I 1. tidtagning havde den forankørende bil problemer, og det medførte olie på banen, så da Nicolas skulle ind i første sving på første omgang skred han direkte ud og det var så slutningen på 1. tidtagning.
2. tidtagning var så Nicolas' sidste forsøg på at kvalificere sig til løbet i morgen. Han fik sat nye dæk på og kørte ud. Allerede på første omgang ser det godt ud for Nicolas, men da han er kommet halvvejs på anden omgang er der pludselig gult flag pga. en bil der var skredet ud. Nicolas kører videre ud på tredje omgang, da der pludseligt bliver flaget med det røde flag! Først 9 min. inden tidtagningen er slut, bliver løbet givet frit igen og nu skulle Nicolas bare ud og have en god tid, for ellers ville han ikke kunne stille op i morgen.
Men Nicolas var hurtig og på hans anden og sidste omgang satte han 4. bedste tid, og kunne ånde lettet op!
Så til trods for en kaotisk tidtagning kan Nicolas i morgen starte som nr. 4, så vi må bare ønske ham held og lykke!
"Der var kun én hurtig omgang på dækkene på denne bane, for så tabte de straks 6-7 tiendedele pr. omgang," forklarede John Nielsen. Efter at have noteret sig den foreløbigt hurtigste tid foran Jason Watt og Thorkild Thyrring gav John Nielsen sig til at vente i pitten med et sæt nyt dæk monteret, men pludselig kørte han på banen igen.
"Jason kørte ud igen, og så tænkte jeg, at jeg hellere også måtte køre med, for så var jeg i stand til at svare igen," sagde John Nielsen. Men Jason Watt nåede ikke at komme med sit angreb, førend John Nielsen kappede 9 tiendedele af sin bedste tid, og selv om Watt også kørte hurtigere, så ændrede det ikke på rækkefølgen.
John Nielsen som hurtigste mand på den hollandske bane
"Egentlig var det bare for at køre dækkene til før løbet i morgen," sagde Jason Watt med et smil. "Det var et meget godt resultat, selv om jeg havde problemer med servostyringen, hvor olien løber fra. Det gav lidt problemer, når jeg skulle igennem de hurtige sving, mens jeg skulle bruge den ene hånd til bremsen."
Også Thorkild Thyrring valgte at komme i pit for at prøve med nye dæk, men i modsætning til sin teamkammerat viste det sig, at problemet lå et helt andet sted.
"Drivakslen var begyndt at gå i stykker allerede på tredje omgang, men jeg troede, at det var balanceklodserne på hjulene, som var faldet af. Efter at jeg havde fået nye dæk på, blev vibrationerne så kraftige, at jeg var klar over, at det var noget andet, der var galt, og så blev resten bare et desparat forsøg på at sætte en tid," berettede Thorkild Thyrring.
Thyrring starter dog som tredjehurtigste mand med den forsvarende DTC-mester, Jesper Sylvest, Jægerspris, ved sin side i anden startrække. Først i tredje startrække finder vi den førende i dette års Dansk Touringcar Challenge, Michael Carlsen, Vissenbjerg, der måtte nøjes med sjettebedste tid efter Volkswagen Golf-køreren, Michael Schröter.
"Vores første træning i går gik ikke helt, som den skulle, så det betød, at vi ikke havde helt styr på bilen til denne tidtagning," sagde Peugeot-køreren. "Der er ikke meget andet at sige til det, end at jeg bare skal klø på i morgen."
Top-6 på Zandvoort
![]() | |||
Nr. | Kører | Bil | Tid |
![]() | |||
1. | John Nielsen | Nissan Primera | 1:57,390 |
2. | Jason Watt | Peugeot 306 GTI | 1:57,719 |