Andre klasser

Netop Mears kørte for Roger Penske, og det blev til hele 29 sejre, og 39 pole-positioner. Heriblandt var bl.a. 4 sejre i det legendariske og prestige-fyldte Indy 500 løb.

Rick Mears under løbet på Long Beach 1992.

Han karriere sluttede brat i 1992, efter et crash i Indy 500 løbet det år. Han er nu supervisor for teamet, og deres to brasilianske kørere, Helio Castroneves og Gil de Ferran.

Kemien i mellem de tre er noget nær perfekt. Castroneves har en usædvanlig passion og agressivitet, hvorimod Ferran er den mere kalkullerende type. Midt i mellem de to står Mears, der er en blanding af begge typer, hvilket også var tilfældet, da han selv var aktiv kører.

Hans tilknytning til Penske teamet startede helt tilbage i 1979, hvor CART serien reelt blev grundlagt. Siden dengang har han været en fast del af teamet. Hans mange-årige erfaring og indsigt gør ham til en værdifuld brik i det store spil. I hans lange karriere, vandt han bl.a. mesterskabet hele 3 gange (1979, 1981 og 1982).

Det er sådan man nu ser Rick Mears i CART sporten.

Ifølge Mears selv, så var Indy 500 løbet i 1991, hans allerbedste i hans lange karriere. Han havde bl.a. en fantastisk kamp med Michael Andretti, og de to endte med at kæmpe side om side om den endelige sejr. Det blev dog Mears, der trak det længste strå i det løb, hvorimod Andretti vandt mesterskabet det år - hans hidtil eneste af slagsen.

SP: Din kvalifikation i går var vel helt tilfredsstillende?

Kristian Kolby (KK): Nej, men det har den ikke været de sidste par løb. Vi havde problemer i den første tidtagning. Der var en ny motor i, og det betød at jeg tabte ca. 6 km/t på langsiderne, som så betød at jeg tabte over et ½ sekund på begge langsider i forhold til min teammakker. I den anden tidtagning gik jeg ud på et nyt sæt dæk. Rødt flag på første omgang. Rødt flag omgangen efter, og den session virkede til at være over 1 sekund hurtigere end de andre, og jeg var nødt til at sætte en til på slidte dæk. Derudover lavede teamet en fejl. De puttede for meget benzin i raceren, så jeg var nødt til at sætte en tid med næsten fyldt tank. Så der er sket ret mange dumme ting i år, men sådan er det.

SP: Hvad så med næste år?

KK: Jeg tror ikke jeg bliver ved teamet, jeg har en kontrakt med dem, men med en option på min side, så hvis jeg ikke har andet, så er det nok det jeg er nødt til at falde tilbage på, men lad os nu se hvad der sker. Der er 4 teams i Formel 3000. Den Blå Avis, Super Nova, McLaren og Astromega, og det er de 4 teams der er topteams. Så hvis du ikke er med dem, så kører du kun med det halve budget, og du når aldrig helt op.
Efter Jyllandsringen i næste weekend, skal jeg til USA, på Laguna Seca og Gateway og over til Indycars og Indylight. Så jeg har et par møder derovre, og også for at se tingene der ovre. Så det er i hvert fald en mulighed. Så har min storesøster snakket med Mercedes, og forhåbentlig får jeg en test senere på sæsonen i en af DTM bilerne, så det er en anden mulighed.

Kolby kører med stor sandsynlighed ikke for DAMS næste år!

SP: Hvordan gik det sidste år her på banen?

KK: Sidste år blev jeg nr. 2 her, og det var et ok resultat. Jeg overhalet af den ene Renault oppe i hårnålen, og Button nede i Eau Rouge sidste år, og han er nu 2 i tidtagning her til morgen, så det giver mig lidt af et spark i r…., at han er der. Men jeg overhalede ham her sidste år og var hurtigere, så jeg burde også være der.

SP: Hvor mange hestekræfter har en Formel 3000 racer?

KK: Jeg tror at det er ca. 660.

SP: Hvor meget mindre er det mindre end en Formel-1 racer?

KK: Et par hundrede, de ligger på omkring de 850 – 860. Samtidig er deres aerodynamik meget bedre end vores. Formel-1 racerne kører lidt over 300 km/t på langsiderne. De henter også meget tid på deres bremser, da de kan bremse senere end os. Man udvikler hele tiden på Formel-1 racerne. De bruger meget tid i vindtunnelen, også har de dobbelt så meget downforce i forhold til vores racere, så den tracktion kører bare igennem svingene. Vores bedste tider ligger på ca. 2 min 07 sek, mens deres bedste tider ligger på ca. 1 min 53 sek. Så de er lidt over 10 sekunder hurtigere, men det er også en meget lang bane.

SP: Hvordan er dit fysiske træningsprogram tilrettelagt?

Efter løbet kunne Hondas ingeniører ikke selv give nogen forklaring på den eksploderede bremseskive. De sørgelige rester af Tom K's Accord skal derfor nu igennem nærmere analyser, før mekanikerne får lov at forsøge at rette bilen op til næste weekends løb på Silverstone.
"Jeg havde allerede i det indledende sprintløb problemer med temperaturen på både bilens vand og bremser, men det blev altså først fatalt i det dobbelt så lange hovedløb. Som den eneste af teamets tre Honda'er kørte jeg med 30 kilos succes-ballast, hvilket alt andet lige gav min bils bremser en hårdere belastning. Da jeg samtidig konstant lå i hælene på modstandere på vejen op gennem feltet, fik Accord'en ikke meget vindkøling. Det kan sammen med de mange hårde opbremsninger på Oulton Park være forklaringen," mener Tom K.

Uheldet var blot ét af mange i en BTCC-sæson, der ikke har kunnet leve op til de høje forventninger til den danske stjernekører.
"Jeg har haft en forrygende sæson med sejrene for Audi på Sebring og Le Mans samt de nu i alt 6.100 km, jeg har testet for Michelins Formel 1-team. Men BTCC og jeg har ligesom ikke været skabt for hinanden. Jeg burde have vundet langt flere end den ene sejr, det hidtil er blevet til, men en række mekaniske uheld og sammenstød med andre kørere har kostet dyrt, når jeg har haft chancen. Nu er der kun én afdeling tilbage i mesterskabet, nemlig finaleløbet på Silverstone, der afvikles som et natløb. Det løb glæder jeg mig usigeligt til. Dels bliver det afslutningen på en frustrerende sæson, dels glæder jeg mig rent faktisk utroligt til dettes ene løb. Forhåbentlig kan jeg og teamet samle stumperne, så vi kan få en fornuftig afslutning på 2000."

Dagens to løb blev vundet af Anthony Reid, Ford Mondeo, og Gabriele Tarquini, Honda Accord. I den samlede stilling ligger mesterskabet til enten Reid eller team-kammeraten Alan Menu.

Med udgangen af denne sæson, ser vi kke længere Mark Blundell i de rød/blå Pac West racere.

Formel-1 veteranen havde ellers en kontrakt for endnu et år hos teamet, men som det er tilfældet i næsten enhver form for motorsport, så kan hard, cool cash jo nemt løse dette "lille" problem.

De sidste 3 sæsoner har ikke ligefrem været opmuntrende for Blundell. Afslutningen på 1997-sæsonen gav ellers anledning til optimisme, da han dengang vandt hele 3 løb - bl.a. løbet i Portland, der blev den tætteste afslutning nogensinde i CART. De 3 første var nemlig kun adskildt af 0,057 sekunder, og det endda på en almindelig racerbane og ikke en oval-bane.

Men sidenhen er det ikke blevet til noget, der bare ligner 1997-sæsonen. Sidste år scorede han f.eks. kun sølle 9 point i mesterskabet. Ud af de 16 løb, der indtil videre er kørt i denne sæson, har han kun formået at score point i de 5, og han ligger kun som nr. 20 i mesterskabskampen med 16 point.

På trods af disse dårlige resultater, så ønsker Blundell fortsat at blive i CART. Selvom han måske nok er 'over-the-hill', så er han stadig en rigtig god test-kører, men han skal nok ikke sætte næsen op efter et sæde hos et top-team. Grunden til, at han gerne vil blive som aktiv kører næste år, er selvfølgelig fordi, at England jo får besøg af serien.

Penske kørene på vej mod 1 - 2 sejren.

Det var dog kun med nød og næppe, at de førende fik bilerne over målstregen, for det var i sandhed et løb, hvor der blev satset med pit-stop strategierne. Sidste pit-stop for de førende var på omgang nr. 47, og at skulle køre 36 omgang på Laguna Seca uden endnu et pit-stop, kræver virkelig nerver af stål, samt selvfølgelig meget økonomisk kørsel.

Derfor var det da heller ikke et løb, der var kendetegnet ved, at de to Penske Racing kørere trak væk fra resten af feltet. De løbet sluttede, var alle kørerne i Top-6 kun adskilt af ca. 7 sekunder. Udover at det altså var en meget tæt forestilling på Laguna Seca, så er kampen om mesterskabet også meget tæt. Der er således kun 20 point, der adskiller Top-7, og her skal igen huske på, at den maksimale point-score i et CART løb er 22 (20 for sejren, 1 for pole-position og 1 for fleste førte løbsomgange).

Team-ejer Roger Penske, dedikerede straks sejren til Gonzalo Rodriguez, der så tragisk mistede livet på samme bane sidste år.

Løbet var i øvrigt også forholdsvis roligt. Der var kun 1 gang brug for Full-course yellow, så man må virkelig sige, at kørerne opførte sig ordentligt - i modsætning til f.eks. søndagens Formel 1 løb på Monza, der jo startede på en sådan måde, at man troede, der var tale om et stockcar løb.

Ud af de 16 løb, der indtil videre er kørt i denne sæson, så er sejrene i 5 af disse nu i hus hos Penske Racing, og det må siges, at være meget flot efter de sidste 3 års miserable sæsoner for teamet.

Skotske Dario Franchitti kørte et flot og stabilt løb, og han sluttede på den samme placering, som han startede løbet, nemlig som nr. 3.

Det samme var tilfældet for den tilbagevendte Bryan Herta. Han startede som nr. 4, og sluttede også som nr. 4.

Den sidste i Top-5 blev endnu engang svenske Kenny Brack. Han har stadig den første sejr til gode i denne sæson, men alligevel er han med i kampen om mesterskabet med hele 116 point, hvilket er ensbetydende med en 5. plads. Han er dermed kun 16 point efter Ferran, der overtog 1. pladsen med 132 point.

Og endnu engang tilsmilede lykkens gudinde ikke columbianske Juan Pablo Montoya. Før det 2. og sidste pit-stop lå han ellers på en meget flot 2. plads, men under pit-stoppet gik det så galt. Den "donkraft", der sidder på selve bilerne svigtede, og teamet måtte i stedet bruge den manuelle, hvilket selvfølgelig gjorde, at Montoya tabte værdifulde sekunder. Han kom dog ud igen, men havde mistet omkring 6 placeringer. Han formåede dog at komme hele vejen hjem, og sluttede som nr. 6.

De resterende i Top-10 blev: Mauricio Gugelmin, Jimmy Vasser, Patrick Carpentier og Christian Fittipaldi.

Michael Andretti, der hele weekenden har været plaget af influenza, scorede ingen point i dette løb. Teamet satsede endnu engang med en alternativ pit-stop strategi, og det resulterede i, at han sluttede som nr. 14.

De lykkelige vindere på podiet.

Det næste løb i FedEx CART serien er Motorola 300 på Gateway oval-banen i Madison, der køres allerede i næste weekend, søndag d. 17. september.

Der var hård kamp om placeringerne i afdeling 18 i årets mesterskab, der blev kørt søndag eftermiddag. Løbet der blev kørt med flyvende start bød på dramatik fra starten, hvor engelske Robbie Kerr skød frem fra andenposition og tog føringen. Den føring holdt Kerr til slut, men den hasarderede start gav ham en tidsstraf på ti sekunder. Godt nyt for Carlsen der faldt fra tredje til femtepladsen under starten.
"Jeg blev lukket inde bag Faulkner der havde pole. Men allerede på tredje omgang kom jeg forbi finnen Santivirta, der havde kørt sig op på fjerdepladsen. Jeg var indstillet på, at nu skulle jeg bare forbi, og det kom jeg i Paddock Hill-kurven, med 160 km/t," siger Carlsen. Herefter forsvarede danskeren sin fjerdeplads på fornem vis løbet igennem. Faktisk pressede danskeren konstant Damien Faulkner på tredjepladsen.

"Jeg var hurtigere end Faulkner, og jeg kunne have overhalet, men han lukkede af, hver gang jeg lå til at kunne komme forbi," siger Carlsen, der var ærgerlig over, at løbet blev afsluttet to omgange før de planlagte 15 omgange. Det blev det på grund af et uheld hvor to andre biler var involveret.
"Jeg er sikker på, at jeg havde taget tredjepladsen fra Faulkner, hvis jeg havde haft de sidste to omgange. Men jeg er meget glad og tilfreds med min tredjeplads. Det var en god afslutning på en løbsweekend, der startede dårligt med mit uheld i fredags, hvor jeg crashede," forklarer Team Brask køreren.