Andre klasser

"Jeg tog det meget forsigtigt i starten og på de første omgange, for jeg skulle for alt i verden ikke risikere noget efter mit "lille" uheld i går. Jeg indrømmer blankt, at jeg var meget ked af det igår over at have skuffet hele teamet med min fejl i veedol chikanen, som kostede os en god startplacering."

Efter et stykke tid begyndte der at komme et tørt spor og nu gik det rigtigt godt. Jason nærmede sig nu Team Den Blå Avis anden Panoz kørt af den danske Le Mans vinder John Nielsen. Jason var på dette tidspunkt over 1 sekund hurtigere og nærmede sig med store skidt. På dette tidspunkt havde Jason imidlertidig kørt sin 3.del af løbet og det var tid til kørerskifte. Pitstoppet gik planmæssigt og dette første stop hvor Jason skiftede med Karsten Ree, var faktisk hurtigere end da Karsten senere overlod bilen til Jesper Carlsen.

"Ved dette første stop valgte teamet at sende Karsten Ree ud på mine brugte og varme regnvejrsdæk. Man mente at det var mere sikkert end at gå til kolde intermediates, men det viste sig at være en fejltagelse. Andre teams der pittede kort efter valgte netop intermediates og Karsten havde det svært og faldt tilbage på 16.pladsen."

Jesper Carlsen overtog bilen efter Karsten og den unge dansker kørte sig op på 10. pladsen hvor han kunne passere målstregen fire omgange efter vinderne Christian Pescatori og David Terrien i Ferrari.

"Jeg er bare så glad over denne weekends resultat. Karsten har da også bedt mig møde op til næste afdeling af mesterskabet der køres d.1.oktober på Magny-Cours i Frankrig" afslører en glad Jason Watt i mobiltelefonen fra Nürburgring.

Selve løbet må absolut katagoriseres under årets mest mærkværdigste. Starten blev stik mod alles forventninger actionfyldt og hæsblæsende med en del overhalinger. Starterne i de sidste par CART løb har været noget rodet, men dennegang var alle fint på række ved siden af hinanden, da det grønne flag blev vist. Og herefter startede festen.

Fra pole-position overtog Montoya straks 1. pladsen skarp forfulgt af hans team-kammerat Jimmy Vasser med Paul Tracy og Dario Franchitti i tæt følgeskab. Montoya formåede dog ikke at skabe afgørende afstand til hans team-kammerat, og på omgang nr. 29 skete det uundgåelige så, da Vasser endelig kom forbi.

Derefter var der så nogenlunde fred og ro de næste 10-12 omgange indtil Montoya igen formåede at komme forbi Vasser. Deres indbyrdes kamp gjorde, at Tracy, Patrick Carpentier, Adrian Fernandez, Kenny Brack, Cristiano da Matta og Michael Andretti pludselig blev en del af kampen om førstepladsen. Netop Andretti havde startet fra en miserabel 15. plads, men han var stille og rolig avanceret op igennem feltet.

På omgang nr. 48 lykkedes det så igen for Vasser at passere Montoya, og dennegang lykkedes det at etablere et "komfortabelt" forspring på omkring 2,5 sekunder. Allerede på omgang nr. 62 havde Montoya dog lukket hullet igen, og han var atter på 1. pladsen.

Og netop på dette tidspunkt startede så den første runde af pit-stops. Andretti kørte dog først i pit 1 omgang senere end de fleste andre, og herefter startede et sandt show for hans vedkommende. Han var efter pit-stoppet på 1. pladsen, og de næste 120 omgange viste han, hvorfor han er en sand oval-ekspert. Han overhalede nemlig stille og roligt alle de konkurrenter han kom i nærheden af, og på omgang nr. 161 var det kun ham, Montoya og Tracy, der var på samme omgangshøjde. Alle de øvrige var 1 eller flere omgange bagefter.

Selvom næsten hele feltet var en omgang bagud, var dette dog ikke ensbetydende med, at der ikke skete noget hos dem. Cristiano da Matta havde avanceret frem på en flot 4. plads tæt forfulgt af Helio Castroenves, Oriol Servia, Max Papis og de to Patrick Racing team-kammerater, Roberto Moreno og Adrian Fernandez.

På omgang nr. 167 var det så Tracy's tur til at bliver overhalet med en omgang af Andretti, og omkring 16 omgange senere var det så tid for den 3. og sidste pit-stop runde.

Kun 3 omgange senere begyndte der dog at blive bekymring hos Andretti's pit-crews. Der var nemlig blevet observeret lidt røg fra bagenden på hans Lola-Ford Champ Car, men selvom han meddelelte pit'en, at han mistede motorkraft, så var han stadig én af de hurtigste biler på banen. Han havde omkring 15-20 sekunders forspring. Bilen holdt endnu imponerende 11 omgange inden motoren endelig gav op, og dermed var en ellers sikker sejr, og 1. pladsen i kampen om PPG Cup'en, tabt.

En anden kandidat til mesterskabet, Paul Tracy, havde heller ikke held i sprøjten. Problemer med gearkassen gjorde, at han på omgang nr. 207 ramte betonvæggen, og selvom han derefter humpede rundt på banen som om han kørte i en Trabant i modvind, så måtte han endelig opgive på omgang nr. 212.

Tracy's møde med betonvæggen udløste desuden den eneste Full-course yellow i det 236 omgange lange løb, og det må virkelig siges at være imponerende.

"Det bliver sjovt at skulle køre for Audi samt mine venner Frank og Emanuele igen. Vi har haft en fantastisk sæson, og endnu en sejr i ti-timers-løbet på Road Atlanta vil være helt utroligt. Petit Le Mans er blevet en moderne klassiker, og jeg glæder mig til at stifte bekendtskab med den krævende bane. Jeg skulle have kørt løbet allerede for to år siden sammen med BMW-Schnitzer, men her blev vores biler trukket tilbage en uge før løbet på grund af et teknisk problem. Samme situation løber jeg næppe ind i den her gang, for vores Audi R8 har vist sig yderst stabil i denne sæson," siger Tom Kristensen.

Allerede i denne uge vil Audi teste intensivt på Vallelunga-banen i Italien, før materiellet og kørerne fredag flyves til Atlanta.

"Det er en kæmpe fordel for mig at få lov til at få nogle kilometer i Audi'en igen. Siden Le Mans har jeg koncentreret mig om at teste Formel 1 for Michelin/Jaguar og køre standardvogne for Honda, og disse to vogntyper ligger begge langt fra at køre en prototype som Audi R8. Jeg skal lige ind i den rigtige rytme igen, blandt andet med hensyn til at finde de optimale bremsepunkter."

Allerede i det indledende sprintløb viste Kristensen sin vilje, da han fra start formåede at holde trit med favoritten, svenske Rickard Rydell i årets suveræne Ford Mondeo. Efter fem omgange var der kontakt, og så skyggede danskeren over et par omgange sin skandinaviske kollega for at se, hvor muligheden for en overhaling var størst på Silverstone. Under dette pres kom Rydell for tæt på en afskærming og kørte sit venstre sidespejl af, hvorpå taktikken var klar fra Tom K's side:
"Jeg ventede på en chance til at angribe Rydells blinde venstre side, og da åbningen pludselig viste sig, pressede jeg på og kom forbi. Jeg vidste imidlertid, svenskeren havde brug for en sejr for at holde liv i sin chance for at vinde mesterskabet, så jeg satsede hårdt på at få skabt afstand med det samme. Det lykkedes, og det var en ubeskrivelig lettelse at køre i mål som vinder. Jeg har været mere vant til at se dækbarrierer end ternede flag i denne sæson," siger danskeren med henvisning til det utal af gange, han enten er blevet puffet af banen eller er kørt i barriererne som følge af mekaniske svigt på sin Honda Accord.

Heller ikke på Silverstone skulle Kristensen gå ram forbi med hensyn til tekniske drillerier. I hovedløbet holdt han i pole position og tog uden problemer starten, men efterhånden syntes han godt nok, sigtbarheden blev lidt ringe:
"Jeg tænkte på, om jeg pludselig var ved at få gammelmands-sukkersyge," spøger den 33-årige hobroenser. "Men så fik jeg et opkald over radioen, hvor mit team bad mig om at tænde for Honda'ens hovedlys! Jeg kiggede på kontakten og svarede tilbage, at den skam var aktiveret, men det nægtede mine ingeniører at tro på. Det var ret grotesk. Jeg drønede rundt i en BTCC-finale og prøvede at orientere mig om bremsepunkter og ideallinier midt om natten, og så skulle jeg engleblidt overbevise mine egne folk om, at jeg ikke bare var blevet stædig og havde glemt at tænde for hovedlyset uden at ville indrømme det! Heldigvis lå jeg forrest og kunne derfor orientere mig rimeligt med mit positionslys. Det havde været en del sværere, hvis jeg havde ligget nede midt i feltet."

Problemet med lyset var ikke større, end at Tom K ligesom i sprintløbet satte hurtigste omgangstid og kunne køre nattens anden sejr hjem med et forspring på fem sekunder til nærmeste modstander.

"Det var en perfekt måde at få lukket BTCC-året på. Afdelingen på Silverstone var nemlig ikke blot afslutningen på en sæson, men en hel æra, idet klassen for super-standardvogne nu lukkes. Fra næste år skal der køres efter et mindre avanceret reglement for at holde de enorme omkostninger i serien nede, så jeg kunne ikke have valgt et bedre tidspunkt at toppe på," siger den danske kører lettet.

Til tonerne af "Der er et yndigt land" kunne Tom Kristensen lade sig hylde af et begejstret publikum, før der var afskedsfest i Honda-lejren. I sit tre-årige virke som Honda-kører har Tom K været med til at føre den japanske gigant fra en position midt i feltet frem til at være potentiel vinder i hvert løb, så det skortede ikke på rosende ord i afskedsstunden.

Da Carlsen overtog bilen efter Karsten Ree lå trioen på 16. pladsen, men den unge dansker fik sig kørt op på tiendepladsen, hvor han kunne passere målstregen fire omgange efter vinderne Christian Pescatori og David Terrien i en Ferrari. Den anden Panoz med John Nielsen og Casper Elgaard sluttede som nummer fire.

"Det var en stor oplevelse at få lov til at deltage. Det har været sjovt at prøve, og jeg er godt tilfreds med tiendepladsen, når man tænker på at vi ikke vidste om vi ville komme til at deltage på grund af uheldet i går," siger Jesper Carlsen og forklarer:
"Jeg var i stand til at køre rigtig hurtig og overhalede også Casper Elgaard i den anden Panoz. Det har givet mig blod på tanden, og jeg håber jeg får chancen i en Panoz igen på et tidspunkt. Karsten Ree er fuldt ud tilfreds med min præstation og at jeg fik kørt mig op på en samlet tiendeplads. Vi kunne ikke have forventet os mere."

Carlsen afviser dog, at han skal køre med i sæsonens to sidste løb i WSRC.

"Næste løb er på Magny Cours, og der skal jeg selv deltage i Palmer Audi, så det er udelukket. Og til sæsonens sidste løb på Kyalami i Sydafrika, der tager teamet kun den ene Panoz med," forklarer Carlsen.

Det har dog ikke været en særlig god sæson for den danske multi-racerkører. Danskeren dominerede dog løbet på Silverstone - så han sluttede da i det mindste på toppen. I sprintløbet sejrede han foran svenskeren Rickard Rydell i Ford Mondeo. Svenskeren fik en bedre start end Tom K, men danskeren kom forbi og sikrede sig sejren - godt 2 sekunder foran Ford-køreren.

Hovedløbet blev igen totalt domineret af danskeren der vandt foran en af de vilde kørere som danskeren tidligere har været i clinch med, Jason Plato. Den rutinerede sportsvognskører Alain Menu blev vinder af BTCC 2000.

Resultat af sprintløbet