Herta udtalte efter løbet, at han selvfølgelig var glad for sejren, men hans og de øvrige køreres tanker og dybeste medfølelse var under alle omstændigheder stadig rettet mod Gonzalo Rodriguez's nære familie og venner. En løbsweekend under så tragiske omstændigheder gjorde, at sejren trods alt havde en lidt sur-sød smag.
Alligevel var denne sejr så afgjort en stor tilfredsstillelse for netop Herta. Hovedparten af hans sæson har rent ud sagt været elendig og hans sæde hos Bobby Rahal's team har mildest talt været meget løst under ham. Selvom det absolut ikke er afgjort, at denne sejr kan sikre ham en ny kontrakt med teamet, så er det så afgjort et rart kort at ha' i baghånden. Meget afhænger dog af, om han kan fortsætte de gode takter i de resterende 3 løb.
For Team Rahal blev det en dejlig dag, i hvert fald hvad løbsresultatet angår. Herta's team-kammerat, Max Papis, sluttede nemlig på en 3. plads - hans bedste placering i denne sæson.
'Super-Sub'. Roberto Moreno, sluttede på en 2. plads - hans bedste placering nogensinde i FedEx CART serien. Det var muligvis det sidste løb for ham hos Newman/Hass teamet. Det forventes nemlig, at Christian Fittipaldi vender tilbage til det næste løb d. 26. september i Houston. Dermed er Moreno igen "arbejdsløs", men hans gode resultater taget i betragtning, så burde han være en ønske-kører i ethvert team. Hans erfaring, stabilitet og ikke mindst gode køreregenskaber bør kunne sikre ham et fast sæde hos et team i næste sæson. Det har han i hvert fald fortjent.
Paul Tracy, der kørte et fornuftigt løb uden de helt store sværdslag, sluttede på en 4. plads. Hans team, KOOL Green, havde helt sikkert sat næsen op efter endnu et topresultat for begge deres kørere, men Tracy's team-kammerat, Dario Franchitti, udgik af løbet på omgang nr. 31 efter et sammenstød med Greg Moore. Franchitti sluttede på en 24. plads, hvilket ikke gav ham nogen PPG Cup-point.
Den tilbagevendte Adrian Fernandez, sluttede på en flot 5. plads. Han havde ellers før løbet udtalt bekymring for, at han måske ikke fysisk ville være i stand til at stå hele lønbsdistancen, eller i hvert fald ikke være i stand til at køre med helt fremme i feltet. Hans flotte placering bevidste dog, at han for alvor er vendt tilbage til FedEx CART serien, og han kan meget vel opnå endnu bedre resultater i de sidste 3 resterende løb.
Set med danske øjne blev løbet en både og fornøjelse. Det var dog mest positivt eftersom at Jan Magnussen kørte et fremragende løb. Eneste minus var sådan set kun, at han udgik af løbet p.g.a. en ødelagt gearkasse på omgang nr. 69. Omgangen forinden havde han fået ødelagt hans frontvinge i forbindelse med et sammenstød med Scott Pruett. Men indtil da beviste Jan, at han så afgjort er værd at satse videre på. Bl.a. hans kamp med Juan Pablo Montoya var helt fænomenal.
Det næste løb i FedEx CART serien er Texaco Grand Prix of Houston. Løbet køres søndag d. 26. september 1999 og vises på Eurosport samme dag kl. 22:00 CET.
www.cart.dk
Da det grønne flag blev vist som tegn på, at lørdagens 2. kvalfikationen til søndagens Honda Grand Prix of Monterey på Laguna Seca kunne begynde, var der ingen af de 28 kørere, der kom ud på banen. Alle bilerne blev holdende i pit'en i respekt for Rodriguez, der så tragisk mistede livet i forbindelse med formiddagens træningskørsel. Andrew Craig, formand for CART-organisation, støttede helt og holdent kørernes måde at ære og mindes den talentfulde kører fra Montevideo, Uruguay. Udover lørdagens to FedEx CART kvalfikationskørsler blev kvalifikationen til Indy Light løbet også aflyst.
Den tragiske ulykke skete, da Rodriguez var på vej hen imod sving nr. 8, hvilket er bedre kendt som Corkscrew-chikanen. Af endnu ukendte årsager mistede han kontrollen over hans Lola-Mercedes Champ Car, der med stor fart fortsatte hen over en "sandkasse" (afkørselsområde) uden at farten blev reduceret. Bilen ramte derefter en dækbarriere, blev slynget 7-8 meter op i luften, fortsatte videre hen over de store reklameskilte inden den landede på hovedet på en græsbakke.
Sikkerhedsfolkene var hurtigt fremme ved ulykkesstedet, hvor de fik Rodriguez ud af bilen. Han blev overført til hospitalet i Monterey, men sidst på formiddagen kom så den triste melding om, at han var død af alvorlige skader i hovedet og i nakke-regionen.
Penske-teamet har i respekt for Rodriguz og hans familie valgt ikke at køre i søndagens løb.
Gonzalo Rodriguez blev 27 år.
Trods dette har CART organisationen bestemt at gennemføre løbet søndag eftermiddag (dansk tid kl. 21.00). Resultatet af fredagens kvalifikation bliver derfor det officielle kvalifikationsresultat til dette års løb på Laguna Seca.
www.cart.dk