Regler


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk
Ældre Dato Nyere    Indeks

 
24.10.1998
 Nye tekniske regler for 1999
 Nye sportslige regler for 1999
 
1.1.1998
 Aflysning
 Titler
 Det kommende års løb
 Præmieoverrækkelsen
 Tilmelding
 Konstruktørtitlen
 Løbslængde
 Løb pr. sæson
 

Hop til top24.10.1998

Nye tekniske regler for 1999

Minimumshøjden af den styrtsikre del af luftindtaget over kørerens hoved er øget fra 50 til 70 mm.

Ånderøret fra motoren må ikke længere udmunde direkte til det fri; men føres ind i motorens luftindtag.

For sikkerheds skyld skal der indbygges en sikkerhedsventil i kølesystemet.

For at banekommisærerne kan få mulighed for at fjerne biler, der stopper ved siden af banen ved at gribe hurtigt og effektivt ind, skal anordningen, der kan sætte bilen i frigear, fremover være placeret ens på alle biler.

Der skal monteres kabler, der forhindrer hjulene i at flyve væk ved et uheld.

Kørerens sæde skal være af en sådan konstruktion, at den kan fjernes med køreren i.

Hastigheden ved de såkaldte crashtest af næsesektionen er blevet øget fra 10 m/ s til 13 m/ s, hvilket igen øges til 14 m/ s i år 2000.

Et nyt brændstofregulativ skal gøre benzinen meget renere ved at reducere indholdet af benzen og svovl radikalt.
(KLH)
NJ  

Nye sportslige regler for 1999

Tidsstraffe: Tidsstraffen er fortsat 10 sekunder. Skulle en tidsstraf blive tildelt i de sidste 5 omgange af et løb, vil den berørte kører i stedet få tillagt 25 sekunder til hans løbstid - og så snart at en sag/ uheld er på vej til at blive undersøgt af løbskommisærerne, skal dette meddeles på tidsmonitorerne.

Deltagere: - Max. Antallet af biler i mesterskabet er fastsat til 24

Dæk: En kører må ikke anvende mere end 32 ( tidligere 40 ) tørvejrsdæk gennem en hel løbsweekend. Hver fordæk skal være med 4 langsgående riller ( tidligere 3 ). Max. Brede for forhjulene er fastsat til max. 270 mm. FIA vil blive forpligtet til at meddele næste års dækspecifikationer, hvert år senest den 1. September. En gang meddelt dækspecifikationer kan kun ændres, hvis hele Formel 1 Kommisionen er enige herom.
(KLH)
NJ  

 

Hop til top1.1.1998

Aflysning

Hvis der er færre end 12 biler til at deltage i et løb kan det aflyses.

Titler

Kørertitlen gives til den kører som har opnået flest point i løbet af sæsonen. Konstuktørtitlen gives til den konstuktør, hvis biler har opnået flest konstruktørpoint i løbet af en sæson. En konstruktør kan højst have 2 biler med i hvert løb. Både konstruktørpoint og kørerpoint gives efter hvert løb. Der gives 10, 6, 4, 3, 2, 1 point for hhv. 1, 2, 3, 4, 5, 6 plads.

Det kommende års løb

FIA offentliggør en liste med det kommende års løb inden 1. Januar. Denne liste kan godt ændres i løbet af året hvis et land skulle blive forhindret i at afholde løbet. Til sådanne tilfælde har man i forvejen bestemt et reserveløb. I 1997 er "Europas grand prix - Jerez de la Frontera" reserve. En aflysning skal meldes senest 3 måneder i forvejen. Hvis dette ikke sker, vil landet ikke blive taget i betragtning til næste års løbsliste.

Præmieoverrækkelsen

Efter løbet skal de tre første kørere deltage i præmieoverrækkelsen. En kører der udebliver kan idømmes en bøde på op til 50.000 dollars.

Tilmelding

Alle formel 1 løb i sæsonen er kun for de tilmeldte hold og kun for biler godkendt af FIA. Bilerne godkendes efter de tekniske regler for bilerne.

Konstruktørtitlen

Hvis to eller flere kontruktører står lige med point til kontruktørtitlen efter sidste løb, gives titlen til den konstruktør som har flest førstepladser. Hvis kontruktørerne også står lige dér, gives titlen til den kontruktør med flest andenpladser. Hvis de stadig står lige, er det konstruktøren med flest tredjepladser der vinder. Hvis det usandsynlige skulle ske at kontruktørerne stadig står lige, vil FIA bestemme vinderen. Hvordan FIA vil afgøre dette er op til FIA til den tid.

Løbslængde

Hvert løb skal være på et antal omgange så løbet bliver på 305km. Hvis der går 2 timer og løbet stadig er i gang, vil lederen få vist det ternede flag næste gang han passerer startlinien og han vil dermed have vundet løbet. Løbet vil som regel ikke vare over 2 timer med mindre det regner. Startlinien er den linie som går tværs over banen foran startbåsene. Denne linie går også igennem pitten.

Løb pr. sæson

En sæson skal mindst bestå af 8 løb og maksimalt af 17.
 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk