Hvis Raikkonen får sædet vil det være endnu en triumf for hans manager David Robertson, der fik en anden ung klient til Formel 1 tidligere på året, nemlig Jenson Button. Raikkonen mener godt at han, så vidt Sauber-raceren tillader dette, kan leve op til dette fortilfælde: "Det er en fantastisk mulighed for mig. Jeg fandt det faktisk ganske let at køre F1-bilen – langt lettere end at komme tilbage i en Formel Renault-bil bagefter. "
Samtidig er F1-rygtesmedene begyndt at spekulere på om Mika Salo kunne forsætte hos Sauber, samtidig med at passe sit testarbejde hos Toyota. Det ville forøge Salos årsløn, der i forvejen siges at være på $6 millioner fra Toyota. Andre kandidater til Sauber-sæddet er Pedro Diniz og Marc Gene.
Telefonica var på et tidspunkt ikke langt fra at købe en fjerdedel af Prost-teamet, men mødte modstand fra mange af de nuværende sponsorer, og efter en udskiftning i lederstaben prioriterede den spanske kommunikationsgigant anderledes og trak sig helt ud af F1 efter sæsonen 2000. Afløser som Marc Genes økonomiske støtte kunne være det nationale flyselskab, Iberia, men også andre store spanske firmaer er blevet nævnt.