Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
18.9.2005
 Finale i November?
 
17.9.2005
 BAR vil slå rekord
 Toyota giver ´den et hak til´
 

Hop til top18.9.2005

Finale i November?

Hvis Bernie Ecclestone får sin vilje, og der fra 2006 sæsone af skal køres nitten Formel 1 Grand Prix løb, så betyder det sandsynligvis, at det sidste løb først skal køres i November måned.

Disse informationer er kommet frem, sammen med oplysninger om, at det er tvivlsomt at Imola banen i Italien, der lægger asfalt til San Marinos Grand Prix, forbliver på kalenderen.

Yderligere indeholder den foreslåede kalender for 2006 sæsonen seks 'back to back' weekender, altså to på hinanden følgende weekender med Formel 1 Grand Prix løb - noget der kommer til at tære hårdt på både kørere og teams, samt ikke mindst alle Formel 1 fans.

Det er endnu ikke oplyst hvornår FIA vil offentliggøre den endelig kalender for 2006 sæsonen, men regn med protester fra teamne hvis de ovenfor nævnte tiltag står ved magt.

AN  


 

Hop til top17.9.2005

BAR vil slå rekord

I starten af næste måned ,er det BAR teamets plan at forsøge at sætte hastigheds rekord, på Bonneville Salt Flats med en Formel 1 racer.

BAR teamets Sporting Director Gil de Ferran fortæller:
"Det er en stor udfordring for os, men det er jo det det hele handler om - udfordringer! Men det er også denne udfordring der har startet os op på dette projekt - hastighedsrekorder er jo en del af motorsporten."

Den BAR Formel 1 racer som teamet vil forsøge at sætte hastighedsrekord med, vil være i komplet løbstrim, og vil overholde samtlige punkter i Formel 1 reglementet, således at den i teorien kunne indsættes i et Formel 1 Grand Prix løb.
Eneste modifikationer vil være at alle vinger og flaps vil være sat til et minimum af downforce, for at reducere luftmodstanden, og så vil man fjerne lidt ballast fra raceren.

Hastighedsrekord forsøget på Bonneville Salt Flats foregår på den måde at man måler gennemsnitshastigheden over en mile, og denne distance skal gennemkøres i begge retninger.

"Der er vores mål at nå op på mindst 400 kilometer i timen" - udtaler Gil de Ferran - "det hurtigste der hidtil er kørt i en Formel 1 racer er 370 km/t. - den hastighed er målt på langsiden på Monza banen i Italien."

Det bliver BAR teamets 'part time' testkører Alan van der Merwe der skal køre raceren under rekord forsøget, som er planlagt til at foregå i perioden 4. til 10. oktober - alt efter hvornår vejret tillader det.

AN  


Hop til top
Toyota giver ´den et hak til´

Toyota's Formel 1 team har længe arbejdet på deres TF105B model, og nu forlyder det at den kommer på banen, som en sidste hjælp til at erobre tredje pladsen i konstruktørenes mesterskab.

Det var Toyota's plan at TF105B'eren skulle have været indsat allerede i det Italienske Grand Prix, men tekniske problemer forhindrede dette.
Teamet er dog nu så langt fremme i udviklingen af TF105B raceren, at de vil indsætte den i årets to sidste Grand Prix løb.

Det betyder at Ralf Schumacher og Jarno Trulli vil have TF105B raceren og køre i til Kina's og Japan's Grand Prix'er.

Teamets testkører Olivier Panis har testet mange hundrede kilometer i den nye TF105B racer, og her specielt arbejdet på problemerne med den helt nye undervogn.
Panis har også testet på Silverstone banen i denne uge, og når alle data fra disse testkørsler er analyseret, tages der beslutning om hvorvidt TF105B modelle skal benyttes allerede i det Brasilianske Grand Prix.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk