Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
11.9.2003
 Italiens Grand Prix - preview bunden
 
10.9.2003
 Toyota starter arbejdet på 2004 modellen
 Wirdheim vil i Formel 1
 

Hop til top11.9.2003

Italiens Grand Prix - preview bunden

I sidste uge var der hektisk aktivitet på testbanerne, primært på Monza hvor der netop køres i weekenden. Hvad har den nederste del af feltet at bringe?

BAR:
Det lykkedes ikke for BAR at få points i Ungarn, men man håber på at kunne gentage eller forbedre sidste års resultat. Panis sikrede sig et point, mens Button som da kørte for Renault sluttede på femtepladsen og fik to points. Villeneuve sluttede udenfor pointene. BAR var på Monza i sidste uge med begge kørere og deres testkørere. Fokus var på aerodynamik, motor og dæk. Monza er den hurtigste bane i Formel 1 nu om dage. I ca. 70 % af tiden køres der med fuld gas. Det giver absolut en hård belastning for motoren, men Honda mener at de er godt forberedte. Ligeledes har man haft et stort samarbejde i gang sammen med Bridgestone om dækkene. Kørerne glæder sig begge til Monza, især Parabolica svinget er de begejstrede for. Sværhedsgraden af svinget er en udfordring og samtidigt tillokkende mener begge kørere.

Jaguar:
Mens BAR kan takke primært Button for deres points i år, så har Jaguar "kun" fået points takket være Mark Webber. De to teams er á point. Et kørerskifte i bil nr. 2 har endnu ikke hjulpet for Jaguar, og nogle stiller spørgsmål ved om det sker. Jaguar har også været på Monza for at teste. Siden det ungarske GP er hele pakken blevet gennemgået og udviklet. Nogle af resultaterne blev testet på Monza i sidste uge, og trods lidt problemer er Jaguar tilfredse med testen. Især har det været vigtigt for Justin Wilson at være med til denne test, da han jo endnu ikke har den samme erfaring med bilen, men mon ikke det kommer nu? Begge kørere har været i træningslokalet for at styrke fysikken, der kan godt trækkes nogle g ud af nogle af svingene på banen, så fysikken skal være i orden. Begge kørere er vilde med banen, og glæder sig til gensynet. Justin Wilson var sidste år på podiet, dog i Formel 3000.

Toyota:
Toyota er teamet med de mange penge men uden de store resultater, endnu. Toyota arbejder dog hårdt på at forbedre sig i henhold til planlægning man har lavet. Teamet var i sidste på Monza med tre kørere, foruden de to faste var testkøreren, Ricardo Zonta, også med ved testen, og i alt fik man kørt 641 omgange. Det svarer til mere end 12 gange én løbsdistance. da Matta fik en lille fordel ved testen. Han har nemlig aldrig før kørt på banen, så nu kommer han ikke uforberedt til en ny bane. Teamet har arbejdet hen imod at få et godt vejgreb i et kompromis med at man er nødt til at skal køre med low downforce. Panis har en sjetteplads fra sidste år at forsvare. Om det lykkedes, får vi at se søndag.

Jordan:
Monza er hjemmebane for Fisichella, så han glæder sig godt og grundigt. Teamet har analyseret bilen og dens mange komponenter siden det ungarske GP, og har fundet visse dele som er udskiftet. Bl.a. kunne man godt finde på at skifte til en tidligere version af motoren, for at sikre holdbarheden til det krævende løb på søndag. Teamet har også arbejdet meget med dæk, og vil igen bruge Zsolt Baumgartner til test om fredagen. Ralph Firman er tilbage i bilen efter sin skade som holdt ham ude af det ungarske GP. Han glæder sig overordentligt meget til at køre på Monza. Testen i sidste uge var noget han nød godt af.

Sauber:
Sauber testede i sidste uge sammen med de andre teams på Monza. Primært var det aerodynamikken der stod for skud. Man har udviklet en hel del nye dele til bilen, og resultatet af testen forløb rigtig godt til teamets store tilfredshed. Begge kørere glæder sig til løbet søndag. Nick Heidfeld udtrykker faktisk en form for begejstring over de chikaner som Monza har. De er lidt anderledes end andre steder og han mener at de netop gør sig deres berettigelse. Frentzen som er sin karrieres efterår har tidligere i sin karriere haft gode resultater her, men mon han kan præstere det samme som tidligere i Sauber'en som trods de nye ændringer ikke er verdens bedste Formel 1 racer.

Minardi:
Minardi tea

PDL  


 

Hop til top10.9.2003

Toyota starter arbejdet på 2004 modellen

De fleste team er så godt og vel i gang med forberedelserne til næste sæson. Toyota har også startet med deres næste model.

Arbejdet med TF104, Toyotas 2004 bil, er i fuld gang. Toyota har en målsætning om at komme velforberedt til næste sæson, og holdningen er at bilen skal være udviklet så meget som muligt så tidligt som muligt. Men måske det kan give bagslag som i år. Det er først i den anden halvdel af sæsonen at Toyota virkelig har mærket fremgangen. Modsat f.eks. Ferrari så vil man helst debutere med den nye bil ved sæsonstarten.

Keizo Takahashi, leder af Toyotas designafd.
"De største fremskridt vil ske på det aerodynamiske område, men selvfølgelig vil der blive arbejdet på forbedringer og fremskridt på hvert eneste område på bilen. Vi vil gerne have den nye bil klar så tidligt som muligt. Det skal ske for at sikre den størst mulige pålidelighed inden sæsonen starter. Vi har en målsætning noget lignende den nuværende TF103, forbedringerne har især vist sig i anden halvdel af sæsonen."

PDL  


Hop til top
Wirdheim vil i Formel 1

Vinderen af årets FIA mesterskab i Formel 3000, Bjørn Wirdheim, vil gerne i Formel 1. I sidste uge fik han den første test.

Bjørn Wirdheim, som allerede har vundet FIA Formel 3000 mesterskabet i år, har en drøm om at komme i Formel 1. I sidste uge fik han en test hos Jordan og alt forløb ganske glimrende.

Jordan testede i sidste uge på Monza og den ene af dagene fik svenske Bjørn Wirdheim chancen for en test hos teamet. Testen foregik i Fisichellas bil, men desværre for Wirdheim var der problemer med brændstoftilførslen, så han fik ikke kørt det forventede antal omgange. På trods af problemerne fik han kørt nogle yderst velkvalificerede omgange. Hans bedste tid var kun 0,6 sek. langsommere end Fisichellas ditto. Og ikke nok med det. Han var 0,5 sek. hurtigere end teamets test- og reservekører, Zsolt Baumgartner.

Efter testen var Bjørn Wirdheim da også yderst tilfreds trods de manglende omgange. Han udtalte blandt at hans forsatte mål er at komme i Formel 1. Han sendte samtidigt en stor tak til teamet for denne mulighed. Gary Anderson var imponeret over svenskerens arbejde på dagen trods de tekniske problemer med bilen. Måske venter der en plads til svenskeren i fremtiden i Formel 1. Det er længe siden der sidst har været en svensker tæt på Formel 1. Kenny Bräck kører i IRL da det ikke lykkedes at komme tæt på Formel 1.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk