Marc Gene har gjort det til en vane at være første mand på banen i alle tidstagninger og var det således også ved kvalifikationen i dag. Senere fulgte begge BAR-biler, Jean Alesi og Tora Takagi. Eddie Irvine kom ud på banen efter ca. 20 minutter og satte hurtigste tid, men beholdt den kun få minutter, til d'herrer Hakkinen og Coulthard gik i aktion og lagde sig i front. Der blev de resten af kvalifikationen, indtil Frentzen fik kilet sig ind imellem dem da der var et kvarter tilbage. Mika Salo satte 6. hurtigste tid i kvalifikationens sidste minut. Foran har han de to Williams-kørere. Derpå kommer de to mest omtalte mænd i formel 1-kredse for tiden: Rubens Barrichello som 7er og Eddie Irvine der må tage til takke med en 8.-plads. Ligesom ved træningen havde mange biler svært ved at holde sig på banen. Værst gik det ud over Luca Badoer og Jarno Trulli, der måtte forsætte kvalifikationen i reservebilen. Vejret var vindstille og omkring 23 grader varmt.
Tiderne finder du som sædvanlig under "Q" på resultatsiden.
Top 6 i 3. træning:
Placering | Navn | Team | Tid |
1 | Frentzen | Jordan | 1:23,651 |
2 | Hakkinen | McLaren | 1:23,672 |
3 | Coulthard | McLaren | 1:23,680 |
4 | Herbert | Stewart | 1:23,971 |
5 | Trulli | Prost | 1:24,087 |
6 | Zanardi | Williams | 1:24,127 |
Der var ikke meget ændret efter den 4. fri træning. Den eneste det lykkedes for at fravriste Frentzen sin føring var Mika Hakkinen med et kvarter tilbage af tidtagningen, men 10 minutter senere var tyskeren tilbage i front. Dav
"Hvis man ser på de mange penge der er involveret i Formel 1 vil det være latterligt hvis man tager en sådan beslutning. Når man ser hvor længe siden det er at Ferrari har vundet VM tror jeg de vil ønske at tage det uanset hvad," siger David Coulthard men medgiver at der kan være faktorer der har været med til at hindre Irvine. Han hæfter sig blandt andet ved at de sejre og den succes som Irvine har haft ikke er blevet så vel modtaget i Ferraris ledelse - blandt andet fra Jean Todt og Ross Brawn - og det er noget som kan svække deres håb om at vinde VM.
Om det forestående løb er han noget tvivlende for om Ferrari kan være med i kampen om sejren. "Selv før i tiden hvor Ferrari havde en listig racer var de altid i stand til at gøre noget specielt på Monza, men jeg ved ikke om det kommer til at ske i år," siger Coulthard og bemærker at det er blevet sværere for Ferrari eftersom Michael Schumacher ikke er tilbage til løbet, og al polemikken omkring Irvines farvel til teamet kan også gøre dem distraherede.
Marc Gene var en overraskende debutant og hvis man ser på hans CV er det ikke ligefrem store præstationer det byder på, men alligevel har han overlevet det at komme ind i Formel 1 - endda på en overbevisende måde. Blandt andet sige Cesare Fiorio at man har omlagt strategien for Minardi og forsøgt at gøre teamet til et attraktivt sted for investorer - og at deres stærke præstationer har gjort opmærksom på det. Mon ikke investorer og sponsorer hellere vil ses på et bedre team? Teamet får som regel kun TV-billeder ud til verden når Marc Gene er den første mand på banen under kvalifikationen - og mon ikke det skyldes en ting - det er det eneste tidspunkt investorerne får noget for deres penge...
Det menes at man har en aftale om at Hill kan få lov at trække sig ud af Formel 1 hvis Jordan mener at deres tredjeplads er blevet sikret, men eftersom Williams selv mener at de kan gøre det rigtig godt på Monza - og måske få begge kørere i pointene vil - vil man fra teamets side ikke være med til at lade Hill gå før tid. Mens Williams førte sig frem var begge Jordan-kørere noget tilbage - Damon Hill som nummer 10 og Frentzen som nummer 13 efter en af hans få afkørsler i denne sæson.
Men Eddie Jordan afviser alle disse rygter - det er ifølge Jordan rene spekulationer og at han er ved at være træt af de mange spekulationer om Hills fremtid, men der er noget om det: "Vi diskuterer Damons position med ham fra løb til løb," siger Eddie Jordan. Samtidig siger han at kampen om 3. pladsen sagtens kan bliver meget tættere hvis Williams scorer masser af point. Lige nu er der 23 point mellem de to teams.
Eftersom det blot er den første dag skal man ikke lægge for meget i tiderne og positionerne, men Williams-teamet er kommet til Monza med en god racer. "Jeg siger ikke at jeg får pole position efter kvalifikationen men det er rimeligt at vi kommer indenfor top-10," sagde Ralf Schumacher efter træningen. Mens Ralf jublede var Zanardi ikke helt tilfreds. Han døjer stadig med flere tekniske problemer. "Jeg er i en meget bedre position end jeg har været hele sæsonen, men jeg kan ikke sige at jeg er helt tilfreds med raceren fordi jeg kæmper stadig med et problem som endnu ikke er fundet," siger Alessandro Zanardi.
Også hos den anden kører var der problemer, men det var ikke tekniske. Zonta havde problemer med at finde et godt set-up og derfor måtte brasilianeren kæmpe for at finde et godt set-up. "Til morgen var bagenden af raceren meget nervøs under nedbremsning, og også under accelerationer ud af svingene, plus at bremserne blev overophedet, så det var svært," siger Zonta der ændrede sin racer så meget at det i stedet gav andre problemer. Han forventer dog at være tættere på Villeneuve under kvalifikationen.
Det som er Irvines problem er at Ferrari-racerens styring igen er blevet underligt - et problem der også ramte teamets test i sidste uge. "Raceren er slet ikke så god som den var under testen. Det var en dårlig første testdag. Det blev godt igen i de sidste timer af testen og forsvandt igen," siger Irvine og fortsætter med at sige at der bestemt er grund til bekymring. "Når raceren føles god er jeg ikke bekymret, men når det ikke er sådan er jeg bekymret," siger Irvine, der kan se sine VM-drømme forsvinde i horisonten hvis ikke der sker ændringer. Dermed står den på hårdt arbejde for mekanikerne i Ferrari-pitten! Hvis ikke det bliver bedre til kvalifikationen kan det blive et katastofalt grand prix for den stejlende hingst.
Før dette grand prix er han 14 point efter Hakkinen, men derfor tænker han ikke over sine VM-chancer. "Hvis afstanden kommer ned på mindre end ti point kan jeg begynde og se på mulighederne," siger han dog. Skotten kan, hvis han vinder på Monza eller i det mindste slutter flere pladser foran Hakkinen og Irvine blive tredjemanden i kampen om VM. Det kan sætte yderligere en interessant drejning på 1999-sæsonen der har vist sig at være meget aparte. Skotten var i den første halvdel af sæsonen meget hårdt ramt af tekniske problemer, men det lader til at hans racer nu arter sig meget bedre - og at de to kørere nu står lige. Men han tager det helt roligt og tager et løb ad gangen.
Derudover var det også på nippet til at Spa kunne splitte forholdet mellem de to kørere, efter sammenstødet mellem de to kørere i La Source. Men selv siger skotten at det er et overstået kapitel - der er ikke mere at sige i den sag. Luften er renset! "Mika var oprevet, men det er jeg også når jeg har tabt. Da vi forlod podiet sagde jeg at vi skulle have fundet ud af det med det samme. Vi havde et møde og da han så videoen tror jeg Mika forstod at det ikke var så tæt som han troede," siger Coulthard og mener at det måske mere fra frustrationer fra hans side om at kampen om VM måske blev endnu hårdere. Men han tror også at løbet på Spa er med til at sætte Hakkinen endnu mere op, og han forventer helt sikkert at han er meget stærk på Monza. Og så har han et utroligt talent: "Mika ser ud til at have et særligt talent under kvalifikationen. Nogen gange kører jeg en god tid, men så går han bare ud og er en tiendedel bedre!" noterer Coulthard sig - specielt når man tager i betragtning at man i 1995 betragtede Coulthard som en af feltets bedste til at køre en hurtig omgange...
Den anden træning fortsatte under de samme varme og flotte forhold - solskin og 25 grader. Som den første på banen kom Olivier Panis og snart fulgte stort set hele feltet for lige at tjekke tingene af. Flere kørere spandt af, blandt andet Frentzen i den første chikane og Irvine i Lesmo-kurven, og blandt andet var Barrichello og Irvine tæt på at kollidere med hinanden Det viste sig hurtigt at flere af de andre teams end McLaren og Ferrari ville have ord at have sagt - specielt Prost og Williams. Ralf Schumacher kom hurtigt med frem blandt de første. Blandt andet var de to Prost-kørere flyvende. På et tidspunkt også lidt for flyvende for Trulli der ligesom Irvine måtte en mindre tur gennem gruset. Irvine kom på banen efter at mekanikerne havde repareret de skader der kom på irerens racer, men han kom aldrig rigtig til at sætte nogen hurtige tider.
Efter godt en halv time var det Panis der overtog fronten, sandsynligvis på et par friske dæk (ligesom på Hockenheim), foran Alesi og Hakkinen.
Der gik godt 10 minutter, så var det Trulli der satte den hurtigste tid, mens Jean Alesi ikke rigtig var i stand til at forsvare sin tid fra i morges. Han fik et problem med motoren. Mod slutningen fandt de to Williams-kørere også formen. Zanardi kom op på 3. pladsen og til allersidst gav Ralf Schumacher alle andre baghjul og satte dagens hurtigste tid, som han yderligere forbedrede i de sidste sekunder. Den bedste tid kom til at lyde på 1 minut 24,507 sek.
Ralf Schumacher sluttede 0,185 foran Jarno Trulli med Zanardi som 3'er og Panis som nummer 4. Hakkinen sluttede som nummer 6 mens begge Ferrari-kørere ser ud til mildest talt at have store problemer. Irvine som nummer 16 og Salo som nummer 17.... Og man drømmer om VM - der skal vist andre tider på bordet hvis drømmen skal holdes i live! Det er ikke så flot blot at være bedre end Arrows og Minardi...