Hakkinens uheld sikrede ikke alene Frentzen hans tredje sejr, men også et enkelt point til Eddie Irvine der sluttede på 6.-pladsen. Han og Hakkinen ligger nu lige mesterskabet med hver 60 point, 10 foran dagens vinder og 12 foran David Coulthard. Denne havde ellers inden grand prixet udtalt at vandt han på Monza, gik han efter verdensmesterskabet. Det blev kun til en 5.-plads, så nu må skotten nok til at hjælpe sin teammate, der fik sat skår i sit image og i det glamourøse billede af racerkørere generelt.
Ind på 2.-pladsen kom Ralf Schumacher og tifosierne kunne glæde sig over at se i det mindste én Ferrari-kører på podiet, Mika Salo. En anden der kunne være tilfreds var Jacques Villeneuve, der for anden gang fuldførte et løb for BAR med teamets bedste resultat, en 8.plads.
Heinz-Harald Frentzen ser nu optimistisk på resten af sæsonen og håber på det bedste: "Mesterskabet er virkelig tæt nu – jeg kan næsten ikke tro det. Da jeg så Mika ryge af banen tænkte jeg: "surt for ham, godt for mig". Vi har udnyttet enhver mulighed for at score point hvor vi kunne i år og i dag gjorde vi brug af en fantastisk mulighed. McLaren udnyttede ikke deres potentiale og hvis dette gentager sig vil det give Eddie og mig en chance i mesterskabet."
Hakkinen smed sine helt oplagte sejrschancer væk ved at tabe bagende i chikanen og havnede med baghjulene dybt begravet i gruset. Derpå fulgte et optrin man næppe kan kalde en titelkandidat værdig, først blev rattet kylet ud af vognen, og da han selv kom ud fortsatte Hakkinen med at smide om sig med div. ting. Derpå satte han i løb for at gemme sig bag nogle buske, hvor han tilsyneladende brød helt sammen i gråd ! Havde man ikke senere set ham i pitten, undskylde overfor team'et, kunne man tro Hakkinen var færdig i F1, ude af stand til at stå for presset.
Herefter formede løbet sig forholdsmæssig statiskt, trods rækken af pitstops. Skuffende at Coulthard fra en kamp med Salo om trediepladsen faldt så meget tilbage at Barrichello var i stand til at overhale, og at Coulthard derefter kun gjorde halvhjertede forsøg på at bryde tilbage. Eller er Ford-Jaguar motoren omsider jævnbyrdig med Mercedes ?
Slutstillingen: Frentzen, R. Schumacher, Salo, Barrichello, Coulthard, Irvine.
Marc Gene har gjort det til en vane at være første mand på banen i alle tidstagninger og var det således også ved kvalifikationen i dag. Senere fulgte begge BAR-biler, Jean Alesi og Tora Takagi. Eddie Irvine kom ud på banen efter ca. 20 minutter og satte hurtigste tid, men beholdt den kun få minutter, til d'herrer Hakkinen og Coulthard gik i aktion og lagde sig i front. Der blev de resten af kvalifikationen, indtil Frentzen fik kilet sig ind imellem dem da der var et kvarter tilbage. Mika Salo satte 6. hurtigste tid i kvalifikationens sidste minut. Foran har han de to Williams-kørere. Derpå kommer de to mest omtalte mænd i formel 1-kredse for tiden: Rubens Barrichello som 7er og Eddie Irvine der må tage til takke med en 8.-plads. Ligesom ved træningen havde mange biler svært ved at holde sig på banen. Værst gik det ud over Luca Badoer og Jarno Trulli, der måtte forsætte kvalifikationen i reservebilen. Vejret var vindstille og omkring 23 grader varmt.
Tiderne finder du som sædvanlig under "Q" på resultatsiden.
Top 6 i 3. træning:
Placering | Navn | Team | Tid |
1 | Frentzen | Jordan | 1:23,651 |
2 | Hakkinen | McLaren | 1:23,672 |
3 | Coulthard | McLaren | 1:23,680 |
4 | Herbert | Stewart | 1:23,971 |
5 | Trulli | Prost | 1:24,087 |
6 | Zanardi | Williams | 1:24,127 |
Der var ikke meget ændret efter den 4. fri træning. Den eneste det lykkedes for at fravriste Frentzen sin føring var Mika Hakkinen med et kvarter tilbage af tidtagningen, men 10 minutter senere var tyskeren tilbage i front. Dav