Selv siger Hakkinen at det var i nærheden af en total nedtur. "Jeg bliver nødt til at bruge resten af aften med at se ind i spejlet og sige: 'din store idiot!'" Hakkinen havde det meget svært efter den store nedtur – og det værste var at han selv var ude om det! Men selvom det ramte ham så hårdt vil det ikke slå ham ud. "Jeg ved at jeg må være meget stærk til det næste løb og være i bedre form på alle områder. Jeg ved hvad der forventes," siger han. Hakkinen så ellers meget godt ud efter en kvalifikation hvor alle blev sat grundigt til vægs – så mon det kan sætte Hakkinen endnu mere op? Eller kan de sidste løb vise frustrationer fra Hakkinen – for der er ikke så meget der egentlig tyder på at det bliver fra Irvines side at presset på banen skal komme...
Andre grunde der også kunne ligge i det, er at Hakkinen ikke fik det ventede forspring i VM, og at kampen om VM derfor er blevet forlænget i yderligere nogle løb.Flere gange har det rygtedes at Michael Schumacher heller ikke vil komme tilbage til grand prix'erne i år for at hjælpe Eddie Irvine til et VM...
Meget af grunden til dette ligger naturligvis i at Michael Schumacher ikke er til stede, og det viser hvor svært det er at man har opbygget et team omkring en mand og hans kørestil. Der er ingen tvivl om at Michael Schumacher er hurtigere end Irvine og resten af Formel 1-feltet, men det har indtil videre vist sig at give et alvorligt bagslag når først Schumacher ikke er med mere. Om det så skyldes at Irvine og Salo ikke er i stand til at give input er meget svært at vide, men det er en nærliggende tanke. Derudover skal man ikke overse de mange skærmydsler der har været i teamet i år – de stærke personligheder har været på nakken af hinanden osv. Det kom endda til udtryk i et interview hvor Jean Todt lige fik sat Irvine på plads med en mindre lektion i Janteloven: "Eddie skal ikke glemme at han kun gennem hjælpen og det arbejde som Michael Schumacher har udført er kommet så langt." Derudover har han også fortalt at både Eddie og Michael ikke rigtig kan klare hinanden mere – og hvem husker ikke de mange forklaringer fra de to herrer om at det var der da slet ikke noget om… Det er selvfølgelig ikke videre befordrende for et team og deres kørere der forsøger at tage VM-titlen.
Det får også Ferrari til at ligne Benetton som de var i 1996 og fremefter – et team der i den grad var bygget op omkring tyskeren kollapsede i løbet af nogle få måneder, og siden da har det været med tyndt med præstationerne i teamet. Vil Ferrari opleve det samme når Michael Schumacher ikke er en del af teamet? Vil Ferrari så gå hen og blive den bløde mellemvare som de var i tiden før Schumacher? Hvad der også er interessant at spørge i denne forbindelse: Hvad med næste år s racer – den vil immervæk være inspireret af Irvine og Salo – to kørere der ikke kommer til at have noget at gøre med teamet i den kommende sæson. De nye dele, komponenter og ideer som udvikles frem mod sæsonen år 2000 vil ikke være testet af Michael Schumacher. Der er godt nok mulighed for at teste i december men så skal det godt nok også til at gå stærkt. Dermed står Ferrari ikke med de bedste kort på hånden til den kommende sæson!
Derudover lader det også til at Jean Todt har opgivet og kastet håndklædet i ringen. "Det bliver meget svært at nå vores mål. Men vi vil gøre vores bedste til enden," sagde han efter løbet på Monza som blev betragtet som et løb der bare skulle overstås og så måtte man forsøge at begrænse nederlaget. Det var også det samme man mente om løbet på Spa… Godt nok forventer man at være lidt mere med på Nürburgring, men med en racer der i den grad har været så ringe på først en langsom, så en mellemhurtig og siden en meget hurtig bane virker det lidt utroligt at Nürburgring, som en blanding af Spa og Hungaroring, skal vise sig at være bedre – efter at teamet i den grad er gået i stå! Derudover siger kilder der er tæt på Ferrari at der er en anderledes og mere spændt atmosfære – motivationen er slet ikke den samme som før!
Men det er ikke kun kørerne og den manglende udvikling der står for skud! De mange italienske tifosis vil gerne af med Jean Todt – og det da en grund: han fyrer de kørere som de elsker allermest. I denne sæson er Irvine blevet meget mere populær end Michael Schumacher og det er kommet bag på mange af italienske fans at man i stedet har hentet Barrichello til teamet. Blandt andet kunne man langs banen se banner der havde et klart budskab til Jean Todt: "Efter Jean så Eddie – skrid Todt!" med henvisning til at Jean Alesi i 1996 blev fyret fra teamet hvilket de mange fans hadede Jean Todt for. Nu sker det igen –
Andre uden billet havde forsøgt at komme ind ved at klatre hegn og rive dele af muren ned, men var blevet stoppet af sikkerhedsfolkene. Sidst, men ikke mindst, var der halvanden times strømafbrydelse fredag. Heldigvis var det efter formel 1-træningen og TAG Heuer kunne klare sig med nødgeneratorene ved de efterfølgende løb. Men alt elektrisk lys og air condition var væk og ingen computere eller maskiner virkede.
Han mere end antydede, at Minardi-teamets eksistens afhænger af om visse gennemgribende forandringer fandt sted - og at salg bestemt var en løsning. "Vi er i forhandlinger med det spanske firma Telefonica, med flere, med henblik på enten at sælge ud eller finde en ny støtte. Alt er muligt."
Telefonica er som bekendt en af Minardis hovedsponsorer og grunden til at Marc Gené kom til formel 1 i 1999. Hvis ikke det lykkes Minardi at skaffe sig nye samarbejdspartnere, må teamet, der aldrig har scoret point, nok sige farvel til formel 1.
Hakkinens uheld sikrede ikke alene Frentzen hans tredje sejr, men også et enkelt point til Eddie Irvine der sluttede på 6.-pladsen. Han og Hakkinen ligger nu lige mesterskabet med hver 60 point, 10 foran dagens vinder og 12 foran David Coulthard. Denne havde ellers inden grand prixet udtalt at vandt han på Monza, gik han efter verdensmesterskabet. Det blev kun til en 5.-plads, så nu må skotten nok til at hjælpe sin teammate, der fik sat skår i sit image og i det glamourøse billede af racerkørere generelt.
Ind på 2.-pladsen kom Ralf Schumacher og tifosierne kunne glæde sig over at se i det mindste én Ferrari-kører på podiet, Mika Salo. En anden der kunne være tilfreds var Jacques Villeneuve, der for anden gang fuldførte et løb for BAR med teamets bedste resultat, en 8.plads.
Heinz-Harald Frentzen ser nu optimistisk på resten af sæsonen og håber på det bedste: "Mesterskabet er virkelig tæt nu – jeg kan næsten ikke tro det. Da jeg så Mika ryge af banen tænkte jeg: "surt for ham, godt for mig". Vi har udnyttet enhver mulighed for at score point hvor vi kunne i år og i dag gjorde vi brug af en fantastisk mulighed. McLaren udnyttede ikke deres potentiale og hvis dette gentager sig vil det give Eddie og mig en chance i mesterskabet."
Hakkinen smed sine helt oplagte sejrschancer væk ved at tabe bagende i chikanen og havnede med baghjulene dybt begravet i gruset. Derpå fulgte et optrin man næppe kan kalde en titelkandidat værdig, først blev rattet kylet ud af vognen, og da han selv kom ud fortsatte Hakkinen med at smide om sig med div. ting. Derpå satte han i løb for at gemme sig bag nogle buske, hvor han tilsyneladende brød helt sammen i gråd ! Havde man ikke senere set ham i pitten, undskylde overfor team'et, kunne man tro Hakkinen var færdig i F1, ude af stand til at stå for presset.
Herefter formede løbet sig forholdsmæssig statiskt, trods rækken af pitstops. Skuffende at Coulthard fra en kamp med Salo om trediepladsen faldt så meget tilbage at Barrichello var i stand til at overhale, og at Coulthard derefter kun gjorde halvhjertede forsøg på at bryde tilbage. Eller er Ford-Jaguar motoren omsider jævnbyrdig med Mercedes ?
Slutstillingen: Frentzen, R. Schumacher, Salo, Barrichello, Coulthard, Irvine.