Andre klasser

I modsætning til f.eks. Formel 1, hvor team-ordre jo hører til dagens orden, så fik dette 18. løb i dette års FedEx CART serie den helt rigtige vinder. Og det på trods af, at Tracy's team-kammerat, Dario Franchitti, der jo før løbet var hele 29 point bagefter Juan Pablo Montoya, så afgjort havde brug for alle de point, han kunne skrabe samme. Derfor var der sikkert mange, der forventede, at Tracy ville få ordre fra pit'en om, at han skulle lade Franchitti passere, men denne ordre kom aldrig fra team-chef, Barry Green.

Det sportlige vandt altså over det taktiske - og hvor var det rart at se til en afveksling.

Selve løbet startede ellers næsten som det plejede. Dog måtte kørerne igennem 2 re-starter inden starteren var tilfreds med deres indbyrdes placeringer til rullestarten. Efter dette var det Montoya, der fra pole-position med vanlig dominans overtog 1. pladsen. Alt var, som det plejede at være - lige indtil omgang nr. 3.

Helio Castro-Neves, der var startet fra en skuffende 19. plads, plantede hans Lola-Mercedes-Firestone Champ Car i barrieren i det sidste venstre sving før start/mål langsiden. Sikkerhedsfolkene var hurtigt ude med de gule flag for at advare de andre kørere, der hastigt nærmede sig dette sving. Det samme gjaldt Montoya, der på det tidspunkt havde mere end 2 sekunders forspring til Tracy på 2. pladsen.

Montoya fik ikke sagnet farten tilstrækkerligt og bragede ind i bagenden på Castro-Neves' bil. En fuldkommen tåbelig fejl af den unge columbianer, der på den måde bogstavelig talt smed en sikker sejr - og måske endda mesterskabet - ud af vinduet. Montoya undskyldte sig bagefter med, at han ikke havde fået nogen meldinger fra hans pit-crew's om faren i det sidste sving, men det er ingen undskyldning for ikke at nedsætte hastigheden. De gule flag har den samme betydning i alle former for motorsport. Fare på færde forude, nedsæt hastigheden.

Det var da også en noget brødflov Montoya, der bagefter måtte gå tilbage til pit'en for at "stå skoleret" for team-ejer Chip Ganassi og hans chef-ingeniør, Mo Nunn. Uha, det var ikke særlig smart, Juan.

Efter Montoya's exit fra løbet kontrollede Tracy helt og holdent de resterende 97 omgange. Han oparbejdede hurtigt et stort forspring og på trods af et par Full-course yellow's, hvor feltet blev samlet, formåede ingen, at true den 30-årige canadier.

Hans team-kammerat, Franchitti, fik en forfærdelig start på løbet. Hans første sæt dæk blev lynhurtigt slidt ned til sokkeholderne og han blev overhalet som en Trabant i modvind på cykelstien. Det så for alvor ud til, at han ville slutte langt nede i rækkerne. Men med en blanding af held og snuhed formåede Franchitti i den sidste halvdel af løbet, at arbejde sig stille og roligt op igennem feltet. Han var bl.a. indblandet i en rigtig herredyst med den tilbagevendte Christian Fittipaldi, og da endelig Franchitti kom forbi, kostede det lidt af chassis'et.

De øvrige i Top-5 blev Michael Andretti, Max Papis og Bryan Herta. Især Papis havde nok at se til i Houston. Efter hans første pit-stop var han lidt for venlig med speederen og det kostede ham en drive-through i pit'en, hvorefter at han pludselig befandt sig helt nede sidst i feltet. Men 'Mad Max' kørte derefter et blændende løb og plukkede konkurrenterne én efter én.