"Det bliver sjovt at skulle køre for Audi sammen med Frank og Emanuele igen. Vi har haft en fantastisk sæson, og endnu en sejr i ti-timers-løbet på Road Atlanta vil være helt utroligt. Petit Le Mans er blevet en moderne klassiker, og jeg glæder mig til at stifte bekendtskab med den krævende bane. Jeg skulle have kørt løbet allerede for to år siden sammen med BMW, men her blev vores biler trukket tilbage blot en uge før løbet på grund af et teknisk problem. Samme situation løber jeg næppe ind i den her gang, for vores Audi R8 har vist sig yderst stabil i denne sæson med sejre i de seneste fire løb i den amerikanske Le Mans-serie," siger Tom Kristensen.
Hele denne uge har den travle dansker testet intensivt på Vallelunga-banen i Italien sammen med Audis ingeniører for at finde den rigtige opsætning til Petit Le Mans.
"Det har været en kæmpe fordel for mig at få lov til at få nogle kilometer i Audi'en igen. Siden Le Mans har jeg koncentreret mig om at teste Formel 1 for Michelin/Jaguar og køre standardvogne for Honda, og disse to vogntyper ligger begge langt fra at køre en prototype som Audi R8. Jeg skal lige ind i den rigtige rytme igen, blandt andet med hensyn til at finde de optimale bremsepunkter."
På Road Atlanta tørner Tom Kristensen i øvrigt atter ind i landsmanden Jan Magnussen, der sædvanen tro stiller op for Panoz. Panoz-teamet har fordel af hjemmebane, idet den karismatiske teamboss Don Panoz faktisk ejer Road Atlanta.
Panoz er forsvarende mestre, idet duoen Brabham/Bernard vandt 1.000-miles løbet i fjor. Det skete dog først efter, at BMW-piloten Jörg Müller kørte af banen på tredjesidste omgang, hvilket gjorde team-kollegaen JJ Lehto så skuffet, at han nægtede at gå på sejrspodiet for at blive hyldet for andenpladsen!
"Tænk på hvordan det er, hvis du fik at vide, at du skulle køre en Panoz. Den er så stærk og på kort tid er den nærmest blevet en myte indenfor motorsport. Det er en stor oplevelse at få sådan en chance. Dagen inden jeg tager til Tyskland, sitrer det lidt i kroppen. Jeg tænker på, hvordan jeg klarer opgaven. Det er ikke nervøsitet men mere en følelse af utålmodighed. Fredag morgen er jeg endelig på vej til Nürburgring. Lørdag skal jeg køre i det 640 hestekræfters monster. Bilen som blevet kåret af Autosport som værende den mest spektakulære racerbil i 1999. Det er nærmest irriterende at skulle vente helt til lørdag morgen. Bare man kunne få tiden til at forsvinde..."
Fantastisk bil
"Det er blevet lørdag morgen, og jeg skal lægge ud med at køre i den første frie træning. Min første tur i bilen. Vi har 70 minutter, og jeg skal dele bilen med Karsten Ree der ejer Den Blå Avis. Jeg har ændret mit syn på tingene fra dagen før. Nu er jeg ikke længere utålmodig. I dag er det en arbejdsopgave, der skal løses, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg er parat. For mig er det nu bare en ny racerbil jeg skal køre.
Jeg får et par ørepropper, som jeg bliver bedt om at bruge, når jeg skal køre bilen, men da bilen bliver startet i pit-garagen, vælger jeg at stoppe propperne i ørene med det samme. Larmen fra motoren er gennemtrængende høj, og det gør mig lidt stresset, for det er svært at kommunikere med mekanikerne og ingeniørerne, som skal give mig de sidste instrukser inden jeg sætter mig i bilen.
Klokken er ni, og der er fem minutter til at det røde lys skifter til grønt, og træningen starter. Jeg svinger det ene ben op i bilen og derpå det andet. Stående i sædet tager jeg det voldsomme rat af, som har flere ting monteret, så Jason kan køre bilen. Jeg skubber benene ned i kulfiber cockpittet og sætter mig til rette. Jeg sidder meget oprejst i forhold til i min formelbil, men jeg føler mig utroligt godt tilpas. Jeg giver speederen et lille tryk, og straks brøler motoren fra sig. Jeg er klar.
Lyset skifter til grønt, og jeg får tegn til at køre ud i pit-lanen. Bilen brøler igen, selvom jeg kører stille og roligt ud på banen. Tiden er inde. Jeg er alene med de 640 hestekræfter under højre fod, og der er kun mig til at kontrollere dem. Jeg kører rundt på den første omgang. Den første chikane, Castrol, videre ned mod Ford kurven og derefter ned mod Dunlop loop'en. Jeg føler mig perfekt tilrette, og får lyst til rigtigt at udfordre bilen. I gennem Dunlop skruer jeg lidt op for tempoet, og bilen griber straks fat i astfalten. En fantastisk oplevelse. Jeg kan mærke, at bilen er til at stole på, og jeg går hårdere på gassen. Det går nu stærkt op gennem gearene. Bilen har et fantastisk moment, som fuldt kan udnyttes af en perfekt fungerende sekventiel gearkasse. Bilen er en drøm at køre. Jeg tænker, at det må være det bedste af det bedste. Det opfordrer mig til at skrue lidt mere op for tempoet og jeg føler mig ét med bilen..vi passer godt sammen os to. Jeg er på vej op i en chikane, og bilen gør præcis, hvad jeg vil have den til. Jeg kører gennem en højre og venstre sektion, før jeg kommer ud på den lange langside som fører op mod Veedol chikanen. Nu kan jeg for alvor føle farten. Jeg arbejder mig hurtigt gennem gearene og kan næsten ikke nå at få hånden tilbage til rattet, før jeg skal skifte igen. Det er en hel lettelse at nå sjette gear, for så kan jeg bare læne mig tilbage og nyde farten. Jeg nærmer mig Veedol chikanen og går på bremserne, som er ved at være varme de bider godt i de store bremseskiver. Bilen kommer hurtigt ned i fart og kører som på skinner gennem chikanen, og inden jeg ved af det, er jeg på vej ind i Coca Cola svinget som fører mig ind på pit-langsiden og start/mål.
Jeg kører forbi pitten, kigger på pit-tavlen og starter min an