Modsat andre år har FIA ikke været ude med reglementsændringer i metervis - det kan være at de kommer inden sæsonen 2001 hvis man skal tro Mosleys udtalelser. Dog er der kommet et par mindre ændringer - blandt andet et par præciseringer af reglementet. FIA er meget bevidst om at sætte sikkerheden på 1. pladsen og derfor er det især her der er sat ind. Det har især været de to store ulykker i 1999 der har sat fokus på enkelte områder - Michael Schumachers uheld på Silverstone og Pedro Diniz på Nürburgring. For at starte med den sidste episode, så er der kommet ændringer der gør at styrtbøjlen er blevet yderligere forstærket. Efter at Diniz flippede rundt og landede på hovedet, hvor styrtbøjlen slet og ret knækkede, og det kun var Saubers ekstraforanstaltning der gjorde at Diniz ikke brække nakken, har FIA gjort kravene til styrtbøjlen større - faktisk er det nu krævet at de skal kunne klare det dobbelte af hvad der tidligere var krævet.
Derudover er der yderligere krav til at fronten af raceren gøres stærkere - igen med baggrund i Michael Schumachers uheld. Det lette stof beryllium er forbudt fra 1. januar 2000 hvilket har givet grund til bekymring hos Sauber, der overtog Ferraris 99-motorer med beryllium i. Men problemet skulle være løst. Frem til den nuværende Concorde-aftale udløber er det forbudt at anvende andet end V10-motorer.
En andet, og måske markant, ændring er det at fartbegrænsningen i pitten er blevet nedsat - fra 120 i løb til 80 og endnu langsommere under træning og kvalifikation. Flere teams har sikkert måtte programmere deres strategi-computere om - og mon ikke Ross Brawn har været godt i gang med noget hjernegymnastik for hvordan strategierne nu skal være?
En lige så markant ændring: det er ikke tilladt at teste fra de sidste løb og indtil 1. januar - gældende allerede fra i år. Det er helt sikkert ikke noget der falder i god jord hos alle teams! Andre regler er blevet præciseret efter at der har været lidt uenighed om hvad der skal være sammenligningsgrundlag når bunden af raceren skal måles. Men totalt set er det på den tekniske side ikke store ændringer, mens det på i det sportslige er blevet lidt anderledes.
BB
5.11.1999
Efter en sæson hvor kørernes mesterskab gik til Hakkinnen hos McLaren og nummer to blev Irvine i en Ferrari (men næste år en Jaguar), samt at konstruktørernes mesterskab gik til Ferrari, tænkte vi her på Formel-1.dk, at vi ville forsøge at komme mulige spørgsmål om hvem der køre med hvilke numre til næste år i forkøbet.Nummer 1 tildeles altid den kører som har vundet den foregående sæson, og hans holdkammerat har altid nummer to. Hakkinnen og Coulthard kommer derfor igen til næste år til at køre med nummer 1 henholdsvis 2.
Fordelingen af resten af numrene er fuldstændig op til FIA. Tidligere har både konstruktørernes så vel som kørernes slutstilling i mesterskabet været anvendt ved tildelingen af numre. Hovedspørgsmålet er selvfølgelig om det skal være Ferrari der skal have numrene 3 og 4, da de vandt konstruktørernes mesterskab, eller om der skal være Jaguar, da nummer to i kørernes mesterskab, Irvine, har kontrakt hos dem næste sæson. Den beslutning vil FIA først tage senere på året.
Uanset hvilket mesterskab der bliver lagt til grund for nummerfordelingen, bliver udregningen af placering foretaget på samme måde. Først og fremmest er det pointene der tæller. Den person/det hold med flest point ligger selvfølgeligt højest på listen. Skulle der være pointlighed, er det den/dem med flest første pladser der bliver bedst placeret. Skulle der også være lighed her, er det flest andenpladser der tæller, og så videre. Skulle den absurde situation opstå, hvor to eller flere hold/personer har opnået samme point og samme antal af placeringer fra 1 - 22 (24) gennem hele sæsonen, er det FIA der bestemmer hvem der skal være bedst placeret ud fra "de kriterier de anser for at være passende".
HPR
7.3.1999
Tidligst 30 minutter inden starten, må de kvalificerede biler forlade pitten for at køre banen rundt og standse på deres grid-pladser. Hvis en kører ønsker at køre flere omgange rundt, skal kan køre ind i pitten ved slutningen af omgangen og køre ekstra langsomt ned forbi garagerne. 15 minutter inden starten lukkes pitten - dette advares der mod 2 minutter inden. Hvis en bil stadig er i pitten på dette tidspunkt, vil køreren være tvunget til at starte fra pitten. Når en kører starter fra pitten (hvor pitudgangen er efter målstregen), må han forlade pitten når hele feltet er kommet forbi. Hvis pitudgangen ligger før målstregen, må køreren forlade pitten når feltet har passeret målstregen.
Bilerne må ikke tankes i de sidste 5 minutter inden starten. Påfyldning på gridden må kun foretages med en beholder på max 12 liter og beholderen må ikke være under tryk.
10m, 5m, 3m, 1m og 30s inden starten vil det annonceres hvor lang tid der er til start.
- 10 minutter inden starten er det kun kørere, officials og teknisk personale som må opholde sig ved bilerne.
- 5 minutter inden starten skal alle hjul være monteret på bilerne. Biler som ikke har alle hjul på, skal starte bagerst i feltet.
- 1 minut inden starten skal motorerne startes og kun kørerne på opholde sig på banen.
Når det grønne lys tændes, kører alle bilerne rundt på en opvarmnings-omgang. Mens der står teknikere og andre mennesker langs gridden, skal denne passeres med reduceret fart. Det er forbudt at træne start under opvarmningsomgangen og bilerne skal følges ad.
Overhaling må kun ske hvis en bil er langsom til at starte - dermed kan det være nødvendigt at overhale for ikke at klumpe hele feltet sammen bag denne. Det er kun tilladt at overhale den strandede bil - den øvrige startrækkefølge skal bevares.
En kører som er tilbage når feltet har passeret den hvide linie, må ikke overhale nogle kørere men skal starte bagerst i feltet. Hvis flere kørere bliver tilbage skal de starte bagerst i den rækkefølge de kørte af gridden. På baner hvor der ikke er en hvid linie, vil den antages at ligge en meter foran pole-position startpladsen. Unødig overhaling under omvarmningsomgangen vil blive straffet med en tidsstraf.
Hvis en kører ikke kan få sin bil i bevægelse, skal han række armen ud af cockpittet - når feltet har passeret, må mekanikerne prøve at starte bilen igen. Hvis bilen ikke kan startes og fuldføre omvarmningsomgangen, vil den blive skubbet tilbage til pitten hvor mekanikerne må genoptage deres arbejde.
Når feltet igen kommer ind på gridden skal kørerne tage den plads de har kvalificeret sig til og holde deres motorer i gang. Når alle biler er på på plads, vil der være en kort pause hvorefter de 5 røde lamper vil tændes. Når de slukkes, er løbet i gang.
Starten er stående. Når starten går som ovenfor beskrevet, skal pitvæggen langs gridden være fri for personale undtagen autoriserede marshalls med brandslukkere.
Hvis en kører under omvarmningsomgangen ikke kan følge med feltet, skal han køre i pit ved slutningen af omgangen og starte derfra.
Hvis en kører får motorstop på gridden, skal han række en arm ud af cockpittet og holde den over sit hoved - der er dermed den marshall som er ansvarlig for den række som skal vifte med et gult flag og få starten stoppet.
NJ
Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk