Andre klasser

I modsætning til f.eks. Formel 1, hvor team-ordre jo hører til dagens orden, så fik dette 18. løb i dette års FedEx CART serie den helt rigtige vinder. Og det på trods af, at Tracy's team-kammerat, Dario Franchitti, der jo før løbet var hele 29 point bagefter Juan Pablo Montoya, så afgjort havde brug for alle de point, han kunne skrabe samme. Derfor var der sikkert mange, der forventede, at Tracy ville få ordre fra pit'en om, at han skulle lade Franchitti passere, men denne ordre kom aldrig fra team-chef, Barry Green.

Det sportlige vandt altså over det taktiske - og hvor var det rart at se til en afveksling.

Selve løbet startede ellers næsten som det plejede. Dog måtte kørerne igennem 2 re-starter inden starteren var tilfreds med deres indbyrdes placeringer til rullestarten. Efter dette var det Montoya, der fra pole-position med vanlig dominans overtog 1. pladsen. Alt var, som det plejede at være - lige indtil omgang nr. 3.

Helio Castro-Neves, der var startet fra en skuffende 19. plads, plantede hans Lola-Mercedes-Firestone Champ Car i barrieren i det sidste venstre sving før start/mål langsiden. Sikkerhedsfolkene var hurtigt ude med de gule flag for at advare de andre kørere, der hastigt nærmede sig dette sving. Det samme gjaldt Montoya, der på det tidspunkt havde mere end 2 sekunders forspring til Tracy på 2. pladsen.

Montoya fik ikke sagnet farten tilstrækkerligt og bragede ind i bagenden på Castro-Neves' bil. En fuldkommen tåbelig fejl af den unge columbianer, der på den måde bogstavelig talt smed en sikker sejr - og måske endda mesterskabet - ud af vinduet. Montoya undskyldte sig bagefter med, at han ikke havde fået nogen meldinger fra hans pit-crew's om faren i det sidste sving, men det er ingen undskyldning for ikke at nedsætte hastigheden. De gule flag har den samme betydning i alle former for motorsport. Fare på færde forude, nedsæt hastigheden.

Det var da også en noget brødflov Montoya, der bagefter måtte gå tilbage til pit'en for at "stå skoleret" for team-ejer Chip Ganassi og hans chef-ingeniør, Mo Nunn. Uha, det var ikke særlig smart, Juan.

Efter Montoya's exit fra løbet kontrollede Tracy helt og holdent de resterende 97 omgange. Han oparbejdede hurtigt et stort forspring og på trods af et par Full-course yellow's, hvor feltet blev samlet, formåede ingen, at true den 30-årige canadier.

Hans team-kammerat, Franchitti, fik en forfærdelig start på løbet. Hans første sæt dæk blev lynhurtigt slidt ned til sokkeholderne og han blev overhalet som en Trabant i modvind på cykelstien. Det så for alvor ud til, at han ville slutte langt nede i rækkerne. Men med en blanding af held og snuhed formåede Franchitti i den sidste halvdel af løbet, at arbejde sig stille og roligt op igennem feltet. Han var bl.a. indblandet i en rigtig herredyst med den tilbagevendte Christian Fittipaldi, og da endelig Franchitti kom forbi, kostede det lidt af chassis'et.

De øvrige i Top-5 blev Michael Andretti, Max Papis og Bryan Herta. Især Papis havde nok at se til i Houston. Efter hans første pit-stop var han lidt for venlig med speederen og det kostede ham en drive-through i pit'en, hvorefter at han pludselig befandt sig helt nede sidst i feltet. Men 'Mad Max' kørte derefter et blændende løb og plukkede konkurrenterne én efter én.

Fra starten af lørdagens kvalifikation så det ellers længe ud til, at det ville blive en regnvåd affære. Truende skyer drev hen over Houston Skyline, men de fleste af de 26 kørere slap med en omgang let regn ligeligt fordelt over de to kvalifikationskørsler.

Vådt eller tørt? For Montoya synes det ikke at have nogen betydning. Han pressede hans Reynard-Honda-Firestone Champ Car til det yderste og kørte et par ekstremt hurtige omgange på den snævre og vanskelige bybane. Med en omgangstid på 58,699 sekunder (93,651 mph.), der i øvrigt er ny banerekord, sikrede Montoya sig den eftertragtede pole-position.

Men selvom alt synes let for Montoya, så fik han dog alvorlig kamp til stregen dennegang. I den 1. gruppe i lørdagens kvalifikationskørsler var det således Adrian Fernandez, der overgik Montoya's tid fra fredagens 1. kvalifikation.

Da lørdagens 2. kvalifikation gik i gang, gav Bryan Herta og Paul Tracy for alvor deres til, at snuppe pole-positionen fra Montoya, men takket være en helt utrolig omgang, hvor han var neglebidende tæt på de altid ventende betonvægge og barrierer, der omkranser bybanen, så lykkedes det for Montoya at køre endnu hurtigere.

Dario Franchitti, der efterhånden skal håbe på mirakler, hvis han skal vinde PPG Cup'en (mesterskabet), havde en lidt uheldig kvalifikationsrunde. I den første halvdel af de 30 minutter, som var til rådighed for 2. gruppe, havde Franchitti problemer med at få kørt en perfekt og trafik-fri omgang. Det lykkedes dog til allersidst, hvor han kørte i den 4. hurtigste tid.

Den sidste i Top-5 blev Max Papis, der også havde de samme problemer som Franchitti. Papis er dog altid go' for en gang heftig ræs på enhver bybane, og det er bestemt ikke uden grund, at han har øgenavnet 'Mad Max'. Han har for alvor haft en rigtig go' sæson hos Team Rahal, og han er én af de kørere, som man bør være klog i at lægge mærke til i søndagens løb.

Og så lykkedes det endelig for Jan Magnussen, at få kørt sig frem til en startplacering i Top-10 selvom det dog længe så ud til, at han skulle starte nede i nærheden af en 15. plads, men Jan formåede heldigvis at oppe sig. Det holdt dog hårdt, men med under 2 minutter tilbage af kvalifikationen drønede Jan hen over målstregen i tiden 59,727 sekunder (92,039 mph.), hvilket var nok til at give ham en startplacering som nr. 9. Med denne fine startplacering i baghånden, er chancerne for et godt løbsresultat dermed også til stede. I modsætning til de andre løb, hvor Jan har været nødt til at kæmpe sig op igennem feltet, så har han dennegang en virkelig go' mulighed for at mindst at slutte i Top-5. Meget afhænger dog af, om han kan bevare koncentrationen og ikke mindst overblikket, når de i alt 26 biler bliver sluppet løs på den 1,527 mil lange bybane, hvor der skal køres 100 omgange.

Det samlede kvalifikationsresultat kunne i øvrigt nemt karakteriseres som holdenes kamp.
Paul Tracy og Dario Franchitti fra KOOL Green starter som nr. 3 og 4.
Gil de Ferran og Naoki Hattori fra Walker Racing starter som nr. 6 og 7.
Jan Magnussen og Adrian Fernandez fra Patrick Racing starter som nr. 9 og 10.
Michael Andretti og Christian Fittipaldi fra Newman/Hass starter som nr. 11 og 12.
Og endelig Greg Moore og Patrick Carpentier fra Player's/Forsythe starter som nr. 13 og 14.
En helt igennem usædvanlig startopstilling.