Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
30.9.2010
 Pirelli under tidspres
 
28.9.2010
 Singapores Grand Prix i 20 år
 

Hop til top30.9.2010

Pirelli under tidspres

Tiden nærmer sig mere og mere for Pirelli hvor firmaet skal begynde at levere dæk til Formel 1 bilerne. Derfor har firmaet meget travlt i øjeblikket.
Testdata skal evalueres, nye data fra kommende tests skal opsamles og evalueres. Dækkene skal laves med nye ændrede specifikationer. Derfor har Pirelli og firmaets to testkørere mere end almindelig travlt for tiden.

Pirelli har mere end almindeligt travlt med at få testet og bygget dæk i øjeblikket. Og det er noget af en opgave. Pirelli skal levere dæk til Formel 1, GP2 og GP3 klasserne i de næste 3 sæsoner.

De to ansatte testkørere, Romain Grosjean og nu også Pedro de la Rosa, går et travlt efterår i møde. Nick Heidfeld og til dels Romain Grosjean har allerede kørt en del tests for at finde de grund-strukturer i de forskellige dæktyper. Ydermere har Romain Grosjean allerede kørt holdbarhedstest på de seneste udviklede specifikationer, og det arbejde forsætter efterhånden som dækkene udvikles.

Både Romain Grosjean og Pedro de la Rosa skal i den kommende tid også teste forskellige compoundtyper og de forskellige typer af regndæk. Alt skal være klart til den første gruppetest som køres i dagene efter det sidste Formel 1 Grand Prix i år som køres i Abu Dhabi.

Her efter skal data evalueres inden produktionen af det endelige produkt går igang. Man skal være klar til at Formel teamene begynder at teste deres nye biler. Dækkene er i dag så vigtig for bilernes køreegenskaber at alt skal være klart. Hos Pirelli er man derfor også yderst tilfred med at have fået Pedro de la Rosa ind som testkører. Han nu erfaring fra Formel 1, men har i flere år været testkører for McLaren teamet, og har derfor stor testerfaring med blandt andet dæk. Diverse tests som Pirelli foretager bliver kørt i Toyotas 2009 racer.

PDL  


 

Hop til top28.9.2010

Singapores Grand Prix i 20 år

Står det til FOM præsidenten Bernie Ecclestone, så skal Singapores Grand Prix være på kalenderen i de næste 20 år. Udtalelsen faldt i fredags i Singapore. Bernie Ecclestone - og andre - er utrolig glade for natløbet i Singapore.
Bernie Ecclestone er dog også helt med på at der er nogen ting der skal justeres.

Bernie Ecclestone ønsker en lang tids kontrakt udover det sædvanlige med arrangørerne af Singapores Grand Prix. Ikke kun fordi at det nu har været udsolgt igen til arrangementet, men også fordi at formatet med natløb har vist sig at fungere særdeles tilfredsstillende.

Hele Formel 1 cirkuset har gennem de seneste 3 år udtrykt stor begejstring for hele arrangementet, men der er stadig visse ting der kan tåle at blive rettet. Til Grand Prixet i år, har man rettet en del ting, men der er stadig ting der ikke fungerer helt efter hensigten.

Et af klagepunkterne har hele tiden været chikanen i sving 10. Den er ændret til i år, men tilsyneladende uden at forholdende er blevet bedre. Især Lewis Hamilton har kritiseret svinget med udtalelser som "det værste sving han har kørt i Formel 1" og lignende. Teamkollegaen Jenson Button anfører et andet punkt som bør rettes.

Singapore ligger i en zone hvor der er utrolig meget regn, og man er da heller ikke blevet skånet i år. Jenson Button anfører at bortledningen af vand fra banen ikke er god nok. Har man fulgt de forskellige sessioner kan man være tilbøjelig til at give Jenson Button ret. Der har været flere steder hvor der har stået vand, mens resten af banen for så vidt har været rimelig tør eller helt tør.

Arrangørerne i Singapore er meget lydhøre og vil løbende se hvad der kan gøres. Især kritikken af sving 10 som ikke kun kommer fra Lewis Hamilton, vil man evaluere på og måske ser vi en ny udgave af chikanen allerede næste år.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk