prosts' som løber et år endnu, men den er ubrugelig, ved mindre teamet ligger i top 6 efter det ungarske GP. Chancerne for dette er meget små: Prost ligger for tiden på 8.-pladsen med sølle tre point. Den anden kontrakt er Benettons, men Rocco Benetton har netop løst Trulli fra denne. Jordan har allerede sikret sig Heinz-Harald Frentzen næste sæson.
CBA  


 

Hop til top7.8.1999

Jan nummer 22

I to meget dramatiske kvalifikations-sessions kørte Paul Tracy den hurtigste tid. Danske Jan Magnussen kørte sig til en placering som nr. 22 på banen der på mange måder kan sammenlignes med Monaco - og der skulle være håb for at Jan kan gøre det bedre når der senere i dag køres den sidste kvalifikation.

Kvalifikationen så Tracy som den hurtigste mand - den tidligere Penske-kører er således på jagt efter sin første pole position siden Milwaukee i 1997. Han har dog Juan Pablo Montoya lige efter sig, så der kan blive en indædt kamp om pole. Samtidig kan man heller ikke udelukke manden med 3. bedste tid, Michael Andretti. Dramaet i den første kvalifikation bestod især i at Dario Franchitti ødelagde sin racer - og nåede ikke at sætte en tid i reservebilen. Skotten ligger nummer 2 i mesterskabet og er stadig blandt favoritterne - det er Montoya der fører! Adrian Fernandez, der er Jans holdkammerat kom til skade under træningen. Han beskadigede hånden og kommer ikke til start i dette løb - og sandsynligvis ikke i det kommende løb i næste uge. Det vides ikke om Jan i givet fald bliver overført til Fernandez racer.

Nyhed i samarbejde med www.cart.dk

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk