Andre klasser


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
12.9.1999
 Gonzalo Rodriguez dræbt på Laguna Seca
 
10.9.1999
 Magnussen med på Laguna Seca
 

Hop til top12.9.1999

Gonzalo Rodriguez dræbt på Laguna Seca

Gonzalo Rodriguez fra Uruguay blev dræbt i forbindelse med lørdagens træningskørsel til Honda Grand Prix of Monterey på Laguna Seca banen. Mange danske motorsportsfans kendte ham sikkert fra den europæiske F3000 serie.

Da det grønne flag blev vist som tegn på, at lørdagens 2. kvalfikationen til søndagens Honda Grand Prix of Monterey på Laguna Seca kunne begynde, var der ingen af de 28 kørere, der kom ud på banen. Alle bilerne blev holdende i pit'en i respekt for Rodriguez, der så tragisk mistede livet i forbindelse med formiddagens træningskørsel. Andrew Craig, formand for CART-organisation, støttede helt og holdent kørernes måde at ære og mindes den talentfulde kører fra Montevideo, Uruguay. Udover lørdagens to FedEx CART kvalfikationskørsler blev kvalifikationen til Indy Light løbet også aflyst.

Den tragiske ulykke skete, da Rodriguez var på vej hen imod sving nr. 8, hvilket er bedre kendt som Corkscrew-chikanen. Af endnu ukendte årsager mistede han kontrollen over hans Lola-Mercedes Champ Car, der med stor fart fortsatte hen over en "sandkasse" (afkørselsområde) uden at farten blev reduceret. Bilen ramte derefter en dækbarriere, blev slynget 7-8 meter op i luften, fortsatte videre hen over de store reklameskilte inden den landede på hovedet på en græsbakke.

Sikkerhedsfolkene var hurtigt fremme ved ulykkesstedet, hvor de fik Rodriguez ud af bilen. Han blev overført til hospitalet i Monterey, men sidst på formiddagen kom så den triste melding om, at han var død af alvorlige skader i hovedet og i nakke-regionen.

Penske-teamet har i respekt for Rodriguz og hans familie valgt ikke at køre i søndagens løb.

Gonzalo Rodriguez blev 27 år.

Trods dette har CART organisationen bestemt at gennemføre løbet søndag eftermiddag (dansk tid kl. 21.00). Resultatet af fredagens kvalifikation bliver derfor det officielle kvalifikationsresultat til dette års løb på Laguna Seca.

www.cart.dk

AN  


 

Hop til top10.9.1999

Magnussen med på Laguna Seca

Så er det endelig officielt. Jan Magnussen skal køre for Patrick Racing i Honda Grand Prix of Monterey på Laguna Seca banen på søndag. Det er 2. gang, at danskeren skal køre på den spektakulære bane.

PJ Jones, som jo har været Jan's team-kammerat i de sidste 4 løb, blev altså siet fra til dette løb eftersom at Adrian Fernandez også kører på søndag.

Jan vender dermed tilbage til den bane, hvor han i 1996 i hans debut-sæson opnåede hans dengang bedste placering, nemlig en 8. plads. Han sluttede på samme omgangshøjde som vinderen af løbet, Alex Zanardi.

Hvis Jan er i stand til at få et godt kvalifikationsresultat, så burde chancerne for endnu et godt resultat være betydelig gode. Hans 7. plads i Vancouver, hans indtil videre bedste placering i CART, kom i hus trods et skuffende kvalifikationsresultat. Hvis han fx. havde kvalificeret sig på en placering i fx. Top-15, så ville vi for alvor ha' set ham med helt fremme forrest i feltet. Derfor er det meget vigtigt for Jan's evt. videre chancer i CART, at han både få et godt kvalifkationsresultat samt naturligvis også et godt løbsresultat.

www.cart.dk

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk