"Anden afdeling af mesterskabet blev også kørt på Oschersleben-banen udenfor Magdeburg", fortæller Kris Nissen, der i lighed med de øvrige Audi-kørere fortsat jagter de første point i 2000 sæsonen. "Det betyder selvfølgelig at vi har erfaring fra løbene i juni at trække på, men det samme har Mercedes og Opel", siger Kris Nissen.
Laurent Aiello og Kris Nissen forbereder sig til løbet på Oschersleben
"I det hele taget har vi gennem hele sæsonen haft ryggen mod muren: Beslutningen om at gå ind i DTM kom meget sent, og vi har endnu ikke indhentet det tekniske forspring Mercedes og Opel skabte allerede inden sæsonen - deres DTM-program lå jo i faste rammer allerede i efteråret 1999", forklarer Kris Nissen.
Stillingen i DTM 2000 - efter fem afdelinger:
![]() | |||
Plac. | Kører | Team | Point |
![]() | |||
1 | Bernd Schneider | Mercedes | 146 |
2 | Klaus Ludwig | Mercedes | 104 |
3 | Manuel reuter | Opel | 95 |
![]() | |||
4 | Marcel Fässer | Mercedes | 83 |
17 | Kris Nissen | Audi | 0 |
![]() |
TV fra DTM på Oschersleben den 24. sep. 2000:
15:35 - 17:00 - ARD (bl.a. andet løb live).
"Jeg tog det meget forsigtigt i starten og på de første omgange, for jeg skulle for alt i verden ikke risikere noget efter mit "lille" uheld i går. Jeg indrømmer blankt, at jeg var meget ked af det igår over at have skuffet hele teamet med min fejl i veedol chikanen, som kostede os en god startplacering."
Efter et stykke tid begyndte der at komme et tørt spor og nu gik det rigtigt godt. Jason nærmede sig nu Team Den Blå Avis anden Panoz kørt af den danske Le Mans vinder John Nielsen. Jason var på dette tidspunkt over 1 sekund hurtigere og nærmede sig med store skidt. På dette tidspunkt havde Jason imidlertidig kørt sin 3.del af løbet og det var tid til kørerskifte. Pitstoppet gik planmæssigt og dette første stop hvor Jason skiftede med Karsten Ree, var faktisk hurtigere end da Karsten senere overlod bilen til Jesper Carlsen.
"Ved dette første stop valgte teamet at sende Karsten Ree ud på mine brugte og varme regnvejrsdæk. Man mente at det var mere sikkert end at gå til kolde intermediates, men det viste sig at være en fejltagelse. Andre teams der pittede kort efter valgte netop intermediates og Karsten havde det svært og faldt tilbage på 16.pladsen."
Jesper Carlsen overtog bilen efter Karsten og den unge dansker kørte sig op på 10. pladsen hvor han kunne passere målstregen fire omgange efter vinderne Christian Pescatori og David Terrien i Ferrari.
"Jeg er bare så glad over denne weekends resultat. Karsten har da også bedt mig møde op til næste afdeling af mesterskabet der køres d.1.oktober på Magny-Cours i Frankrig" afslører en glad Jason Watt i mobiltelefonen fra Nürburgring.
Selve løbet må absolut katagoriseres under årets mest mærkværdigste. Starten blev stik mod alles forventninger actionfyldt og hæsblæsende med en del overhalinger. Starterne i de sidste par CART løb har været noget rodet, men dennegang var alle fint på række ved siden af hinanden, da det grønne flag blev vist. Og herefter startede festen.
Fra pole-position overtog Montoya straks 1. pladsen skarp forfulgt af hans team-kammerat Jimmy Vasser med Paul Tracy og Dario Franchitti i tæt følgeskab. Montoya formåede dog ikke at skabe afgørende afstand til hans team-kammerat, og på omgang nr. 29 skete det uundgåelige så, da Vasser endelig kom forbi.
Derefter var der så nogenlunde fred og ro de næste 10-12 omgange indtil Montoya igen formåede at komme forbi Vasser. Deres indbyrdes kamp gjorde, at Tracy, Patrick Carpentier, Adrian Fernandez, Kenny Brack, Cristiano da Matta og Michael Andretti pludselig blev en del af kampen om førstepladsen. Netop Andretti havde startet fra en miserabel 15. plads, men han var stille og rolig avanceret op igennem feltet.
På omgang nr. 48 lykkedes det så igen for Vasser at passere Montoya, og dennegang lykkedes det at etablere et "komfortabelt" forspring på omkring 2,5 sekunder. Allerede på omgang nr. 62 havde Montoya dog lukket hullet igen, og han var atter på 1. pladsen.
Og netop på dette tidspunkt startede så den første runde af pit-stops. Andretti kørte dog først i pit 1 omgang senere end de fleste andre, og herefter startede et sandt show for hans vedkommende. Han var efter pit-stoppet på 1. pladsen, og de næste 120 omgange viste han, hvorfor han er en sand oval-ekspert. Han overhalede nemlig stille og roligt alle de konkurrenter han kom i nærheden af, og på omgang nr. 161 var det kun ham, Montoya og Tracy, der var på samme omgangshøjde. Alle de øvrige var 1 eller flere omgange bagefter.
Selvom næsten hele feltet var en omgang bagud, var dette dog ikke ensbetydende med, at der ikke skete noget hos dem. Cristiano da Matta havde avanceret frem på en flot 4. plads tæt forfulgt af Helio Castroenves, Oriol Servia, Max Papis og de to Patrick Racing team-kammerater, Roberto Moreno og Adrian Fernandez.
På omgang nr. 167 var det så Tracy's tur til at bliver overhalet med en omgang af Andretti, og omkring 16 omgange senere var det så tid for den 3. og sidste pit-stop runde.
Kun 3 omgange senere begyndte der dog at blive bekymring hos Andretti's pit-crews. Der var nemlig blevet observeret lidt røg fra bagenden på hans Lola-Ford Champ Car, men selvom han meddelelte pit'en, at han mistede motorkraft, så var han stadig én af de hurtigste biler på banen. Han havde omkring 15-20 sekunders forspring. Bilen holdt endnu imponerende 11 omgange inden motoren endelig gav op, og dermed var en ellers sikker sejr, og 1. pladsen i kampen om PPG Cup'en, tabt.
En anden kandidat til mesterskabet, Paul Tracy, havde heller ikke held i sprøjten. Problemer med gearkassen gjorde, at han på omgang nr. 207 ramte betonvæggen, og selvom han derefter humpede rundt på banen som om han kørte i en Trabant i modvind, så måtte han endelig opgive på omgang nr. 212.
Tracy's møde med betonvæggen udløste desuden den eneste Full-course yellow i det 236 omgange lange løb, og det må virkelig siges at være imponerende.
Efter at banen var blevet ryddet efter Tracy's lille uheld, så havde Montoya et komfortabelt forspring på 1 omgang foran alle de øvrige, bl.a. canadiske Patrick Carpentier. Der gik dog ikke lang tid førend, at den canadiske kører overhalede Montoya, og dermed var han tilbage på samme omgangshøjde. Han kørte derefter nogle meget h
"Det bliver sjovt at skulle køre for Audi samt mine venner Frank og Emanuele igen. Vi har haft en fantastisk sæson, og endnu en sejr i ti-timers-løbet på Road Atlanta vil være helt utroligt. Petit Le Mans er blevet en moderne klassiker, og jeg glæder mig til at stifte bekendtskab med den krævende bane. Jeg skulle have kørt løbet allerede for to år siden sammen med BMW-Schnitzer, men her blev vores biler trukket tilbage en uge før løbet på grund af et teknisk problem. Samme situation løber jeg næppe ind i den her gang, for vores Audi R8 har vist sig yderst stabil i denne sæson," siger Tom Kristensen.
Allerede i denne uge vil Audi teste intensivt på Vallelunga-banen i Italien, før materiellet og kørerne fredag flyves til Atlanta.
"Det er en kæmpe fordel for mig at få lov til at få nogle kilometer i Audi'en igen. Siden Le Mans har jeg koncentreret mig om at teste Formel 1 for Michelin/Jaguar og køre standardvogne for Honda, og disse to vogntyper ligger begge langt fra at køre en prototype som Audi R8. Jeg skal lige ind i den rigtige rytme igen, blandt andet med hensyn til at finde de optimale bremsepunkter."