Der er ikke fælles fodslag hos McLaren, eller også der ved at gå total panik i teamet. Da man efter løbet efterrationaliserede over hvad der gik galt med Hakkinens forfejlede pitstop-taktik er der forskellig opfattelse om hvem der tog beslutningen hvis man spørger enten Ron Dennis eller Norbert Haug. Blandt andet kunne man på tysk TV høre at Mercedes-bossen kommenterede det pitstop hvor Hakkinen gik ind for at få regnvejrsdæk. Da Haug blev spurgt direkte om hvem der tog beslutningen svarede han: "Det var Mikas afgørelse. Vi havde ganske vidst helt andre præcise informationer der fortalte at det kun var en kort byge," siger Haug og forsøgte dermed at fralægge sig ansvaret. "Han fortalte at han ikke havde noget ud af at køre med tørvejrsdæk, og havde det senere regnet var han blevet en helt," beretter Haug. Men så kom der kontrameldinger fra Ron Dennis. "Det var os der bragte Mika i pit, det er ikke en beslutning han har taget," korrigerede Dennis og så var forvirringen total. Begrundelsen til den store panik skulle være at teamet havde problemer med deres interne kommunikationsanlæg, men andre mener at Nobert Haug har været holdt helt udenfor som beslutningstager i denne situation og i stedet havde hørt hvad der blev kommunikeret mellem teamet og raceren. Dermed er der skabt grobund for problemer i samarbejdet mellem de to parter og debatten om emnet skulle vist ikke have gået stille af da de to leder fik mulighed for at tale enerum om hvad der gik galt!