Imola banen på vej tilbage til Formel 1 kalenderen? Noget tyder på det efter at FIA har opgraderet banen fra kategori '1T' til øverste '1' rating efter at Charlie Whiting har synet banen for nylig.
'1T' betyder kort fortalt at der kun må testes på banen når det gælder Formel 1.
Op til 2006 var banen i en tilstand der gjorde at FIA måtte nedgradere den. FOM/Bernie Ecclestone sagde ved samme lejlighed fra, men af en helt anden årsag.
Banen havde planlagt diverse opgraderinger og renovationer for at bevare sin status, men blev forsinket i arbejdet af blandt andet økonomiske årsager og miljømæssige årsager. Den dårlige økonomi gjorde at man både måtte forsinke arbejdet med forbedre banen, samt at man ikke kunne betale de øgede udgifter til FOM.
Men siden dengang har tingene ændret sig. Banen er blevet opgraderet til FIA standard - blandt andet under tilsyn af Hermann Tilke, som om nogen ved hvad der kræves. Der er også kommet styr på økonomien, så man er klar til at genindtræde i Formel 1 kalenderen.
Nu er det helt store spørgsmål hvad man så skal kalde et Grand Prix på banen. Tidligere blev der kørt det Italienske Grand Prix, siden San Marinos Grand Prix. Der skal nok opfindes et nyt Grand Prix, hvis der skal køres Formel 1 på banen i den nærmeste fremtid.
På de fleste baner i år har der kun været en zone hvor DRS systemet har kunne benyttes til overhalinger. Det har i denne sæson kun været Montreal og Valencia banerne hvor der har været to DRS zoner.
På de to tidligere baner hvor DRS systemet kunne bruges flere gange på en omgang, har der været et enkelt fælles målezone, da DRS kunne bruges på to strækninger lige efter hinanden, kun adskilt af et sving.
Kort fortalt er DRS systemet en anordning der gør det muligt at åbne den ene lamel i bilens bagspoiler, så man nedsætter vindmodstanden og bilens tophastighed kan hæves med ca. 15 km/t, hvilket gør det muligt at overhale en konkurrent. Det kræver dog at man er under 1 sekund efter sin modstander i målezonen.
På Monza kan DRS benyttes både på start/mål langsiden og mellem det andet Lesmo sving og Ascari chikanen. Der vil denne gang også være målezoner på banen. Den første måle zone vil være i udgangen af Parabolica og den anden vil være mellem de to Lesmo sving.