Spændingen i Formel 1-verdensmesterskabet er intakt efter det italienske grand prix på Monza. De italienske Ferrari-fans kan juble over Michael Schumachers sejr, samt Eddie Irvines andenplads. Michael Schumacher startede i pole position, men havde en meget dårlig start da de to McLaren-kørere ubesværet kunne tage fronten, men Mika Hakkinen i spidsen. David Coulthard så længe ud til at være den hurtigste af de to McLaren-racere og kom forbi holdkammeraten på 8. omgang. Coulthards føring holdt ikke længe, da han måtte udgå med det der lignede en ødelagt motor. Samtidig havde Mika Hakkinen problemer i et af svingene og Michael Schumacher slap forbi og førte sin Ferrari til tops. Efter pitstops var Michael Schumacher foran med 5,7 sekunder, men Hakkinen hentede ind på Schumacher. Alt gik imidlertid galt da finnen oversatsede i en chikanerne, men fik sin beskadiget bil hjem til en fjerdeplads. På tredjepladsen kom Ralf Schumacher som fortsætter med stærk kørsel og Jordan ser ud til at nå teamets målsætning om at komme ind og blive et af de fire store hold. Jean Alesi kørte et fornuftigt løb og blev belønnet med en femteplads. Vinderen fra Spa, Damon Hill fik sjettepladsen og var som den eneste pointvinder på en to-stop-strategi.
I VM-sammenhæng er stillingen helt lige mellem Michael Schumacher og Mika Hakkinen. Begge kørere fra 80 point og der er to løb tilbage i dette års VM. Også i konstruktørernes VM er kampen meget lige. McLaren har 128 point, mens Ferrari har 118.
Festen på Monza er i gang - de mange tifosis skal nok fejre Ferrari-sejren. Også i VM-sammenhæng er der grund til glæde: vi kan meget vel få en intens afslutning i de kommende to løb.