- Frontvingen bliver 50 mm. højere
- Styrtbøjler forstærkes – skal klare 4 gange så meget som p.t.
- To kabler skal fæstes til hvert hjul (p.t. blot et enkelt)
- Cockpittet gøres større og rykkes lidt længere tilbage
- Sædet skal tilpasses hovedstøtten og åbningen i cockpittet
- Skumgummiområde i cockpittet på 25 mm. omkring kørerens ben
- Større chassis tværbredde
- Standardiseret flytbart sæde i alle racere
Der er med andre ord ikke lagt op til store forandringer. Den mest markante er de 5 cm. som forvingen bliver højere. Det vil give mindre downforce på den forreste del af raceren, men det vil næppe løse Formel 1's fundamentale problem: overhalinger, selvom det forventes at ingeniørerne skal finde andre løsninger omkring bagvingen for at give en stabil racer. Men mon kombinationen af mindre downforce foran og turbulenser fra den forankørende kommer til at gå op i en højere enhed?
FIA er meget bevidst om at sætte sikkerheden på 1. pladsen og derfor er det især her der er sat ind. Det har især været de to store ulykker i 1999 der har sat fokus på enkelte områder - Michael Schumachers uheld på Silverstone og Pedro Diniz på Nürburgring. For at starte med den sidste episode, så er der kommet ændringer der gør at styrtbøjlen er blevet yderligere forstærket. Efter at Diniz flippede rundt og landede på hovedet, hvor styrtbøjlen slet og ret knækkede, og det kun var Saubers ekstraforanstaltning der gjorde at Diniz ikke brække nakken, har FIA gjort kravene til styrtbøjlen større - faktisk er det nu krævet at de skal kunne klare det dobbelte af hvad der tidligere var krævet.
Derudover er der yderligere krav til at fronten af raceren gøres stærkere - igen med baggrund i Michael Schumachers uheld. Det lette stof beryllium er forbudt fra 1. januar 2000 hvilket har givet grund til bekymring hos Sauber, der overtog Ferraris 99-motorer med beryllium i. Men problemet skulle være løst. Frem til den nuværende Concorde-aftale udløber er det forbudt at anvende andet end V10-motorer.
En andet, og måske markant, ændring er det at fartbegrænsningen i pitten er blevet nedsat - fra 120 i løb til 80 og endnu langsommere under træning og kvalifikation. Flere teams har sikkert måtte programmere deres strategi-computere om - og mon ikke Ross Brawn har været godt i gang med noget hjernegymnastik for hvordan strategierne nu skal være?
En lige så markant ændring: det er ikke tilladt at teste fra de sidste løb og indtil 1. januar - gældende allerede fra i år. Det er helt sikkert ikke noget der falder i god jord hos alle teams! Andre regler er blevet præciseret efter at der har været lidt uenighed om hvad der skal være sammenligningsgrundlag når bunden af raceren skal måles. Men totalt set er det på den tekniske side ikke store ændringer, mens det på i det sportslige er blevet lidt anderledes.
Nummer 1 tildeles altid den kører som har vundet den foregående sæson, og hans holdkammerat har altid nummer to. Hakkinnen og Coulthard kommer derfor igen til næste år til at køre med nummer 1 henholdsvis 2.
Fordelingen af resten af numrene er fuldstændig op til FIA. Tidligere har både konstruktørernes så vel som kørernes slutstilling i mesterskabet været anvendt ved tildelingen af numre. Hovedspørgsmålet er selvfølgelig om det skal være Ferrari der skal have numrene 3 og 4, da de vandt konstruktørernes mesterskab, eller om der skal være Jaguar, da nummer to i kørernes mesterskab, Irvine, har kontrakt hos dem næste sæson. Den beslutning vil FIA først tage senere på året.
Uanset hvilket mesterskab der bliver lagt til grund for nummerfordelingen, bliver udregningen af placering foretaget på samme måde. Først og fremmest er det pointene der tæller. Den person/det hold med flest point ligger selvfølgeligt højest på listen. Skulle der være pointlighed, er det den/dem med flest første pladser der bliver bedst placeret. Skulle der også være lighed her, er det flest andenpladser der tæller, og så videre. Skulle den absurde situation opstå, hvor to eller flere hold/personer har opnået samme point og samme antal af placeringer fra 1 - 22 (24) gennem hele sæsonen, er det FIA der bestemmer hvem der skal være bedst placeret ud fra "de kriterier de anser for at være passende".