Presse
Italiens Grand Prix


 Tyrrell, 1. + 2. fri træning
 Kvalifikationsrapport
 Stewart-Ford, Kvalifikation
 Tyrrells preview til det italienske grand prix
 Løbet - Omgang for omgang
 Tyrrell, race kommentar
 Stewart-Ford, race kommentar
 

Tyrrell, 1. + 2. fri træning

Gøre et godt indtryk

Tyrrellkørerne Ricardo Rosset og Toranosuke Takagi havde en produktiv første dag som forberedelse til søndagens italienske grand prix, ved at notere sig for den 15. og 16. hurtigste omgang i de to afdelinger om fredagen. Uheldigvis mistede Rosset kontrollen over hans bil da han gik ind i Parabolica på hans første omgang ud af pitten i eftermiddagens afdeling og havde et stort uheld. Kort efter begyndte det at regne og på hans 12. omgang blev Takagi fanget i de mere glatte forhold. Hans bil spandt, men dog uden skader og blev fanget i gruset ved Ascari-chikanen. Begge biler kunne repareres og vil blive klar til morgendagens meget vigtige kvalifikation.

Ricardo Rosset
Position: 15
Bedste omgang: 1:28.098
"Efter at have foretaget nogle indledende ændringer på chassis'et her til morgen, blev jeg meget tilfreds med bilen og det afspejlede sig i mine omgangstider. På min første omgang denne eftermiddag, forsvandt bagenden af min bil i Paraboliva da jeg gav gas. Jeg er ikke sikker på hvad der skete fordi jeg var overhovedet ikke ude på grænserne, men der var intet jeg kunne gøre. Der var ret meget skade og jeg er ked af at mekanikerne nu har en masse arbejde med at klare det. Jeg vil forsøge at give en god præstation i morgendagens kvalifikation for at råde bod på det."

Toranosuke Takagi
Position: 16
Bedste omgang: 1:28.135
"Det var virkelig en svær dag. Ud over arbejdet med balancen i chassis'et og dækvalg, hvilket er normalt ved forberedelser til et grand prix, skulle vi også tjekke bremserne holdbarhed, fordi det er en af de hårdeste baner af alle for bremserne. Vi forsøgte os med et nyt fritionsmateriale gennem afdelingen og det var vanskeligt at finde en komfortabel front-bag bremsebalance. Det var derfor jeg spandt et par gange. Min bil havde hele dagen tankene fyldt op og jeg opdagede et par steder hvor jeg kan forbedre min kørestil og vinde tid. I morgen, i kvalifikations-set-up tror jeg vi vil være i god form."

Dr. Harvey Postlethwaite
"Selvom vi ikke var i stand til at teste her i sidste uge, ser den foreløbige balance i bilen ret god ud, men det betyder vi skal teste bremseændringerne når vi i stedet skulle koncentrere os om set-up og dækvalg. Alligevel har vi gjort fremskrid hvilket skulle fortsætte i morgen."

BB  


Kvalifikationsrapport

Dagens kvalifikation blev afviklet på en bane der var både fugtig og meget beskidt efter formiddagens regnvejr, ja faktisk så havde det regnet indtil ca. 1 time før kvalifikationen skulle begynde. Og der var da heller ingen der ville køre ud og "tørre" banen for de øvrige. Så først 35 minutter inde i kvalifikationstiden kom de første vogne på banen. Og herefter så gik det slag i slag indtil 3 minutter før tiden udløb hvor pole tiden blev sat. I de sidste 23 minutter var der 9 forskellige kørere der havde polen, og de forbedrede tiden ialt 14 gange, fra 1:46,116 og til 1:25,289 som blev dagen poletid. Til sammenligning så var sidste års poletid 1:22,990 den satte Jean Alesi i en Benetton-Renault B197.

Kvalifikationen minut for minut:
MinutHændelse
0 Våd bane ingen vil ud, selv om solen nu skinner.
35 De første kører kommer på banen.
Toranosuke Takagi, Ricardo Rosset og Damon Hill.
Damon Hill kører direkte tilbage i pit.
37 Pole: Jarno Trulli - 1:46,116
38 Pole: Ricardo Rosset - 1:35,565
Pole: Ralf Schumacher - 1:33,589
39 Pole: Ricardo Rosset - 1:32,887
42 Pole: Heinz-Harald Frentzen - 1:29,984
Ople: Michael Schumacher - 1:28,226
44 Pole: Michael Schumacher - 1:27,985
45 Banen bliver mere og mere tør minut for minut, og der er nu en tydelig raceline.

Top 10:
1 - Michael Schumacher - På intermediate dæk.
2 - David Coulthard
3 - Giancarlo Fisichella
4 - Damon Hill
5

AN  


Stewart-Ford, Kvalifikation

Paul Stewart: "Som vores positioner tidligt i løbet indikerede, ville vi have foretrukket at banen forblev fugtig gennem hele kvalifikationen. En våd kvalifikation vil altid være vores bedste chance. Begge kørere klagede over understyring da banen blev tør. Understyringen er noget de famlede med i går og vi håber at finde grunden til problemet under søndag morgens warm-up. Med udsigt til fint vejr i morgen vil vi gå efter at køre pålideligt og udtænke en strategi som gør os i stand til komme fremad som løbet udvikler sig."

Alan Jenkins: "Forholdene var ret forfærdelige i morgenens session, men vi fandt en god balance med bilen hvilket tillod Rubens at vise sin navnkundige dygtighed i regnvejr, med nogle gode omgangstider. Jos holdt også en position indenfor top-10. Ved starten af kvalifikationen kørte bilen godt i forhold til resten af feltet og efter de første runder på en meget fugtig bane, var Rubens helt oppe på femtepladsen. På meget kort tid til at foretage ændringer som passede til de skiftende forhold, reducerede vi downforce og lavede nogle andre små set-up-ændringer til det sidste forsøg. Banen var stadig ikke helt tør på normallinien og bilen begyndte at understyre, hvilket betød at vi ikke var i stand til at beholde vore positioner. Vi følte igen at top-10-positioner var indenfor rækkevidde, men den upålidelige våd-til-tør-session gav overraskende tætte omgangstider og en mikset grid. For eksempel var den sidste løbsvinder lige bag Rubens mens der en plads foran [ham] er en Williams - den anden er i frontrækken. Serie 6-motoreren kørte godt og med begge kørere havde gunstige udtalelser om forbedringerne i kraft og køreegenskaber."

Martin Whitaker: "Vi er glade for introduktionen af serie 6-motoren. Begge kørere rapporterede om forbedringer i motorens præstation og begge motorer kørte godt hele dagen. Vi vil vende tilbage til serie 5-motorer for morgendagens løb."

Rubens Barrichello: "Tidligt [i kvalifikationen] var banen ret våd og der var få pytter og intet gummi på banen overhovedet. Jeg var tilfreds med min første udflugt som gav mig 8.-pladsen og [jeg] var hjemme i forholdene, men jeg udviklede mere understyring mod slutningen. Ændringerne vi foretog på set-up'et havde kun en lille effekt og jeg mistede for meget tid i højfartssvingene som "Parabolica". Der er mange overhalingsmuligheder her, så lad os håbe at vi kan få fordel af det i løbet i morgen."
Position: 13
Bedste tid: 1:27.247

Jos Verstappen: "Hvad kan jeg sige? Ligesom alle andre havde vi ikke en chance for at køre nok i tørvejr denne weekend. Det var en skam at det ikke var vådt i kvalifikationen, fordi jeg tror at både Rubens og jeg ville have været højere oppe. Bilens balance var blot ikke rigtig. Ligesom i går havde jeg alt for meget understyring og forhåbentlig kan vi gøre noget ved det før i morgen. Den nye serie 6-motor vi brugte føltes god."
Position: 17
Bedste tid 1:28.212
BB  


Tyrrells preview til det italienske grand prix

Balancerende på et knivsæg

 
Efter det dramatiske løb, som fandt sted sidste søndag i det belgiske grand prix, vendte stort set alle Formel 1-teams, inklusiv Tyrrell, hjem for at vurdere skaderne, reparere dem og gøre sig klar til en ny afdeling. Den finder sted i Italien i næste weekend på den berømte "Autodromo Nazionale Monza". Ligesom Spa er Monza-banen af sikkerhedshensyn blevet ændret i forhold til dens oprindelige udseende, men bevarer stadig dens særlige karakter og atmosfære.
 
Italien har rige motorsportstraditioner med navne som Lancia, Alfa Romeo og Maserati, der alle har glædet sig over perioder med dominans i international racing og rally. Men trods det er der stadig et navn som betyder langt mere, hvad angår langt de fleste italienske racing fans - Ferrari.
 
For at se de skarlagensrøde racere i aktion, flokkes tifosiïerne - Ferraris fanatiske tilhængere - i tusindvis til Monza. Banen ligger også tæt på teamets hovedkvarter i Maranello, hvilket gør det italienske grand prix til hjemmebane for tilhængerne af det berømte mærke.
 
Efter at VM-rivalerne Mika Hakkinen og Michael Schumacher ikke gennemførte det regnfulde belgiske grand prix, er tittelløbet fortsat meget tæt. Det er kun syv point der skiller den finske McLaren-kører fra Ferraris Michael Schumacher og med tre runder og et maksimum af 30 mulige point, ser det ud til at verdensmesterskabet fortsætter til det sidste.
 
Monza giver genlyd af motorløbshistorie, men den er fortsat en af de mest udfordrende baner i grand prix-planen. "Det er en vidunderlig bane med masser af historie knyttet til," siger Tyrrells løbsingeniør, David Brown. "Det løber en koldt ned ad ryggen når man hører Formel 1-motorernes ekko mellem de gamle tribuner og rundt i parken som banen ligger i. At sætte en nuværende Formel 1-bil op til at være konkurrencedygtig på Monza, er lidt af en udfordring. Sammen med Hochenheim er den en af de to hurtigste baner vi besøger. Det betyder at vi kører med den mindste mulige downforce, uden at skabe større problemer med stabiliteten under nedbremsning. I praksis vil man se alle forsøge med vingehøjder for at forsøge at få det bedst mulige kompromis mellem topfart og at være i stand til at holde den fart gennem svingene. Bilen skal også være i stand til at klar kantstenene effektivt og til at fortsætte velbalanceret, uden for meget understyring ved høj fart. Dette er meget vigtigt når man kører ud af _Parabolica_, siden man ønsker at holde så meget fart så muligt, for at få mulighed for at gribe et slæbetov fra en anden konkurrents bil ned ad pitstrækningen og så overhale ham i den første chikane. Ud over tophastigheds set-upïet, er god traction meget vigtigt for at komme effektivt ud af de langsomme chikaner. En anden vigtig bekymring ved Monza er bremserne, da bilerne skal bremses ned fra 300 km/t. to gange pr. omgang til chikanerne. Som følge af dette er bremsernes temperatur meget høje og de kølende kanaler er helt åbne. Det er endda normalt at have problemer, specielt på løbsdagen. Med dette i tanke, har vi prøvet et nyt bremsemateriale på Silverstone tidligere i denne uge og resultatet ser lovende ud."
 
Som en fodnote til dette var testen på Silverstone i onsdags den allersidste for det berømte britiske team. Det primære formål med en-dags testen var at prøve et par nye komponenter på Tyrrell 026-chassis'et (lang akselafstand, ændret differentiale og aerodynamik ændringer). Resultaterne var positive og teamet vil tage de nødvendige dele med til Monza for at tillade dem at ombygge begge biler til specifikationerne for længere akselafstand.
 
Silverstone-testen gav også teamet en mulighed for at give den franske kører, Patric Lemarie hans første tur i en Formel 1-bil. Patric slap godt fra det og fik en bedste tid på 1 minut 30,1 sekund i en Tyrrell 026 med P7 specifikation af Fords V10 motor. Det er flot i sammenligning med tiden 1:28,9 som blev sat samm
BB  


Løbet - Omgang for omgang

Dagens Grand Prix på her på Monza banen i Italien, blev starte i 24 C varme og med en asfalttemperatur på 30 C.

Løbet omgang for omgang:
Omg.Hændelse
1Michael Schumacher, der havde kvalificeret sig som nummer 1 til dagens race, får en katastrofal start og ender nede på 5. pladsen.
Tilgængæld så får begge McLaren kørerne en kanon start.

Top seks ind i det første sving:
1 - Mika Hakkinen
2 - David Coulthard
3 - Eddie Irvine
4 - Jacques Villeneuve
5 - Michael Schumacher
6 - Jean Alesi

Michael Schumacher overhaler Jacques Villeneuve.

2Ralf Schumacher overhaler Jean Ales og kommer op på 6. pladsen.
3Michael Schumacher overhaler Eddie Irvine.
Mika Hakkinen (1) er nu 4 sek. foran Michael Schumacher (3).
4David Coulthard hurtigste omgang - 1:27,411
Damon Hill er nu på 8. pladsen, efter at have startet som nr. 14.
5Afstanden imellem Mika Hakkinen (1) og Michael Schumacher (3) er nu 4,6 sek.
6Eddie Irvine misser 1. chicane, men fortsætter.
Michael Schumacher hurtigste omgang - 1:27,100
7David Coulthard overhaler Mika Hakkinen.
8David Coulthar hurtigste omgang - 1:26,8. Og han er nu 1.112 sek. foran Mika Hakkinen.
Olivier Panis i pit, problemer omkring baghjulsophænget.
AN  

Tyrrell, race kommentar

Tyrells udfører arbejdet

Som konklusion på et actionfyldt og følelsefuldt italiensk grand prix der så italiensk motorløbsfans fejre en dramatisk Ferrari et-to placering, havde Tyrrell også gode grunde til at være tilfredse. Det berømte britiske team havde deres bedste grand prix i år, da Toranosuke Takagi tog det ternede flag på niendepladsen og Ricardo Rosset som nummer 12. Den japanske gentog hans bedste Formel 1-resultat til dato og sluttede løbet som den bedste Ford-drevne kører. Han viste klare tegn på at være opsat da han satte den fjerde hurtigste tid i morgenens wart-up afdeling. Begge Tyrell-Ford biler kørte med Goodyears hårde 'Prime'-compound dæk og teamet valgte en to-stop benzinstrategi til Takagi og et enkelt stop til Rosset.

Toranosuke Takagi:
"Det var et hårdt løb, men også en god mulighed for at lære noget. Det italienske grand prix på Monza er meget forskelligt fra en hver anden afdeling jeg har oplevet før. Fire gange overhalede jeg kørere men de kørte på tværs i chikanerne og overhalede mig igen. Det var irriterende, men var også en lektie for mig. Af en eller anden grund var mit andet sæt dæk årsag til at bilen overstyrede en lille smule, men det næste sæt var meget bedre. Som et resultat af dette var jeg i stand til at overhale Barrichello og køre fra ham med 0,3 sekund pr. omgang. Jeg var også hurtig nok til at Alesi ikke kunne hente mig over 10 omgange. Jeg takker alle i Tyrrell og Cosworth. Jeg er glad for dagens resultat."
Placering: 9
Bedste omgangstid: 1:27.726

Ricardo Rosset:
"Jeg lavede en perfekt start og overhalede et par biler, men da vi kom til det første sving og feltet kom næsten til at holde stille. Jeg blokerede bremserne for at blive på banen men et par kørere kuttede svinget af til deres fordel og blev ikke straffet. Som et resultat af dette mistede jeg fire eller fem pladser. Uheldigvis var mine fordæk kantede og der var så mange vibrationer i styringen at jeg dårlig nok kunne holde rattet. Jeg faldt tilbage indtil mit pitstop på 26. omgang, og jeg var i stand til at få et par friske dæk. De var meget bedre og jeg var i stand til at køre stærkt i slutningen af løbet."
Placering: 12
Bedste omgangstid: 1:29.393

Dr. Harvey Postlethwaite:
"Niende og tolvte positiob ligner en ringe premie for vores kørere i dag, men deres præstation i løbet ville have retfærdiggjort bedre grid-positioner. De to biler fuldførte stærkt, hurtigste Ford-drevne bil, gode pit-stops og en kæmpende præstation på banen af Tora siger meget om et team der ikke har haft en af deres letteste sæsoner."

BB  


Stewart-Ford, race kommentar

Rubens sluttede på 10. pladsen men var berøvet for et bedre resultat af et problematisk benzindæksel ved hvert af hans to pit-stops. Jos kørte et konstant løb og var helt oppe på 9. pladsen før han efter 39 omgange udgik med et gearkasseproblem.

Paul Stewart:
"Løbet var en blandet pose for os. Det var tilfredsstillende at få en top-10-placering til Rubens, men en skuffende slutning for Jos' weekend. Rubens havde en klar chance for at blive nummer otte men det første pit-stop kostede os omkring 30 sekunder da benzindækslet ikke ville åbne. Han var på 11. pladsen på det tidspunkt og havde en duel med Frentzen. Han havde det samme problem ved det andet stop, så hvis man samler de to stop og den tid vi mistede, ville det have betydet at vi kunne have været med i kampen om et par pladser længere fremme i slutstillingen. Bremserne vil altid være en vigtig faktor på en hurtig, lav downforce-bane som Monza og Rubens havde tydeligvis problemer i slutningen med bremsernes holdbarhed. Jos havde kørt et konkurrencedygtigt løb indtil han udgik med et temperaturproblem i gearkassen. Vi ser nu frem til Silverstone-testen i næste uge for at lave yderligere forbedringer inden Luxemborgs grand prix."

Martin Whitaker:
"På en bane så hård som Monza og i et løb hvor næsten halvdelen af feltet ikke fuldførte, var det godt at se Rubens i top-10. Det fuldendte hvad der har været en problemløs weekend fra motorens synsvinkel.

Rubens Barrichello:
"Jeg fik ikke den bedste start fordi jeg havde en lille smule hjulspin, og derefter mistede noget i forviringen i det første sving. Jeg kørte rimelig godt tidligt i løbet men det første pit stop kostede mig enhver chance for en god placering. I de sidste 10 omgange begyndte bremserne at forsvinde så jeg havde ikke rigtig nogen chance for at overhale Takagi. Jeg er meget skuffet over ikke at slutte længere fremme fordi jeg følte at bilen var rigtig god."
Position: 10.

Jos Verstappen:
"Jeg havde en rimelig god start og var i stand til at holde min position selvom det var meget hektisk ned mod det første sving. Det tog et par omgange inden bilen begyndte at virke god og jeg mistede traction i chikanen. Efter det andet pit-stop, med et nyt sæt dæk, virkede bilen meget bedre og jeg kørte godt, lige indenfor top-10. Jeg blev meget skuffet da jeg fik at vide over radioen at jeg måtte udgå med et gearkasseproblem."
Udgået: Gearkasse
Omgange: 39

BB  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk