Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
4.9.2007
 Italiens GP - BMW Sauber preview
 
2.9.2007
 Spyker teamet solgt
 Flere overhalinger på vej
 

Hop til top4.9.2007

Italiens GP - BMW Sauber preview

Banen i den kongelige park i Monza, lægger i weekenden asfalt til årets næstsidste Grand Prix i Europa. BMW Sauber kommer med blandt andet en ny og speciel aerodynamisk pakke.

Nøgleordene for BMW Sauber teamet forud for det italienske GP på Monza banen, er lav downforce og motorkraft. Med disse ting håber teamet at gøre en god figur også denne gang.

Til netop dette GP har BMW Sauber udviklet en speciel "Monza pakke". Pakken er selvfølgelig den aerodynamiske pakke. Med en topfart omkring de 350 km/t, stilles der store krav til aerodynamikken. Dette sammen med at der køres med fuld gas i op mod 76 % af en omgang, så stilles der krav. Hurtigt ud over stepperne på bekostning af en lavere svinghastighed. Det erkender man fuldt ud i teamet. Og måske er det rigtigt at vælge den løsning. Med de langsider som Monza indeholder, så gør det knapt så meget at man måske taber lidt tid i svingene.


Nick Heidfeld
(Foto: BMW Sauber)

Nick Heidfeld har lidt blandede følelser for banen. Det er en herlig bane at køre på, men der er visse mangler omkring sikkerheden. Blandt andet mener Nick Heidfeld at afkørselsområderne ikke er store nok og dermed ikke tidsvarende. Han plejer dog ikke at have noget mod de points han har hentet her.


Robert Kubica
(Foto: BMW Sauber)

Robert Kubica har også lidt blandede følelser mht. banen. Han har levet og kørt race i Italien i adskillige år, men har aldrig haft de store resultater på banen - før sidste år - hvor han endte på podiet. Det håber han på vil gentage sig i år. Han ser banen som udfordrende i forhold til setup. Især kan kerbs være temmelig udfordrende idet de ikke har samme højde. Det kan give nogle alvorlige stød og bilen kan hoppe ved nogle af kerberne. Det mekaniske setup bliver et kompromis.

Generelt er stemning optimistisk i teamet forud for Italiens GP. Forberedelserne er gået som planlagt, og man har alting på plads. Den tyske grundighed vil sandsynligvis igen sikre BMW Sauber gode points denne gang.

PDL  


 

Hop til top2.9.2007

Spyker teamet solgt

Ejerskabet af Spyker teamet skifter indenfor 30 dage. Det er hvad et par af de nye investorer og kommende ejere meddeler.

I nyere tid har teamet heddet Jordan, senere Midland og nu Spyker. Men efter at ejerskabet med stor sandsynlighed skifter, så finder man sikkert endnu et nyt navn til teamet.

Sagen er den at Spyker trods store ambitioner, har haft mere ondt i økonomien end hvad godt er. Tidligere har flere interessenter været nævnt i forbindelse med en eventuel overtagelse af teamet, men det er dog først i de seneste uger at der har været ført seriøse forhandlinger. Der er fremsendt et købstilbud til ejerne af Spyker teamet, og ifølge investorerne har bestyrelsen i Spyker teamet sagt ja til tilbuddet, og nu mangler så færdiggørelsen af papirerne og den endelige underskrift.

En af de personer der i de fleste rapporter har været nævnt, er den hollandske forretningsmand, Michiel Mol. Han og Jan Mol har denne gang fundet sammen med en hovedrig indisk forretningsmand, Vijay Mallya, som er mere end villig til at stille den nødvendige kapital til rådighed. Mallya er på mere end en måde involveret i Formel 1 i forvejen. Et af hans selskaber, Kingfisher, er sponsorer for Toyota teamet, ligesom han selv er en ivrig fortaler for et indisk Grand Prix. Mallays andel i overtagelsen af Spyker, sker som en personlig investering.


(Foto: Spyker F1)

Tilsyneladende har Mallay ikke svært ved at finde penge. Udover sin egen personlige kapital, så er han også via sine selskaber forhandler af flere forskellige alkoholmærker i Asien. Det er blot et af de mange forretningsområder han bevæger sig i. Hans interesser går - udover at få et Grand Prix til Indien - også i retning af at få flere kørere i Indien engageret i Formel 1. I øjeblikket er det "kun" Narain Karthikeyan som er direkte involveret i Formel 1, men i GP2 klassen kører Karun Chandhok rundt og er ved at udvikle sine færdigheder.

Det nye selskab som efter alt at dømme kommer til at eje Spyker teamet fremover, hedder Orange India Holdings Sarl. Og det er ikke usandsynligt at teamet tager navn efter dette. Et bud kunne være Orange India med tilhørende F1 betegnelse. Mallay og Michel Mol siger i en fælles pressemeddelelse at et tilbud er fremsendt til Spyker Cars NV. og at bestyrelsen har accepteret tilbuddet. Handlen skrider dermed planmæssigt frem og ventes endeligt afsluttet indenfor én 30 dages periode. Sjovt nok er det ét år siden at teamet sidst skiftede ejere.

PDL  


Hop til top
Flere overhalinger på vej

Skal man tro FIA og organisationens indsats via OWG, kommer der flere overhalinger i de kommende sæsoner.

FIA nedsætte for et par år siden en arbejdsgruppe - Overtaking Working Group - med den hensigt at der skal skabes et reglement der sikrer flere overhalinger. Det skete efter flere år med kedelige Formel 1 Grand Prixer, hvor der stort set ingen overhalinger var.

De seneste påhit fra OWG, som blandt andet består af Paddy Lowe - McLaren, Pat Symonds - Renault og Rory Byrne - Ferrari, er for så vidt rimeligt positive. Det er meningen at disse forslag skal indgå i reglementerne gældende fra henholdsvis sæsonerne 2009 og 2010.

De foreløbige forslag:
En bredere frontvinge
En smallere og højere hækvinge
En anden udformning af diffuseren - skal være mere stejl
Forbud mod anvendelsen af winglets og bargeboards

Og så et forslag som mange måske vil synes er en rigtig god ide. Nemlig at slicks genindføres. OWG ser helst at slicks allerede kommer med i reglementet i 2009.

OWG har udført en hel række forsøg og tests i Fondmetals vindtunnel i Italien med en scalamodel i 25% størrelse. Og det er blandt andet ud fra disse forsøg og tests at man har udarbejdet ovenstående forslag.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk