Andre klasser


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
10.9.2000
 CART - Mercedes trækker sig ud efter denne sæson
 CART - Castroneves på pole-position på Laguna Seca
 
9.9.2000
 CART - Carpentier uskadt efter voldsom ulykke
 

Hop til top10.9.2000

CART - Mercedes trækker sig ud efter denne sæson

Til trods for, at det kun er 3 år siden, at Mercedes i 1997 vandt motor-konstruktørernes mesterskab i CART serien, så er det nu officielt, at de trækker sig ud af serien efter denne sæson. I stedet ønsker den tyske motorfabrikant at koncentrere sig yderligere om Formel 1 og det tyske standardvogns mesterskab.

Set i forhold til de sidste 3 års sæsoner i CART, så har denne sæson mildest talt været skuffende. Den sidste sejr for dem ligger helt tilbage til åbningsløbet i Miami sidste år. De er sidenhen blevet overhalet indenom af både Honda, Ford og Toyota. Disse tre bliver, i hvert fald som det ser ud lige nu, dermed de eneste motorleverandører i CART næste år.

Til trods for, at Tyskland får besøg af CART serien næste år på den nye Lausitzring oval-bane, så var det altså ikke gulerod nok for Mercedes.

Kransekagen-figuren for Mercedes i CART har i mange år været Penske Racing, der bl.a. sørgede for 19 sejre og 19 pole-positioner - heriblandt i det legendariske Indy 500 i 1994. Dette team skiftede dog til Honda før starten af denne sæson, og dermed forsvandt uden tvivl den sidste snert af interesse for CART fra Mercedes side.

Dermed er der nu 4 teams, som skal på jagt efter en ny motorleverandør. PacWest Racing, Bettenhausen, Mo Nunn Racing og Arciero Project.

www.cart.dk

XT  


Hop til top
CART - Castroneves på pole-position på Laguna Seca

For 3. gang i denne sæson starter brasilianske Helio Castroneves fra pole-position. Hans hurtigste omgangstid fra fredagens 1. kvalifikation overlevede også lørdagens 2. kvalifikation på Laguna Seca. Hans landsmand og team-kammerat, Gil de Ferran, starter som nr. 2.

Castroneves, der kørte den 2,2 mil lange racerbane i Monterey i tiden 67,722 sekunder (118,969 mph.), er dermed også indehaver af en ny banerekord på denne bane. Ligesom det var tilfældet på Mid-Ohio, så var det sådan set også helt forventet, at Penske Racing ville dominere på Laguna Seca. For blot et par uger siden, var de nemlig hurtigst af alle i en test-kørsel på samme bane.


Helio Castroneves på vej imod sin 3. pole i år.

Skotske Dario Franchitti starter som nr. 3. Han er virkelig ved at komme op i omdrejninger her i den sidste halvdel af sæsonen. Efter 2 pole-positioner i de foregående 2 løb, så blev det altså endnu engang til en Top-3 startplacering.

Bryan Herta, der jo er kongen af Laguna Seca, starter som en flot nr. 4, efter at han overhovedet ikke kom på banen i fredagens 1. kvalifikation p.g.a. tekniske problemer med hans Reynard-Ford Champ Car. Derfor må det siges at være ualmindelig flot, at han alligevel fik tilkæmpet sig så flot en startplacering.

Den sidste i Top-5 startplaceringerne blev columbianske Juan Pablo Montoya. Svenske Kenny Brack, der efter den 1. kvalifikation kun var nr. 13, oppede sig gevaldigt i den 2. kvalifikation, da han kørte i nøjagtig den samme tid som Montoya, og dermed blev det til en endelig startplacering som nr. 6 for svenskeren.

De øvrige i Top-10 blev følgende: Mauricio Gugelmin, Christian Fittipaldi, Jimmy Vasser og Oriol Seriva.

Michael Andretti har hele weekend kæmpet med lidt influenza, så hans startplacering som nr. 11 må også anses for at være ganske flot.

www.cart.dk

XT  


 

Hop til top9.9.2000

CART - Carpentier uskadt efter voldsom ulykke

Canadiske Patrick Carpentier fik sig en alvorlig forskrækkelse under fredagens 1. kvalifikation på Laguna Seca, da han var indblandet i en alvorlig solo-ulykke. Hans Reynard-Ford Champ Car landede med bunden opad efter en gevaldig flyvetur over et hegn, men efter et tjek på det mobile CART hospital, så kunne han vende tilbage til pit-området.

Startskuddet til hele ulykken skete kort før sving nr. 4. Carpentier trak ud i venstre side af banen for både at få lidt bedre plads efter at han lige havde overhalet svenske Kenny Brack, samt for at få den bedste indgangsvinkel til 90-graders højresvinget. Uheldigvis trak Carpentier lidt for langt over mod venstre, hvorved at han ene baghjul kom ud på gruset, og dermed startede kædereaktionen.

Bilen spandt rundt, fortsatte baglæns på gruset, ramte en lille bakke, hvorefter den fløj baglæns igennem luften. Derefter ramte den en dækbarriere, slog en koldbøtte hen over sikkerhedshegnet, for til sidst at lande med bunden opad lige bagved hegnet.

Selve ulykken sendte ikke kun kuldegysninger igennem Carpentier. Den mindede nemlig på mange måder om den ulykke, der skete sidste år på Laguna Seca, hvor Gonzalo Rodriguez blev dræbt.

Denne ulykke skete dog lige før den velkendte Corkscrew-chikane, og til forskel fra Carpentier's ulykke, så ramte Rodriguez's dækbarrieren med forenden af bilen først.

Søsteren til Gonzalo, Nani Rodriguez, er i øvrigt til stede på Laguna Seca. Hun er hovedtaler ved den mindehøjtidelighed, der finder sted lørdag.

Selvom Carpentier altså fik sig en alvorlig forskrækkelse, så slap han uskadt fra ulykken med undtagelse af et par småskrammer. Han er dermed klar til køre lørdagens 2. kvalifikation, og forhåbentlig bliver det knapt så "spændende" for canadieren.

www.cart.dk

XT  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk