Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
5.9.2005
 Italiens GP - Set og sket - Top 5
 
4.9.2005
 Italiens GP - Set og sket - Bunden
 Sejr til Montoya - matchbold til Alonso
 Ferrari forlænger aftale trods forbud
 2 x Heidfeld
 

Hop til top5.9.2005

Italiens GP - Set og sket - Top 5

Sikke et Grand Prix. Alle 20 startende biler fuldførte, ikke noget der er sket siden det hollandske GP i 1961.

Alle biler fuldførte, lidt af en sjælden præstation. Men hvad skete der ellers i løbet, vel egentlig ikke ret meget, når man ser bort fra en næsten forbandet Kimi Raikkonen, der igen rendte ind i uheld. Først motorskifte, dernæst problemer med at komme frem i feltet. Så et defekt baghjul og til sidst en snurretur. Mercedes stjernen på bilen bringer ikke det held til ham som mange kunne ønske. Alonso og Renault fik igen gode points. Ferrari var med længe men magtede ikke at holde tempoet. Toyota igen i pointene og nærmer sig nu Ferrari, og Williams - ja, Webber formåede ikke det store mens reserven Pizzonia til gengæld kørte points ind på kontoen til teamet.

Renault - 144 points:
Renault må være yderst tilfredse. Alonso fuldførte sin mission til punkt og prikke, nemlig at komme på podiet. Med lidt held kunne det være blevet det øverste trin, men Montoya satsede og det holdt, så Alonso måtte "nøjes" med andenpladsen. Fisichella kørte sig godt frem i feltet efter en noget mislykket start på løbet. Resultat - 2 Renault kørere på podiet. Flavio var glad. Faktisk var Fisichellas tredjeplads på Monza den første podieplacering for en italiensk kører siden Alboreto i 1988. Så lidt at glæde sig over for de italienske tifosis. Alonso kørte et næsten fredeligt løb, og skulle blot sørge for at komme på podiet, hvilket jo lykkedes. Fisichella måtte kæmpe væsentligt mere efter en ikke så vellykket start. Men alting gik for så vidt op i en højere enhed for italieneren. Flavio var selvfølgelig yderst tilfreds, og gik endda så vidt at han roste Fisichella i høje toner. Det er ikke hverdagskost.

McLaren - 136 points:
Montoya vandt løbet efter et soloridt der først blev spændende til sidst, hvor det ene bagdæk var ved at give op. Montoya og teamet satsede og vandt. Raikkonen var noget mere uheldig - se ovenstående - og fik ikke det ud af dagen, som teamet, han og mange andre havde håbet på. Havde han ikke spundet rundt efter det nødtvungne dækskifte, kunne i hvert fald tredjepladsen været væsentligt tættere på og endda med stor sandsynlighed mulig. Så der var en lidt underlig stemning i teamet. Selvfølgelig glæde over Montoyas sejr og pointene som kørerne fik kørt ind, men også skuffelse over at det ikke lykkedes for Raikkonen at komme på podiet. Ron Dennis udtalte sent i aftes, at de opståede dækfejl, efter al sandsynlighed er noget teamet må påtage sig. Han bebrejder i hvert fald ikke Michelin i denne sag.

Ferrari - 86 points:
Igen ingen points til Ferrari. Og ikke nok med det. Toyota nærmer sig nu og er kun 8 points efter. Ferrari lagde ellers ud som om en vis mand var i hælene på dem. Men kørerne kunne ikke holde tempoet og i forbindelse med pitstoppene gik det baglæns i feltet. Der blev ellers satset på flere ting, men som tidligere i år, så kan teamet ikke få det til at gå op i en højere enhed. Nul points på kontoen i denne weekend. Barrichello blev ramt af punktering i den sidste del af løbet, hvilket kostede placeringer. M. Schumacher ødelagde selv sine eventuelle chancer for point med en afkørsel. Ingen tudefjæs hos Ferrari, kun et spinkelt håb om at holde tredjepladsen. Det eneste Ferrari kan kæmpe for i resten af sæsonen nu, er at holde Toyota teamet bag sig, men det kan blive en vanskelig opgave.

Toyota - 78 points:
Toyota har for alvor indledt jagten på Ferrari. Nu er der kun 8 points op til de røde fra Maranello. Trulli sluttede hvor han startede - nemlig på femtepladsen. R. Schumacher startede som nr. 9 men fik sig igen på temmelig anonym vis kørt sig frem og sluttede som nr. 6. Dermed kom der for Toyota 7 vigtige points på kontoen. Trulli var glad for sin femteplads, som han egentlig ikke havde forventet. Det eneste han havde at udsætte på bilen var, at der ikke var nok traction, men det problem havde alle vel mere eller mindre. R. Schumacher var nok mere glad end Trulli.

PDL  


 

Hop til top4.9.2005

Italiens GP - Set og sket - Bunden

Kun BAR fik noget ud af anstrengelserne i Italien. Red Bull blev uforskyldt ramt af påkørsel i første sving. Og hvad med den nye Jordan EJ15B?

Det var ikke meget at komme efter for de nederste 5 placerede teams. Kun BAR fik et magert udbytte med hjem, trods gode startplaceringer. Der har været en god del fokus på Jordans nye racer. Den var da også bedre end den gamle, men heller ikke mere. Dog var det racerens første løb, og der må være mere i vente.

Red Bull - 27 points:
Det lå til points for Red Bull, men næsten bogstaveligt talt blev vingerne stækket i den første chikane. DC ramte bagenden af Fisichellas bil, og måtte i pit for at få skiftet frontvingen. Det satte ham langt tilbage i feltet. Han fik kørt sig noget op men længere end en stort set værdiløs 15 plads kom han ikke. C. Klien fik kun lidt mere ud af det - placeringsmæssigt. Klien undgik den smule ballade der var i chikanen og var pludseligt oppe på én 8 plads, men kunne ikke holde tempo og sluttede løbet på en placering som nr. 13. DC klagede over både det ene og det andet, og efter løbet viste det sig også at en vindafviser lå klemt fast i affjedringen. Klien havde en del overstyring på bilen, og fik i den sidste del af løbet også problemer med dækkene. Ikke den store begejstring at spore hos teamet, der nu bliver truet for alvor af BAR som fik points.

BAR - 25 points:
BAR havde ganske givet håbet på mere end det man fik. Jenson Button var ene om at få point - og kun et enkelt af slagsen. Sato startede godt og lå længe med fremme, men et problem med fuelriggen ødelagde hans chancer i løbet. To gange i pit få at få benzin på, kostede ham måske gode points. Jenson Button lå længe med helt fremme, men ligesom som tilfældet var hos Sato, så måtte Button også i pit en ekstra gang for at få benzin på. Det blev dyrt for teamet, som lå i top 6 indtil første pitstop runde. Begge kørere fik problemer med styringen af bilerne efterhånden som løbet skred frem. Ikke noget at sige til at de glæder sig til de sidste 4 GP'er i år, hvor der køres med noget mere downforce.

Sauber - 14 points:
Sauber var kun med i en del af løbet, hvor det lykkedes for JV at sinke Raikkonen. Det er Alonso nok mest glad for. JV nævnte at der var overstyring i bilen, men det plejer han sædvanligvis ikke at have noget problem med. Mest irriteret var han over flagfolkene som gav ham blå flag for at give plads for Raikkonen. Det endda på trods af at det på det tidspunkt var i en positionskamp. Så JV tager nok ikke flagfolkene med hans aftenbøn. JV sluttede på elvtepladsen. Massa havde en noget vanskelig bil at føre rundt på banen. Han klagede over at bilen var meget nervøs. Men trods vanskelighederne kørte han sig frem til en niendeplads. Massa glæder sig til at komme til Spa som er hans favoritbane.

Jordan - 11 points:
Jordan havde ventet sig meget af den nye EJ15B, men noget kom i vejen. Men først Karthikeyan som kom galt af sted i den første chikane. Der blev han ramt af Albers så uheldigt at han punkterede på det ene baghjul. Desuden måtte han flere gange i pit for at få rettet fejl på bilen. Han glæder sig til Spa hvor han også får den nye bil. Monteiro forsætter med at forbedre sin rekord. Igen kom han i mål. Han var dog uheldig med bilen på den måde at han i første chikane mistede visse vitale dele på bilen i forbindelse med påkørsel. Det havde den effekt at bilen ikke kunne præstere det den egentlig kunne. Det gik også ud over dækkene som blev slidt for hurtigt og forkert.

Minardi - 7 points:
Statistikken efter løbet viste at Minardi kørernes hurtigste omgang kun var et halvt sekund langsommere end M. Schumachers ditto. Men det var næsten også det eneste opmuntrende for teamet. Albers var fire gange i pit. To gange ordinært pitstop plus en gang for en ny frontvinge og så lige en drive-through for ikke at give plads for Massa som skulle overhale Albers med en omgang. Det gavner ikke ligefrem. Doornbos blev igen den bedste af Minardi kø

PDL  


Hop til top
Sejr til Montoya - matchbold til Alonso

Det blev Juan Pablo Montoya der vandt dagens Formel 1 løb på Monza, men forspringet til Alonso blev en del mindre end forventet. Både han og holdkammeraten Kimi Raikkonen fik problemer med deres venstre bagdæk. For Raikkonen betyder det nu at et verdensmesterskab mere er en matematisk mulighed end det er noget inden for rækkevidde.

Alle tyve biler der stillede til start kom også over målstregen på Monza, en bemærkelsesværdig bedrift på en bane, der kendt for at være hård ved motorerne, fordi de her tilbringer så megen tid på maksimum af deres ydeevne.

Løbet savnede i udpræget grad gode og tætte dueller. Der var nogen hist og pist, men de fleste var uden virkelig interesse. At Kimi Raikkonen skulle starte fra en 11. plads lovede ellers godt, men han fremdrift i feltet var ikke så imponerende som den måske kunne have været. I mange omgange lå han bag Jacques Villeneuve og havde problemer med at finden vejen forbi.

Med i vurderingen skal selvfølgelig at Raikkonen havde fyldt bilen op med så megen benzin at han kunne nøjes med et enkelt pitstop, og strategien så ud til at virke, om ikke fantastisk, så dog godt. Efter sit pitstop lå Raikkonen godt, og hans muligheder for at nå på podiet var absolut tilstedeværende. En sejr var måske at stramme den, dertil virkede Montoya for målrettet.

Da finnen så måtte en tur i pit for at få skiftet sit venstre bagdæk, hvor et af sporene tydeligvis havde rykket sig løb, havnede han igen ned bag Jacques Villeneuve. Denne gang gjorde han dog kort proces med canadieren og begyndte sin anden tur gennem feltet. Igen blev han hjulpet af sin pitstrategi, der gjorde at han under de andres anden tur til benzinanlægget kunne rykke en masser pladser frem på spillepladen.

Mod slutningen af løbet lå han på en 4. plads og var ved at hale ind på Giancarlo Fisichella. Og så spandt han. Ikke helt af, men dog af. Hvad der egentlig skete var svært at afgøre udfra de billeder der blev vist, men sandsynligt er det, at Raikkonen bare har prøvet lidt for meget at hale snøren til Fisichellas Renault ind. Han kom dog i gang igen, sat en enkelt plads tilbage af Jarno Trulli. En plads han dog hurtigt fik igen. Men Fisichella var for langt foran til at han kunne nå ham.

Helt i front bød løbet også på drama på de sidste omgange. Raikkonens problem med venstre bagdæk overgik også Juan Pablo Montoya. Columbianeren havde ellers kørt et forholdsvis begivenhedsløst løb og ført hele vejen fra sin pole. Fernando Alonso formåede ikke for alvor at puste Montoya i nakken. Men fire omgange fra mål kunne man se den sorte streg på Montoyas dæk, som tidligere havde været på Raikkonens.

Så tæt på målstregen og med en sejr indenfor rækkevidde, var der tilsyneladende ingen grund til at overveje et pitstop. Montoyas situation er også markant anderledes end Raikkonens. Mens finnen skulle bruge point, har Montoya ikke andet at køre for en æren og et sæt bronzemedaljer, hvis han er heldig - men det er ren kosmetik. I hans situation er sejrer vigtigere end point. Helt uvæsentligt er det selvfølgeglig heller ikke at folkene fra Michelin har haft mulighed for at kigge lidt på det dæk der blev pillet af Raikkonens bil og man derfor kunne foreslå en strategi for hvordan Montoya overlevede fire omgange med et dæk der var pensionsmodent.

Og den strategi var ret simpel - kør langsomt! Heldigvis for columbianeren havde han en god margin til Fernando Alonso, så spanieren kom ikke i nærheden af McLaren raceren på de sidste omgange. Men på målstregen var forspringen skrumpet ned til knapt 2,5 sekunder.

Bemærkelsværdig er det, at i et løb hvor alle gennemfører, kan Kimi Raikkonen på trods af sine uheld, alligevel snuppe en 4. plads. Igen var det de to bedste biler, Renault og McLaren der tog de fire første placeringer. Bedst af resten var Toyota med Jarno Trulli foran Ralf Schumacher. Igen fornuftige point til Toyota, uden at de på noget tidspunkt virkede som en seriøs faktor i løbet.

Nick

MMT  


Hop til top
Ferrari forlænger aftale trods forbud

Ferrari offentliggjorde sent i aftes, at man har forlænget sponsoraftalen med tobaksfirmaet Philip Morris trods det øgede forbud mod tobaksreklamer.

Luca di Montezemolo kunne i aftes på Monza banen offentliggøre, at Ferrari teamet har forlænget deres sponsoraftale med tobaksfirmaet Philip Morris som ejer mærket Marlboro. Den nye aftale løber til udgangen af 2011. Trods et stigende antal forbud mod tobaksreklamer - værst i Europa - har Philip Morris alligevel valgt at forlænge aftalen. Flere og flere konkurrenter har fundet eller er ved at finde nye storsponsorer uden for tobaksindustrien. Den nye aftale begunstiger Ferrari med ikke mindre end $ 86 millioner - om året. Philip Morris må så til gengæld undvære - i hvert fald i Europa - deres logo på bilen. Et logo der i år har været erstattet af et stregkodelignende symbol.

PDL  


Hop til top
2 x Heidfeld

Heidfeld er inde og ude i øjeblikket. Han er ude af det italienske GP, men inde i billedet til et sæde hos BMW Formel 1 teamet i næste sæson.

Nick Heidfeld er ude af det italienske GP. Han var angiveligt involveret i en ulykke på netop Monza banen i sidste uge, og som han stadig døjer med eftervirkninger fra. Fra teamet er der i skrivende stund ikke kommet nogen officiel meddelelse om årsagen anden end at han døjer med kraftig hovedpine. En hovedpine der satte ham ud af spillet efter fredagens træninger. Williams teamet har heller meldt om nogen ulykker, andet end at man havde et problem med affjedringen på den ene af bilerne den ene af testdagene. Antonio Pizzonia overtager Heidfelds bil.

Bortset fra sin hovedpine, har Nick Heidfeld også fået noget andet at tænke på. BMW udtrykker interesse for Heidfeld som kører i den ene af bilerne i næste sæson. Dr. Mario Theissen indrømmer blankt at Nick Heidfeld er en af de kørere man taler med om et sæde hos teamet i næste sæson. Mario Theissen siger endda at Heidfeld er en af de kørere som han gerne ser i teamet. Så er spørgsmålet lige om Heidfeld har en option indføjet i sin kontrakt, som ellers vil udløbe ved sæsonens afslutning.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk