Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
7.9.2001
 Valencia test - torsdag
 Magny-Cours test - torsdag
 Fiorano og Variano tests
 Magny-Cours test - onsdag
 
6.9.2001
 Mugello test - onsdag
 Foreløbig 2002 kalender
 

Hop til top7.9.2001

Valencia test - torsdag

McLaren har i denne omgang valgt ikke at teste sammen med andre teams. I stedet har man valgt at teste på Valencia banen i Spanien.

Forberedelserne går videre end bare det næste løb. Man er allerede godt i gang med forberedelser til næste sæson. Onsdag havde man et ganske godt vejr. Høj sol med skyer ind i mellem. Alex Wurz og David Coulthard forestår testen. Og onsdag blev der kørt i alt 150 omgange. Torsdag blev der kørt endnu mere. I alt over 190 omgange.

Fokus i testarbejdet har været lagt på dæktest og setup. Derudover er man i gang med forberedelserne til næste sæson. Og i det arbejde har der været fokus på aerodynamik, affjedringssystemet og noget nyt software. Testen slutter i dag fredag.

PDL  


Hop til top
Magny-Cours test - torsdag

På Magny-Cours banen i det franske tester 4 teams. På førstedagen var Montoya i Williams hurtigst. På andendagen kørte en anden kører den hurtigste tid.

Onsdag var Montoya hurtigst i sin Williams. Torsdag skiftede det så en anden kører var den hurtigtste. Nick Heidfeld i Sauber fik virkelig fart i bilen og kørte den hurtigste tid. Onsdag havde Sauber visse problemer med bilen, men de ting var blevet rettet til gårsdagens test. Udover at teste dæk, så fik man prøvet de nye indstillinger på bilen. Nick Heidfeld udtalte efter dagens arbejde, at det arbejde man havde lavet med setuppet nu var på plads. Bilen var meget nemmere at styre, bilens balance var stort set perfekt. Og så var der plads til at arbejde videre med det aerodynamiske. Kan Sauber holde kursen kan de meget nemt komme i pointene på Monza om godt en uges tid.

Benetton er også på Magny-Cours. Jenson Button var også på andendagen bag rattet i bilen. Torsdag var der fokus på dæktest og arbejde med affjedringen. Derfor havde Benetton ikke de hurtigste tider. I dag fredag vil der så blive arbejdet videre med dækkene, og man vil også teste flere små ændringer ved motoren.

Efter den første dags test var Prost teamet meget imponerede over Tomas Enges indsats. Teamets sportsdirektør, John Walton, udtalte efter testen at man var meget imponeret over hans tekniske feedback. Ligeledes så man at han utroligt konstante tider. Et udtryk for at han føler sig godt tilpas i bilen, og allerede har fundet en rytme at køre. På andendagen var afstanden til den hurtigste bil dog større end på førstedagen, men teamet var fuldt ud tilfreds med Enges indsats.

Williams er også på Magny-Cours. På andendagen måtte Montoya se Heidfeld være hurtigst. Marc Gene er også med og indtog tredjepladsen. Det har dog været meget småt med oplysninger om hvad Williams har arbejdet med.

Torsdagens tider fra Magny-Cours:

Plac.KørerTeamTodPmg.
1Nick HeidfeldSauber1:13,8479
2Juan Pablo MontoyaWilliams1:14,3689
3Marc GeneWilliams1:14,9461
PDL  


Hop til top
Fiorano og Variano tests

Sideløbende med test på Mugello, tester både Ferrari og Jordan på andre baner også. Fiorano og Variano lægger asfalt til testkørerne fra de to teams.

Ferrari har sendt Luca Badoer til Fiorano for at teste der. Tirsdag skulle Luca Badoer arbejde med elektronikken i Ferrari'en. Samtidigt blev der testet dæk, både tørvejrsdæk og regnvejrsdæk. Ligesom på Mugello var der vådt på Fiorano. Så man benyttede også der muligheden for at teste begge dæktyper. Onsdag lavede Luca Badoer test af nogle mekaniske komponenter. Hvilke er ikke blevet oplyst fra det italienske. Også startproceduren blev øvet. Måske har Ferrari noget nyt i gære. Barrichello har også øvet startproceduren på Mugello.

På Vairano kører Jordans testkører Ricardo Zonta rundt. Rundt og rundt er måske så meget sagt. Man benytter den lange lige langside til aerodynamisk test. Over 100 hundrede ture frem og tilbage er der blevet kørt. Ind i mellem øvede Zonta også startproceduren.

PDL  


Hop til top
Magny-Cours test - onsdag

På den franske Grand Prix bane Magny-Cours testes der i øjeblikket som forberedelser til det italienske Grand Prix. Tilstede er der 4 teams.

Williams, Sauber, Benetton og Prost tester i disse dage på Magny-Cours. Forberedelserne er i fuld gang til det italienske Grand Prix. Hos Sauber har man to vigtige ting man vil teste. Nemlig at få løst de gearkasseproblemer man led under i Belgien og så at teste dæk. Gearkasseproblemerne skulle gerne være løst når testen er omme. Mange forberedelser er gjort hjemme på fabrikken og skal testes nu. Og foreløbig er det gået rimeligt, men flere ting mangler at blive testet. Nick Heidfeld forestår testen hos Sauber onsdag og torsdag. Kimi Räikkönen tester fredag.

Prost teamet har en debutant på banen. Tjekken Tomas Enge som til dagligt kører i Formel 3000 er blevet testkører for Prost resten af sæsonen. Tomas Enge er dermed den første tjekke der kommer i Formel 1. I første omgang har klaret det utroligt fint. Den første dag fik han kørt 63 omgange og var mindre end ét sekund efter hurtigste man, Montoya. Så der er allerede skabt visse forventninger til den unge mand.

Benetton har Jenson Button med i det franske. Button fik kørt 45 omgange, man havde enkelte problemer pga. motorproblemer. Planen var ellers at man skulle have kørt noget mere, men man var trods alt tilfreds alligevel. Fra teamet forlyder det at de tider man fik trods motorproblemerne var yderst tilfredsstillende. Button havde problemer med motoren, men til gengæld forløb dæktesten tilfredsstillende. Den aerodynamiske pakke som Benetton har fået sat sammen har vist sig at være rigtig god på de hurtige baner. Beviset så vi i Belgien.

Williams har sendt Montoya og Marc Gene til Magny-Cours banen. Montoya var hurtigste mand ved den første dags test. Williams arbejder videre med aerodynamikken og dæk. Desuden bliver der sikkert også kikket nærmere på årsagen til Montoyas for tidlige exit fra det belgiske Grand Prix.

Onsdagens tider:
Plac.KørerTeamTidOmg.
1Juan Pablo MontoyaWilliams1:15,36645
2Jenson ButtonBenetton1:15,40145
3Marc GeneWilliams1:15,60674
PDL  


 

Hop til top6.9.2001

Mugello test - onsdag

Onsdag var anden testdag på Mugello. Igen var Rubens Barrichello hurtigst, men en af BAR teamets testkører maser sig på for alvor.

Onsdag var den anden testdag af tre på Mugello banen i Italien. Til forskel fra tirsdag var det i går tørvejr. Da man startede onsdag var banen stadig våd efter nattens regn, den tørrede dog op i løbet af formiddagen. Vejret var overskyet, men det var varmt. Banetemperaturen nåede op på 32 graders varme.

Onsdag mødte også Minardi op. Et nyt talent, Piccini skulle teste. Og selvfølgelig var teamets nye kører Alex Yoong også med ved testen. Rubens Barrichello var igen hurtigst da dagen var omme. Ferrari havde sat dagen af til at Barrichello skulle gennemføre en fuld løbsdistance. Det vil på Mugello sige ca. 80 omgange. Barrichello satte dagens hurtigste tid, men til forskel fra tirsdag, hvor der var ret stor forskel på Barrichello og de andre, så har BAR teamets ene testkører, Takuma Sato, fået kørt sig ind på banen. Kun 21/1000 sek. adskilte ham fra Barrichello. Og det endda til trods for at Sato havde adskillige problemer med bilen. Sato er en ung mand med succes. Han har netop vundet det britiske F3 mesterskab. Olivier Panis kørte i den anden BAR bil. Han testede bl.a. en ny mekanisk servostyring. Den elektriske servostyring som benyttes i år, bliver forbudt til næste sæson.

Jean Alesi var igen ene om at repræsentere Jordan. Men det var en dårlig dag. Problemer med både motor og hjulophæng gjorde at Alesi ikke fik gennemført det planlagte program. Han nøjedes i stedet med at arbejde med setup på bilen.

Minardi var tilstede med 2 biler. Meget fokus var der selvfølgelig på Alex Yoong. Han debuterer i Formel 1 ved det kommende italienske Grand Prix. Men det blev ikke til så meget. Store problemer med gearkassen gjorde at han kun fik kørt i alt 25 omgange. Den tid han fik på banen blev udnyttet til at øve starter, samt udføre nogle små dæktest. Noget som er rimeligt væsentligt når han skal debutere.

Torsdag vil Rubens Barrichello blive erstattet af Michael Schumacher. Forberedelserne til det italienske Grand Prix er i fuld gang, og mon ikke nogle af de indsamlede data også kan konverteres til brug ved det amerikanske Grand Prix. Torsdag vil være sidste testdag på Mugello. Ferrari tester også på Fiorano.

PDL  


Hop til top
Foreløbig 2002 kalender

Så er den foreløbige kalender for Formel 1 sæsonen 2002 blevet offentliggjort af FIA, og den ligner den fra i år til forveksling.

Helt som vanligt så lægger serien ud i Australien og slutter i Japan, og der er ligesom i år 17 løb i serien.

Men der er da sket et par små justeringer.
Englands og Frankrigs Grand Prix'er er byttet om i rækkefølgen.
Kun en uge efter Frankrigs Grand Prix køres Tysklands Grand Prix, og så er der 3 uger "sommerferie", før det igen går løs.

Hvad angår alle løfterne/truslerne om at flytte et eller flere Grand Prix løb ud af Europa, så er det ikke blevet noget i denne omgang.
Der har ellers hængt trusler både over Englands og Belgiens Grand Prix'er.

Formel 1 kalender 2002:
Nr.DatoBaneGrand Prix
103-03-2002MelbourneAustralien
217-03-2002SepangMalaysia
331-03-2002InterlagosBrasilien
414-04-2002ImolaSan Marino
528-04-2002BarcelonaSpanien
612-05-2002A1-RingØstrig
726-05-2002Monte CarloMonaco
8
AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk