Andre klasser


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
24.9.1999
 Ny pole til Jason
 Montoya kan sikre sig mesterskabet i Houston
 
22.9.1999
 Jan Magnussen kører for Patrick Racing i Houston
 

Hop til top24.9.1999

Ny pole til Jason

Jason Watt har taget Pole forud for F300 løbet på Nurburgring. Watt havde i sin gruppe en kamp med Junqueira, hvor de hele tiden slog hinandens tider, men Jason trak det længste strå.
Nick Heidfeld var hurtigst i den anden gruppe, og skal derfor starte forest i venstre side. Jason er i højre, og har derfor fordelen af inderbanen.
JK  


Hop til top
Montoya kan sikre sig mesterskabet i Houston

Kometen i dette års FedEx CART serie, columbianske Juan Pablo Montoya, har rigtig gode kort på hånden m.h.t. til at sikre sig PPG Cup'en (mesterskabet) i Houston på søndag. Hvis han "blot" scorer 16. point, så er mesterskabet i hus og det vil i så fald være 4. år i træk, at Ganassi Racing vinder mesterskabet.

Selvom der efter løbet i Houston er endnu to løb tilbage i denne sæson (Australien og Fontana), så kan der maksimalt scores 44 point i disse to løb. Derefter er det de indbyrdes placeringer, der tæller - og her er Montoya klart bedre end hans konkurrent til titlen, skotske Dario Franchitti.

For at score 16 point i Houston er kravet mindst en 2. plads til Monoyta med mindre at Franchitti ikke formår at score point i løbet. Så behøver Montoya "kun" at slutte i Top-3. Selvom det er første gang, at han skal prøve den krævende bybane i den 4. største by i USA, så vil det ikke være nogen overraskelse, hvis han slutter på en top-placering.

Hans team-kammerat, Jimmy Vasser, der før denne sæson var én af favoritterne til at vinde PPG Cup'en, er mere end imponeret over, hvordan Montoya har "taklet" hans debut-sæson. "Han har nerver af stål, den helt rigtige holdning til sporten og en 23-årigs aggressivitet og mod", siger Vasser.

Selvom Montoya aldrig har kørt på den 1,527 mil lange og krævende bybane i Houston, så afskrækker det ham ikke. Tværtimod. Han han flere gang bevist, at det ikke spiller den helt store rolle for ham. Det er sejrene i fx. Long Beach og Cleveland et godt eksempel på.

Franchitti, der ligger på en 2. plads i PPG Cup'en, vandt sidste år det regnplagede løb i Houston fra pole-position, så han har den fordel, at kende banen, men om det er nok til at stoppe Monotya må vi vente at se til søndag.

www.cart.dk

AN  


 

Hop til top22.9.1999

Jan Magnussen kører for Patrick Racing i Houston

Godt nyt for alle danske motorsportsfans; Jan Magnussen kører for Patrick Racing i denne weekends Texaco Grand Prix i Houston. Det bliver Jan's 10. start i den jævnbyrdige motorsportsserie.

Problemet for Jan har indtil videre været, at han har været uheldig med hans kvalifikationskørsler. Hans indtil videre bedste startplacering i denne sæson, har været en 15. plads på Mid-Ohio. Hvis man ser på hans præstationer i bl.a. Detroit og på Laguna Seca, så er der ingen tvivl om, at han ville kunne ha' opnået en top-placering, hvis han vel at mærke havde haft en bedre startplaceirng.

Og netop dette er et krav, hvis han skal gøre sig forhåbninger om et top-resultat i Houston. Det er nemlig en særdeles krævende bybane.

Jan og hans team-kammerat, Adrian Fernandez, vil derfor indgå i et tæt samarbejde i denne løbsweekend i forsøget på at finde det helt rigtige set-up.

Fernandez, der vendte tilbage i det sidste løb på Laguna Seca efter 4 løbs fravær p.g.a. af en skade, arbejder stadig ihærdigt på at vende til fuld styrke. Han har opgivet håbet om at vinde PPG Cup'en (mesterskabet) og satster nu i stedet på at blive nr. 3. Han ligger i øjeblikket på 5. plads med 105 point.

www.cart.dk

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk