Silly Season


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
1.8.2000
 Alesi til Sauber?
 Takagi tilbage til F1?
 Button til Benetton?
 
19.7.2000
 Mere Silly Season
 

Hop til top1.8.2000

Alesi til Sauber?

Rygter vil vide at Jean Alesi er på vej tilbage til Sauber. Forholdet mellem den italiensk fødte franskmand og svejtsiske team var ellers lang fra harmonisk. Ved Ungarns GP '99 var det blevet så kritisk at Jean Alesi meddelte pressen at han under ingen omstændigheder ville køre én sæson mere for Sauber. En aftale kom i stand med den tidligere holdkammerat Alain Prosts team, men denne sæson har langt fra været succesfuld for den 36årige. Alene Prost-teamets fremtid virker usikker: der tales om evt. salg af teamet, der skulle betyde Alain Prosts afsked.

Er Alesi på vej tilbage til Sauber?

En evt. kontrakt mellem Alesi og Sauber ville dog kun ansætte Alesi for et løb ad gangen. Ikke nogen særlig fordelagtig situation, men på den anden side virker Alesi ikke indstillet på nyde sit otium.

CBA  


Hop til top
Takagi tilbage til F1?

Rygterne svirrer om alt og alle i F1 i øjeblikket. Således er der på det seneste dukket en masse rygter op, om at den tidligere Tyrrell og Arrows kører, Takagi, skulle være på vej tilbage til F1. Han stoppede efter sidste sæson, for at tage hjem til Japan, for at deltage i Formel Nippon serien. Det har han gjort med stor succes, han har indtil nu, vundet 5 af 6 løb.

Sidst vi så Takagi i Formel 1 var i 1999 hvor han kørte for Arrows.

Spekulationerne går på at Honda gerne vil have ham repræsenteret i et af de teams, som de er motorleverandør for. Dvs. Jordan og BAR. Eftersom Jordan har tegnet kontraktforlængelser med deres to kørere, er der kun muligheden hos BAR tilbage. Zonta er man ikke helt tilfreds med. Han gør det rigtig godt under kvalifikationerne, men i selve løbet, hvor pointene skal bringes i hus, er det gået alt andet end tilfredsstillende. Men et problem er nok, at BAR teamet, udover interessen for Jenson Button, også har vist en vis interesse for McLarens testkører, Olivier Panis.

Honda har tidligere haft en finger med i spillet, når der skulle vælges kørere. Eksempelvis da Nakajima i sin tid kom til F1. Han kom i F1 på Hondas forlangende som motorleverandør til det daværende Lotus team.

Igen et bidrag til, hvad der sker i Silly Season. Og det er langt fra færdig endnu. Men det kender vi jo efterhånden.

PDL  


Hop til top
Button til Benetton?

Efter at Sir Frank Williams mere eller mindre har offentliggjort, at man har skrevet kontrakt med Montoya, så er Jenson Button igen kommet i fokus. Den unge talentfulde kører, har gjort et positivt indtryk på andre teamchefer med hans flotte præstationer i år.

Button er sat i forbindelse med flere teams, deriblandt Benetton, med den farverige teamchef, Flavio Briatore i spidsen. Briatore er temmelig varm på Button, som en erstatning for Alex Wurz, hvis præstation i år, har været alt andet end beundringsværdig, hvad end årsagen så er til det.

Flavio Briatore har modsat heller ikke lagt skjul på hans begejstring for Jenson Button, og har ifølge forlydender indledt forhandlinger med Button og hans manager.

Flavio Briatore: "Han er en rigtig god kører, han er hurtig, og han er også meget intelligent. Han har muligheden for at kan lære meget hos Benetton. Så hvis han vil være rigtig konkurrencedygtig, så er det rigtige team for ham Benetton. Men lige nu er den første og vigtigste opgave, at få afsluttet forhandlingerne med Giancarlo, og det sker i denne uge. Men i løbet af de næste 10 til 14 dage, vil det højest sandsynligt blive afgjort om Button vælger Benetton. Helt afhængig af forhandlingerne med ham, forventer vi at kunne offentliggøre et resultat inden det Ungarske GP."

Skulle det glippe med Benetton, står BAR teamet klar til at forhandle med Button. Som en del af Silly Season, hedder det sig, at teamet gerne vil have en erstatning for Ricardo Zonta, som man ikke har været helt tilfreds med. Meget kan ske, det kan være, at BAR skal ud og lede efter en helt tredje kører, hvis man da ikke tager en af testkørerne.

Selvom Jenson Button har været sat i forbindelse med flere teams på det seneste, så tager han det med en vis afslappethed og alligevel ikke, han er opmærksom på hvor travlt den skrivende presse omkring ham har.

"Jeg ved, at der er noget i gære for til næste år. Jeg er tager det roligt og afslappet, og jeg ville ønske, at alle ville tage det lige så koldt og roligt, som jeg selv gør. Jeg kan endnu ikke fortælle, hvad jeg vælger, men det bliver udmærket for mig, uanset hvad der sker. Jeg er meget overrasket over, hvor travlt pressen har. Der er sagt og skrevet meget lige siden sæsonstarten, det er ligesom kølnet lidt af lige nu, men når man tænker på hvor meget der er skrevet, specielt når de ikke ved noget om hvad der sker, så er det underligt. Eller ved de måske noget alligevel?"

PDL  


 

Hop til top19.7.2000

Mere Silly Season

Man ved efterhånden ikke hvad man skal tro om alle de rygter der florere omkring hvem der skal køre for hvem til næste år. Nogen gange kan en kører dog siger noget for sjov til en presse konference der siger meget mere end en hel uges presse meddelelser lagt sammen.

Rygterne har efterhånden længe sagt at Montoya står med ét ben hos Williams og ét ben hos Team Ganassi i CART serien. Seneste har så Dario Franchitti tester for Jaguar på Silverstone, dog uden at have offentliggjort nogen former for skift fra CART til F-1. Grunden til at denne skribent alligevel tror at begge de to herrer kommer til at køre F-1 biler til næste år, skyldes netop nogle bemærkninger der faldt under en presse konference efter det sidste CART-løb.

En journalist spurgte Montoya om hvad han mente om at CART skulle til at køre i Europa til næste år. Svaret fra Montoya var næsten uhørligt, men på de forreste rækker kunne man høre ham sige: "Doesn't matter to me!". Hertil sagde Dario Franchitti, der sad ved siden af Montoya, "Me either", hvorefter de begge grinede højt.

I sig selv ikke den store nyhed, men hvis man tænker på hvor trætte de to kørere må være af at blive smidt rundt til forskellige hold af massemedierne, samtidigt med at deres "ejere" giver dem mundkurv på for at holde pressenes interesse gående lidt længere (en dårlig/kedelig historie er altid bedre reklame for holdet end ingen historie), kunne man godt forestille sig at de to herre bare ikke kunne holde helt kæft længere og simpelthen måtte sige et eller andet. Denne skribent tror i hvert tilfælde på at vi får de to herre at se i F-1 biler i næste sæson.

Montoya kan dog også tage hele dette "hvor skal han køre" virak med godt humør. Da han løb ind i en journalist i Toronto havde han sagt til hende: "Hvor skal jeg så køre i næste sæson?". Journalisten var kæk og sagde "NASCAR", hvortil Montoya grinende havde sagt "Yep, lige nøjagtigt!".

HPR  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk