Tusinde af ferrarifans, der var mødt op til pressekonferencen, fik den
sørgelige nyhed: "Jeg holder
pause og stopper med træningen foreløbig. Men det kommer nok til at tage
et stykke tid før jeg er tilbage. Men når det
sker, så er vi vel forberedte og klar. Jeg har smerter hele vejen ned
gennem benet og jeg har prøvet at tage nogle smertestillende
piller, men det hjælper ikke. Jeg kan jo ikke køre med smerter i benet.
Lægerne sagde, efter operationen, at jeg ikke ville være tilbage, før
efter en 12 - 16 uger og det har
vel vist sig at være rigtigt. Men på den anden side var det nødvendigt
for mig at se om jeg var klar nu!
Det er ikke fordi jeg ikke vil hjælpe Irvine med at vinde," siger
Schumacher.
Han udpeger også at han og Irvine altid har kørt for Ferrari's
interesser og aldrig for medkørerens.
Han ville, hvis han kom tilbage, ikke køre for Irvine. "Jeg kører for
holdet's interesser og det
gør jeg med glæde, for vi har samme interesser."
Da Schumacher blev spurgt om hvad han havde af "tips" til
Holdkammeraten, var svaret:
"Kør hurtigt og lad være med at køre galt! M.h.t. bilen er der stadig en
del arbejde, men den bliver bedre!
Der er 4 grandprix'er tilbage og alt kan ske!"
Schumacher valgte selv, efter de 24 omgange på Monza, at sige stop. Han
kørte tider som var over 1 sekund lang-
sommere end Mika Salo. Ud over hans ben, har han også en skade i hælen,
der giver ham stor smerte
når han skal bremse. Man har prøvet at polstre vognen bedre, men uden
resultat.
"Jeg vil først kunne køre omgange uden smerte, før jeg vender tilbage,"
siger en tydelig skuffet Michael Schumacher.
"Desuden kan jeg ikke køre med fuld styrke, så der er ingen grund til at
teste videre. Vi ser på det igen,
når vi nærmer os det Europæiske grandprix."
Det fremgik også tydeligt, at Schumacher under ingen omstændigheder
ville være hjælpekører for Irvine.
Nogle tror at han ser tiden an på følgende måde. Hvis Irvine ikke får
nok point, så kan Schumacher komme ind igen, som den
holdet burde køre for. Hvis Irvine får point, vil Schumacher højst
sandsynligt vente til næste sæson.
Vi vil nok i den kommende tid høre mange udtalelser fra Irvine om hvorfor Ferrari ikke lige passede ham - og mon ikke vi kan forvente at han dagen efter løbet på Suzuka virkelig er ude med riven efter Ross Brawn, Michael Schumacher og især Jean Todt? Allerede på nuværende tidspunkt giver han en begrundelse for hvorfor han ikke valgte at fortsætte i teamet: han ville ikke acceptere at være andenkører for Michael Schumacher - den rolle som han har haft siden 1996. "Det ville have været umuligt for mig at blive hos Ferrari som andenkører for Michael Schumacher. Dette er enden på en utrolig oplevelse. Jeg vil takke Ferrari fordi de har gjort ligeså meget for mig, som jeg har gjort for dem," siger Eddie Irvine da det var officielt at Barrichello overtager hans plads. "Det har været en ære for mig, men alle historier må slutte på et tidspunkt," slutter Irvine.
Irvine har været frustreret over at han ubetinget skulle stå i skyggen af Michael Schumacher, og det har specielt været svært for ham at gå med til at acceptere rollen som andenkører for femte år i træk. Hvis man tolker det ret har det betydet at Ferrari gerne ville beholde Irvine under de nuværende forudsætninger. Hvorvidt Barrichello ikke har lignende vilkår vides ikke, men brasilianeren afviste indtil for få dage siden at han ville underskrive en kontrakt hvis den indeholdt en 'Irvine-klausul'. Tiden vil vise om Barrichello har denne klausul. Irvine bliver med stor sandsynlighed præsenteret som Jaguar-Fords førstemand ved det italienske grand prix.
Ferrari vil dog stadig bakke Irvine 100% op i bestræbelserne på at vinde det første VM i 20 år, og i en officiel meddelelse takker de ham for 5 års tro tjeneste.
Modsat var Barrichello lykkelig over kontrakten. "Jeg er virkelig lykkelig over at skifte til Ferrari. De er et stort team og med et utroligt ry - og nu har jeg fået chancen," siger 'Rubinho' og fortæller at det er en drøm der er gået i opfyldelse - for alle kørere er Ferrari noget helt specielt. På spørgsmål om hvorvidt han skal vige pladsen for Michael Schumacher hvis det er nødvendigt siger han: "Jeg vil ikke holde tilbage og hvis jeg er hurtig nok tror jeg ikke at teamordre bliver nødvendige," siger Barrichello meget selvsikkert. Om Barrichello så kan matche Schumacher eller hænge på får vi først svaret på om godt et halvt år!
Stewart/Jaguar-Ford ventes at præsentere deres kørere for år 2000 på Monza. Det bliver Eddie Irvine og Johnny Herbert der kommer til at være holdkammerater.
I tiden efter hans comeback har det stort set hele tiden været Jarno Trulli der har været den hurtigste - og nu ser det ud til at den 33 årige franskmand måske kan finde en plads hos Arrows som han tidligere har haft kontakt til da der sidste år var en del kontroverser mellem Alain Prost og ham selv. "Jeg vil meget gerne vise hvor meget jeg er værd. Det er måske plads hos Arrows," siger han og fortæller at han og hans manager ikke er i tvivl om at de nok skal finde et godt sæde - hvis ikke i Formel 1 så eventuelt i ChampCar.
Det som kan blive et problem for Panis er at han ikke medbringer nogen sponsorer... Arrows er i forvejen kendt for at være et team hvor det er de folk der byder højest der får et sæde, og både Pedro de la Rosa og Toranosuke Takagi kan henholdsvis hente pesetas og yen nok til endnu en sæson. Der er selvfølgelig også Minardi, men så er det spørgsmålet om Formel 1 er sagen... Hvis du ikke er god nok og ingen penge har, ja så kender vi hele historien...
Brasilianeren skiftede til Stewart fordi hans karriere efterhånden var ved at gå helt i stå - og tiden hos Stewart fik han til at blomstre op. Blandt andet på bekostning af Jan Magnussen, Jos Verstappen og i denne sæson Johnny Herbert. Det har fået ham til at stige i kurs og derfor er Ferrari villige til at betale Barrichello godt 60 millioner kroner for at køre for teamet. Det som især har været brasilianerens krav er at han ikke skal være hjælpekører for Schumacher - ellers var han ikke interesseret. Det lader til at teamet har undladt den passus i kontrakten - men hvem siger ikke at der efterfølgende kan komme teamordre...
Rubens Barrichello er en meget følsom person og der er mange der ikke levner ham mange chancer hos Ferrari og det miljø der er i teamet. Tiden må også vise om Barrichellos form og kørsel i virkeligheden skyldtes at Stewart udelukkende satsede på ham, eller om han virkelig er blevet så stærk en kører. Barrichello har endnu ikke vundet et Formel 1-løb, men har to pole positions på kontoen. Første gang i 1995 på Spa og han hentede i år Stewarts første pole position i det dramatiske løb på Magny-Cours.
Eddie Irvine der er Ferraris eneste kort på hånden til en VM-titel overtager med stor sandsynlighed Barrichellos plads hos det der kommer til at hedde Jaguar-Ford.
Dagens test begyndte lidt senere eftersom asfalten stadig var våd efter nattens regnskyl, men kort før middag blev testen for alvor indledt. Testen blev kørt i solskin og med en temperatur på 24 grader. Blandt andet havde Williams lånt den unge brasilianer, Bruno Junqueira der kører for Petrobras Teamet i Formel 3000 og som iøvrigt vandt løbet på Hockenheim, til en test. Williams har tætte forbindelser til Petrobras, der er deres 'team' i Formel 3000. Det var første gang at han fik lov at vise sine evner i en Formel 1-racer - men som i så mange andre tests er det oftes nybegynderne der slutter med den dårligste tid, og det blev også tilfældet for Junqueira.
Derimod var manden i den anden Williams-racer godt kørende." Vi har haft to en halv dag med positiv tests. Vi har prøvet med nogle interessante løsninger men som sædvanlig mener jeg at det er utroligt at vi var i stand til at være så hurtige. Jeg er meget glad for de tider vi fik med løbs set-up'et," siger Zanardi der stadig mangler at score point i denne sæson, mens hans holdkammerat Ralf Schumacher næsten scorer point i hvert løb.
Et par kommentater fra BAR-teamet: De kom til Monza uden særlig mange dele, specielt efter at de måtte se deres to bedste racere blive smadret under kvalifikationen til det belgiske grand prix. Alligevel var de i stand til at teste på Monza - men det gik ikke så godt for det ambitiøse team. "Det har ikke været en særlig god test for mig. Jeg håbede virkelig at gøre mere klar til Monza i næste uge, men vi havde ret så mange mekaniske problemer på den første dag og det begrænsede hvor meget jeg kunne køre," siger Ricardo Zonta, der kunne konstatere at det var meget svært at teste eftersom teamet kun havde en testracer til rådighed - og den blev delt mellem de to kørere.
Testtiderne fra Monza den 3. september 1999:
Kører | Team | Bedste tid | Omg. |
Eddie Irvine | Ferrari | 1:23,876 | 69 |
David Coulthard | McLaren-Mercedes | 1:24,250 | 86 |
Alessandro Zanardi | Williams-Supertec | 1:24,403 | 73 |
Mika Salo BB Italienere i formel 1?? Er der virkelig nogen, eller er de bare ikke så bemærkelsesværdige? NU er de!! Og i de seneste par dage har de gjort sig rart godt bemærkede i formel 1. Hvem jeg snakker om? Alexandro Zanardi og Flavio Briatore selvfølgelig.
Den italienske formel 1 kører Zanardi ser nemlig ud til at have fået styr på sin Williams-racer, og kørte hurtigere, og bedre, end kørere som f.eks. Edmund (også kaldet Eddie) Irvine og David Coulthard. Det er jo rart godt kørt! Supertec chefen Flavio Briatore har også gjort sig bemærket, dog på en negativ måde, han er nemlig blevet beskyldt for at samarbejde med mafiaen. Han er beskyldt for at drive børneprostitution og sælge ulovlige stoffer. Han siger selv, det er løgn, og at det bare er formiddags pressen, som har opfundet det! Om det er falsk eller sandt er endnu ikke offentliggjort. Chancerne for er det er rigtigt er vel ret små, men der er ingen tvivl om at han må have et job ved siden af Supertec…altså ikke en hentydning til at Supertec. MEL Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk
|