Jean Alesi runder et skarpt hjørne ved det amerikanske Grand Prix. Der stiller han til start i sit Grand Prix nr. 200. Det er der ikke ret mange der tidligere har nået. Rent faktisk er der kun 4 andre kørere der gennem tiderne har kørt flere Grand Prix'er end Jean Alesi. Ricardo Patrese (256), Gerhard Berger (210), Andrea de Cesaris (208) og Nelson Piquet (204). Hans tidligere chef, Alain Prost, nåede 199 Grand Prix'er. Men det er ikke blevet til ret mange sejre, faktisk har Jean Alesi kun vundet ét Grand Prix hidtil, nemlig i Canada i 1995. Af de andre i Club 200 har kun de Cesaris aldrig vundet et Grand Prix.
Jean Alesi har til gengæld været med hele vejen. Efter nogle ganske få løb i gokart rykkede han op i den franske Formel Renault serie. Der blev han en samlet nr. 5, hvorefter han kom til Eddie Jordans daværende Formel 3 team. Det første blev han nr. 2 og året efter vandt han serien. Så var det tiden at komme videre og i 1988 kørte han så i Formel 3000. I 1989 debuterede han i Formel 1 for Tyrrell i det franske Grand Prix og en fjerdeplads i det løb sikrede ham et fast sæde hos nu afdøde Ken Tyrrell for hele 1990 sæsonen.
Siden har han været omkring flere teams. Efter Tyrrell kom turen til Ferrari, Benetton, Sauber, Prost og nu er han tilbage hos Eddie Jordan. Efter så mange Grand Prix'er og så mange år i Formel 1 feltet kan man måske synes at man kan blive mæt, men det lader ikke til at være tilfældet for Jean Alesi.
Jean Alesi:
"Jeg tænker sommetider på hvor mange gange jeg har holdt i startfeltet. Hvor mange mennesker jeg har mødt, og især den spændende tid jeg har haft. Mest af alt er utrolig taknemmelig over at jeg ikke har været udsat for de voldsomme uheld, desværre har jeg været vidne til mange alvorlige og triste ulykker ude på banen. Jeg har stadig den samme begejstring for Formel 1 som da jeg begyndte. Det er måske en af grundene til at jeg stadig er med - man skal give sig 100% hver gang ellers kan man lige så godt give op. Jeg er tilbage hos Jordan, nu hvor jeg nærmer mig afslutningen på min karriere. Det sker inden for ganske få år. Det er faktisk en drøm der bliver opfyldt. Jeg vil gerne slutte min karriere hos Jordan, så er ringen sluttet."
Alesi's karriere har ikke budt på de mange højdepunkter, talentet har aldrig rigtigt slået til. På den anden side set har han altid været en af de mest farverige kørere i feltet. Et eller andet tyder dog på at han har haft en tendens til at være det forkerte sted på det forkerte tidspunkt - i hvert fald hvad angår succes. Tiden hos Ferrari var ikke nogen succes, de gode relationer til Ferrari har han dog stadig, ligesom så mange af tidligere Ferrari kørere. Bortset fra et enkelt lyspunkt med den enkelte Grand Prix sejr i 1995 har hans tid i Formel været tilbragt i - ja middelmådige teams. Ferrari var måske en skuffelse for Alesi. De røde var inde i en periode hvor tingene ikke lykkedes. Benetton og Sauber perioden var næsten ligeså. Nu vil tiden vise om ringen bliver sluttet hos Jordan.
Livet går videre på trods af de tragiske ting der er foregået i den sidste uge. Arrows teamet har netop indgået en sponsoraftale. Den nye sponsor er et firma som de fleste nok har støt på når reklamer og brochurer for pc og tilbehør er blevet gennemgået. I helt unaturligt for Arrows er det igen en hollandsk sponsor der får sit navn på bilerne.
Det store hollandske firma Trust som laver meget tilbehør er blevet sponsor for Arrows. Allerede ved det netop overståede italienske Grand Prix kunne firmaets reklame ses på bilerne. Begge biler er udstyret med firmaets reklame på næsen af bilen, og Jos Verstappen har ligeledes en reklame på siden af sin hjelm.
Firmaets CEO, Mr. Perridon udtalte bl.a. dette til pressen forleden:
"Trust er et hollandsk firma af oprindelse, så det passer meget fint for os at sponsorere Orange Arrows F1 med den hollandske kører Jos Verstappen. Både Orange Arrows og Trust kan beskrives som værende hårdtarbejdende og fast fokuserede på at nå målet. Jeg er stolt over at kan underskrive aftalen med teamet, som vil bringe Trust navnet direkte ud til publikum."
Det er ikke det første hollandske firma som Arrows og Jos Verstappen vel specielt har fået bragt ind i Formel 1. Gennem tiden har flere større og mindre hollandske firmaer haft deres logos på bilerne.
Toyota har meldt deres ankomst i Formel 1 til næste år - med et års forsinkelse. Teamet har gennemgået et omfattende testprogram, som stadig ikke er afsluttet. Da det kom frem at Toyota også ville teste efter den indeværende sæsons afslutning, startede hele balladen. De nuværende teams har alle mere eller mindre opponeret imod denne beslutning. De mener at Toyota også skal være omfattet af testforbudet der træder i kraft efter det sidste af sæsonens Grand Prix'er. Toyota derimod har en anden mening og henholder sig til en aftale som teamet indgik med FIA allerede sidste år, inden den nye regel om testforbud blev lavet.
De mange klager og argumentationer har fået Bernie Ecclestone til at reagere. Det er blevet forklaret og aftalt med Toyota, at de heller ikke må teste. Der sker selvfølgelig med stor tilfreds fra de andre teams. Hvad grunden så måtte være til deres protester er uvist. Den egentlige årsag er ikke altid den officielle. Er der stor frygt for en evt. trussel og succes hos Toyota der får dem til at reagere? Det enorme beløb som Toyota allerede har brugt har måske skabt en form for respekt. Toyotas indsats i andre motorsportsgrene er selvfølgelig ikke gået upåagtet hen.
Nu føler Toyota sig selvfølgelig uretfærdig behandlet. Først indgår man aftale med FIA der siger at man har lov og ret til at teste, og nu viser det modsatte sig altså så at være tilfældet. Ikke noget at sige til at Toyota føler - på godt dansk - røvrendt. Men for ikke at skabe endnu mere uro, lader det til at Toyota vælger at efterkomme anmodningerne om ikke at teste.
Ove Anderson, Toyota teamchef:
"Da vi talte med FIA i november sidste år, sagde de at der ikke var noget i vejen for, i forhold til regulativerne, at vi kunne teste i hele 2001. Udfra dette har vi selvfølgelig udarbejdet testplaner, produktion osv. Al ting er gearet efter dette, og nu er vi blevet bedt om at stoppe alting. Jeg synes ikke på nogen måde at det er retfærdigt."
En af de teamchefer der har råbt højest i debatten om Toyotas planlagte tests er Ron Dennis. Han har efterfølgende FIA's nye beslutning udtalt følgende:
"Jeg har da sympati med Toyota, men det er her er en benhård sport, og de er et stort og mægtigt firma. De har haft masser af tid til deres forberedelser. Jeg kan ikke se hvorfor de skulle skubbe på for at komme i en position som skulle være anderledes end den position som alle andre teams tidligere har måttet starte op med."
Ved det italienske Grand Prix var teamcheferne samlet for at diskutere testforbudet. Man blev enige om at få udarbejdet en ændring til den nuværende og gældende regel. Forslaget skulle lyde på at testforbudet først skal træde i kraft i midten af november. Om de får held til at få det gennemført, er der nok noget tvivl om. Men intet er umuligt for de magtfulde teamchefer i motorsportens kongeklasse. Så måske.
Det amerikanske Grand Prix kan måske være i fare. Efter terroraktionen imod World Trade Center er spørgsmålet om sikkerhed kommet i højsædet. Et af problemerne er at der på det gigantiske stadion som omgiver racerbanen er plads til 250.000 mennesker. Det kunne være et mål for en ny terroraktion. Vi må håbe at det ikke er tilfældet. Men sikkerhedsspørgsmålet bliver diskuteret mange steder på flere niveauer. Således har der været forslag fremme om at alt der skal til USA skal røntgenfotograferes. Et krav som er mere eller mindre vedtaget i USA. Tag en Formel 1 bil og røntgenfotografer den. Der er kun to steder i Europa der har kapaciteten til dette. Et sted i Amsterdam og et sted i Luxembourg. Det vil rent tidsmæssigt dage en dag ekstra i forhold til den normale rejsetid til Indianapolis.
Og måske bliver det ikke muligt at flyve direkte til Indianapolis. Pga. af de enorme sikkerhedsforanstaltninger som amerikanerne har sat i gang, skal al trafik gå igennem en storlufthavn. Eller også skal man rejse via Canada. Det kan også betyde yderligere transporttid. FBI - det amerikanske forbundspoliti - er dybt bekymret for arrangementet, da det er umuligt at sikre stedet tilstrækkeligt. Det er næsten umuligt at sikre 250.000 mennesker der er forsamlet på et sted. Meget af problematikken er omkring praktiske foranstaltninger.
Noget andet er de rent menneskelige aspekter. Det bliver diskuteret i øjeblikket i alle teams hvorvidt de vil deltage. FIA cheferne, Max Mosley og Bernie Ecclestone, har mere eller mindre dikteret at det skal gennemføres. Der har været rygter fremme om at eksempelvis den nykårede verdensmester Michael Schumacher måske ikke ville deltage. Jean Todt skulle ifølge nogle medier endda have sagt at Michael Schumacher ikke tager til USA og måske heller ikke til Japan. De to FIA chefer har udtrykt at hvis det er tilfældet vil han blive frataget sit verdensmesterskab. Det har fået Michael Schumacher til at fare i blækhuset og dementere disse rygter.
Michael Schumacher:
"Jeg har aldrig tænkt på ikke at ville deltage i de to sidste løb i denne sæson. Jeg har hørt adskillige rygter om at min sæson er over, men det har jeg altså ikke tænkt på."
Også lillebroderen Ralf har været ude med forskellige udtalelser. Han mener at det er op til den enkelte at afgøre i forhold til sine følelser om dette, om man vil deltage. Selv tager han til USA for at være med i det oprindeligt planlagte Grand Prix.
Ron Dennis udtaler at måske virker Formel 1 som en kold og kynisk verden. Men underfladen er alle mennesker individer med følelser. Arrangementet på Indianapolis International Speedway skal måske ændres på nogle punkter, men verdenen må ikke gå i stå. Og måske er jeg ikke den rette til at bedømme disse forhold. Udtaler Ron Dennis. Hos Jaguar er situationen en helt anden. Niki Lauda lægger op til at alle i teamet har mulighed for at vælge fra hvis de ikke ønsker at tage til USA under de nuværende forhold. Eddie Irvine er på linie med Lauda, men siger også at han selv vil tage derover. Han har et stykke arbejde og en opgave at udføre. Han opfordrer også til at arrangementet skal gennemføres, idet en aflysning vil være en sejr for terroristerne.
Altså er der mange meninger om arrangementets gennemførelse. Og som Ron Dennis siger, så er vi alle mennesker, ikke kolde og kyniske maskiner. Det har rundt omkring i krogene været hvisket at en evt. aflysning i det amerikanske kunne give mulighed for at gennemføre et Grand Prix i eksempelvis Jerez i Spanien. Banen har licens til at kunne afholde et Grand Prix. Ydermere er det også en godkendt testbane. Forslaget siger også at et evt. der skulle afholdes to uger efter det japanske Grand Prix. Det har så også den fordel for sponsorerne - i hvert fald nogle af dem - at tobaksreklamer stadig er tilladte.
En ting