Presse
Brasiliens Grand Prix


 Interlagos - Orange Arrows prewiev
 Interlagos - Jordan preview
 Interlagos - Honda preview
 Interlagos - Benetton preview
 Interlagos - Sauber preview
 Interlagos - Jaguar preview
 Interlagos - Williams previev
 Interlagos - Ferrari preview
 Interlagos - Prost preview
 Interlagos - kvalifikation
 Interlagos - Williams kvalifikation
 Interlagos - McLaren kvalifikation
 Interlagos - Ferrari kvalifikation
 Interlagos – lørdagens pressekonference
 

Interlagos - Orange Arrows prewiev

Efter Jos Verstappens flotte kørsel i Malaysia, går turen nu mod det Interlagos i Brasilien. Det 3. løb i Sao Paulo, en bane kendt for ujævne overflade og høje temperaturer, ingredienser der gør det hårdt for både bil og kører.

Teamet rider på en bølge af selvtillid efter Malaysia og man håber at kunne holde momentet oppe i Brasilien. Er har været test i Barcelona, Catalunya, hvor alle kørere, dvs Jos Verstappen, Enrique Bernoldi og Johnny Herbert har været igennem det fulde testprogram. Testen var dog fortrinsvis tildelt test med lavt brændstof, for at yderligere forbedre kvalifikationsmulighederne ved at finde det perfekte setup. Samtidig håber de at de ekstra testkilometre også kan forbedre Asiatech motoren.

Interlagosbanen er en blanding af hurtige sving og lange langsider, dog med en sektion med meget langsomme sving, der tvinger teams til at gå på kompromis med setup. Yderligere kører banen mod uret og det vil stille større krav til kørerens fysik og udholdenhed, da alle andre baner (undtagen Imola) løber den "normale" vej. Ligesom i Malaysia sættes der også krav til motoren, der vejret er meget omskifteligt med høje temp. og pludselig tordenskyer inden for få minuter.

Sidste år kørte Jos Verstappen et godt løb, på et tidspunkt nummer 3 for derefter at ende på en flot 7.plads. "Jeg er stadig meget motiveret efter Malaysia og sidste års løb på Interlagos gik ret godt så jeg formoder at det vil gå bedre i år, da vi har forbedret vores bil yderligere. Dog havde jeg sidste år et par problemer med fysikken, specielt nakkemuskelerne, men det har jeg forberedt mig til og sørget for bedre kondition i år."

For Enrique Bernoldis vedkommende er det hjemmebane og han håber også på et godt løb....
"Det er det 3.løb og min hjemmebane. Selvfølgelig skal jeg gennemføre løbet denne gang og forhåbentlig med en god placering, nå nu min familie og venner er mødt op. Jeg holder meget af banen med en god kombination af langsomme og hurtige sving som samtidig sætter store krav til fysikken."

Tom Walkinshaw håber ligeledes på gode resultater i Brasilien. "Vi har i den forløbne uge testet 4 dage i Barcelona og lært endnu mere om bilen. Vi testede forskellige setups og udholdenheden af motoren, så vi er klar. Motivationen i teamet bekymrer mig ikke, efter den flotte kørsel i Malaysia, så vi må håbe at dette forsætter i Brasilien med begge biler i mål og evt. nogle point, om heldet er med os."

Gordon Poulsen

Interlagos - Jordan preview

I sidste uge testede Jordan teamet på lige fod med de fleste andre teams i Barcelona. En af grundende til denne test var selvfølgelig, at forberede sig til det kommende Grand Prix.

Under testen testede man forskellige dæktyper og små forbedringer ved bremserne. For Jordan gælder det om at bevare 3 pladsen i konstruktørernes VM. Selvfølgelig mest af hensyn til egne interesser, men også i forholdet til Honda, som også leverer motorer til BAR, som endnu ikke har fået så meget ud af sæsonen.

Efter testen i sidste uge, tog Frentzen til vel nok verdens største IT-udstilling i Hannover. Flere af teamets sponsorer var at finde blandt udstillerne. Men nu er teamet draget af til Brasilien. Og de endelige forberedelser er i fuld gang.

For Frentzen gælder det om at forsætte den gode stime han er inde i. Én 5 plads i Australien, én 4 plads i Malaysia er hvad han har opnået indtil nu. Kan han forsætte den opadgående kurve og få én 3 plads i Brasilien? I givet fald vil det være 3 gang i træk, at han placerer sig på 3 pladsen i Brasilien.

Frentzen:
”Bortset fra Imola, så er Interlagos den eneste bane hvor man kører mod urets omløbsretning. Jeg kan godt lide banen, vi har oplevet nogle gode løb i de seneste år, der er faktisk nogle gode overhalingsmuligheder her. Der kom ny belægning på sidste år, det gav nogle hurtigere omgangstider, men banen er stadig meget bumpet.”

Trulli:
”Interlagos er en dejlig bane, men den er rimelig teknisk svær. Jeg har altid godt kunnet lide at køre i Brasilien, fordi jeg synes at banen passer fint til min kørestil. Jeg har altid klaret mig godt her, så jeg håber at jeg igen kan få points her. Sidste år scorede vi vores første points her, så jeg håber selvfølgelig på en gentagelse.”

Sidste år kom Trulli ind på 4 pladsen lige efter Frentzen.

Eddie Jordan:
”Vi ønsker at forblive på 3 pladsen. De første par løb er forløbet godt for os, men vi er oppe mod en meget hård konkurrence. Heinz er sluttet på 3 pladsen her i Brasilien de sidste 2 år, så hvis vi kan holde det, og få Jarno i pointsene også, vil det være perfekt.”

PDL  


Interlagos - Honda preview

Honda satser år på teams. Der er indtil videre med en blandet succes. BAR teamet har endnu ikke rigtigt fået gang i bilerne, mens Jordan tilgengæld har haft noget større succes.

Interlagos banen har 2 gode langsider, samt en del vanskelige sving. Langsiderne giver mulighed for at de mere kraftfulde motorer rigtigt kan vise hvad de indeholder. Spørgsmålet er så om bilerne kan følge med. Ved testen i sidste uge, arbejdede Honda sammen med begge teams, for at optimere deres motorer. Både den forsatte udvikling af motorerne, og det egentlige motor setup til Brasilien. Desuden blev der også arbejdet med tracktion control.

Honda har tidligere haft rimeligt gode resultater i Brasilien. 3 gange er det blevet til sejr. De 2 brasilianere, Nelson Piquet og Ayrton Senna har vundet på banen, Senna 2 gange. Derudover er blevet til 10 podium placeringer. I år har Heinz-Harald Frentzen chancen for, at komme på podiet for 3 gang i løbet af 3 år.

Kazutoshi Mishizawa, Honda R&D:
”Ingerlagos er dybest set en mellemhastighedsbane, men man kører faktisk med fuld gas i forholdsvis lang tid. Fra det sidste sving og op ad bakken forbi pitlane er et af to steder hvor en stærk motor kan give en fordel. Vi har hidtil i år haft nogle lovende kvalifikationer, med alle 4 biler i top 10. De er desværre ikke blevet omsat til de bedste resultater, men vi håber på, at nu er det tide, hvor resultaterne begynder at komme.”

Foreløbig er det Jordan der har fået mest ud af samarbejdet med Honda, men mon ikke at BAR er ved at få styr på deres problemer? Tiden er i hvert fald ved at nærme sig hvor de skal vise bedre resultater end hidtil.

PDL  


Interlagos - Benetton preview

Mon ikke at Grand Prix’et på Interlagos bliver lidt af et testløb for Benetton? Noget kan tyde på det. Efter de mange problemer med motoren, er der nye ting der skal afprøves.

Renault har valgt en atypisk vinkel mellem cylinderrækkerne i deres motor. Det har indtil nu skabt forskellige problemer for teamet. Motoren giver meget kraftige vibrationer fra sig, samt at den har en tendens til at vride sig meget kraftigt. Det har betydning fordi den er er en integreret del af chassiset. Under testen i sidste uge i Barcelona, blev forskellige modifikationer af chassiset testet. Det har tidligere forlydt, at Benetton vil komme med et forbedret chassis, eller i hvert fald en del af chassiset. Hvorvidt denne forbedring kommer i bilerne i Brasilien eller man venter til det næste, vides endnu ikke. Men noget har man på bedding, også til Grand Prix’et på Interlagos.

Mike Gascoyne:
”I sidste uge testede vi i Barcelona, hvor Mark Webber kørte i B200, hvor han arbejdede med dæk og ny elektronik. Jenson Button og Giancarlo Fisichella kørte i B201. Vi testede nye chassisdele hvor der er ændret forskellige ting, nogle af disse vil vi bruge i Brasilien. Nogle nye aerodynamiske ændringer gav os også forhåbninger om at vores resultater bliver væsentligt bedre.”

Pat Symonds:
”Interlagos banen er en udfordring for både kørere og ingeniører. Det plejer at være varmt og meget fugtigt, og så kører man den modsatte vej af hvad man plejer at gøre på andre baner. For ingeniørerne bliver det vanskeligt at finde det rigtige setup. Banen er stadig meget bumpet, der er 2 langsider, og nogle snævre sving, så det bliver et kompromis. Sidste år sluttede Fisichella på 2 pladsen, og Button fik sine første points der.”

På trods af de problemer Jenson Button hidtil har oplevet i denne sæson, så hænger han ikke med hovedet. Sidste år var han hos Williams, hvor han havde stor succes. Men nu er han i et andet team, hvor tingene endnu ikke rigtigt er lykkedes. Men på et punkt har han hos sin nye arbejdsgiver haft succes. Han er hidtil den eneste der er kommet i mål i den nye B201.

PDL  


Interlagos - Sauber preview

Willy Rampf:
” Interlagos er en bane som er meget forskellig i forhold til banerne i Melbourne og Malaysia, så det er noget af en udfordring vi skal i gang med. Der er 2 langsider. Den ene forbi pitten, og den anden på den modsatte side af banen. Derudover er der en meget svært teknisk del efter den første langside. Efter den anden langside, går det op af bakke mod mål.
Med 2 langsider og mange snævre sving, er det svært at finde det rigtige set-up. I kvalifikationen gælder det om at have meget downforce, mens man i selve løbet skal sætte raceren op, så man kan overhale på langsiderne. Så det gælder om at finde det rigtige kompromis mellem de 2 set-ups.”

Nick Heidfeld:
”Teamet har ind til videre vist at de har en racer som kan køre lige op med de andre racere, så jeg ser frem til løbet i Interlagos, hvor jer tror at vi vil kunne gøre det godt, hvis vi ikke løber ind i problemer.
Løbet i Interlagos bliver et anden slags løb i forhold til de 2 løb vi har kørt, da det er en bane som er meget ujævn. Vejret er også en vigtigt faktor, for det skulle blive meget varmt og fugtigt, og der skulle være muligheder for nogen regn.
Jeg vil satse på at komme langt frem på gridden i kvalifikationen, også må vi se hvordan det spænder af i selve løbet.”

Kimi Räikkönen:
”Interlagos er endnu en ny bane som jeg først skal til at lære at køre på. Det bekymre mig ikke at man køre den modsatte vej rundt, og jeg er blevet fortalt at det er en af de hårdeste baner at køre på, fordi banen er så ujævn.
Jeg skal nok bruge meget tid på at finde det rigtige set-up, og jeg ser frem til at prøve kræfter med Interlagos banen. Jeg håber at jeg igen vil få muligheder for at slås om pointene, men ellers ser jeg frem til en hård weekend.”

BKP  


Interlagos - Jaguar preview

Bobby Rahal:
"Jeg er rimelig tilfreds med de forbedringer vi indtil videre er kommet med, men der er meget der skal forbedres før vi har en racer vi kan være tilfredse med. Vi skal lære at bruge den frie træning bedre, så vi kan nå at finde det rigtige set-up til kørerne.
Eddie har ikke været heldig i de 2 første løb, og vi mangler at vise hvor god og pålidelig en racer vi har.
Vi ved at Interlagos er en svær og krævende bane, og sammen med varmen vil det betyde at det er svært at forudsige en vinder af løbet.
Driftsikkerhed er en vigtig faktor til dette løb, og med de resultater vi har opnået i den netop afsluttede test i Barcelona, så er jeg sikker på at vi nok skal gøre det godt på Interlagos, hvis de andre kørere ikke skubber vores racere af banen igen.
Der har været nogle rygter angående Luciano, og dertil kan jeg kun sige som jeg sagde i Malaysia - Eddie og Luciano er vores faste kørere i år."

Eddie Irvine:
”Min statistik på Interlagos banen er ikke just prangende. Jeg har kun scoret 1 point i 7 starter, og det var med en 6. plads tilbage i 1999.
Interlagos er en meget krævende bane, mest fordi man kører mod uret, og så er den meget ujævn. Jeg har hørt at man har forbedret banen med ny asfalt, men jeg tror ikke det har hjulpet, fordi sidste år havde man også lagt ny asfalt, men det gjorde kun banen endnu mere ujævn.
Hvis banen skulle vise sig at være hård ved racerne, og de så må udgå fordi de rasler fra hinanden, så tror jeg det er til vores fordel, for R2 har vist sig at være en meget stærk og holdbar racer.
I Barcelona brugte vi megen tid på at teste det nye traction control, men vi fik også tid til afprøve nogle nye aerodynamiske dele, så må vi håbe at det kan hjælpe på at forbedre vores generelle præstation.”

Luciano Burti:
”Jeg kender ikke Interlagos særlig godt, for jeg har kun kørt her en gang, og det var i Formel Ford klassen. Da jeg var en lille dreng var jeg tit der for at ser på banen, så det blive en speciel oplevelse at komme tilbage som voksen, og så selv skulle køre på banen. Weekendens løb bliver en hård omgang, for der skal bruges så meget tid på banen som muligt, for at lære banen at kende, og for at finde et godt set-up.”

BKP  


Interlagos - Williams previev

3. runde i Formel 1 kalenderen bliver Interlagos i Brasilien. Det er 19. gang der køres på denne og sidste år var lidt af en farce, da asfalten åbnede sig og der faldt reklameskilte ned på langsiden midt i løbet. Det skulle der været rådet bod på, med bl.a ny asfalt på banen.

Efter en flot opvisning i Malaysia, er Williams igen klar til at vise deres styrke i Brasilien. På trods af en forkølelse som Ralf Schumacher fik i Malaysia, er han 200 % klar til at udfodre Ferrari i toppen. Michelin dækkene arbejdede godt i varmen i Malaysia og bragte Ralf på en startposition som nummer 3 og han endte efter et par uheld som nummer 5. Varmen er også anmeldt i Brasilien i denne weekend, så Williams håber at Michelin igen vil bringe dem i front. Det er dog en fysisk hård banen, med høj varme og den kendsgerning at banen kører "mod uret" gør det også ekstra hårdt for køreren. Ralf er klar over disse betingelser og føler sig godt forberedt.

" Det brasilianske Grand Prix er et af de mest krævende i sæsonen, men jeg tror den er god for os med de høje temp. der har god indflydelse på dækkene. Vor motor har ingen problemer i varmen, dog ser jeg problemer i regnvejr, hvor vi stadig mangler det sidste for at følge med Ferrari og Mclaren. Jeg håber at banen er forbedret i forhold til sidste år, hvor jeg oplevede hovedpine efter kort tid, pga alle de bump der var dengang. De skulle være væk nu, så alt tyder på et bedre løb."

Teamkollega Juan Pablo Montoya håber at det denne gang vil lykkedes ham at komme i mål, efter et par uheldige løb fra hans side. Samtidig er han ikke langt fra hans hjemland, Colombia, så presset og forventningerne er høje. Udover tests i Barcelona har han også deltaget i PR-events i sydafrika inden Brasilien. " I teorien burde vi ikke have haft så godt et løb i Malaysia som vi fik, så vi håber at kunne gentage overraskelsen i Brasilien. Jeg har aldrig kørt her, men jeg kender Brasilien hvor jeg tidligere kørte Champ Car i Rio De Janeiro, og vandt. Jeg håber også at der vil være mange colombianske fans som vil støtte mig i mine bestræbelser. Sidste uge testede jeg i Barcelona og jeg er i øjeblikket i Madrid et par dage med min kæreste. Jeg har dog brug for hvile, da jeg stadig føler en del jetlag fra alle rejserne. Inden afrejse til Sao Paulo, skal jeg dog et par dage til Colombia."

Williams har ikke haft en sejr siden 1997 og Frank Williams håber snart at den kommer til ham, specielt efter Malaysia. "Jeg ser frem til dette løb, de lange stræk er guf for vores motorer og tilbyder gode muligheder for overhalinger, lad os håbe det bliver spændende. BMW sportsdirektør, Gerhard Berger konkluderer; " Melbourne og Malaysia krævede megen downforce og dette var svært pga de nye regler. Interlagos kræver ikke så meget downforce, men vi skal igen kæmpe med høje temp., hvilket dog indtil nu ikke har været noget problem for os. I Malaysia var det en fordel for os overfor dækkenen og motoren led heller ingen skade af de høje temp. Motorydelsen er meget vigtig ipå Interlagos, så der har vi ingen problemer, vi skal nok score point !!!!!".

Gordon Poulsen

BKP  


Interlagos - Ferrari preview

Tre sejre i træk i år for Michael Schumacher? Det kan blive tilfældet, hvis han vinder på Søndag på Interlagos banen i Brasilien. Men er alting klart i teamet?

I sidste uge testede Ferrari teamet på lige fod med flere andre teams i Barcelona. Men bilen som Schumacher brugte, virkede ikke optimalt, der var problemer med elektronikken til motorstyringen i forbindelse med tracktion control. Bilen bliver dog ikke kasseret, men er skilt ad, og er blevet sendt til Brasilien. Men visse dele er dog ikke fundet gode nok, og er blevet frasorteret.

Det der bliver interessant at se, er om konkurrenterne kan gøre noget ved Ferraris hidtidige succes i år. Flere faktorer er afgørende, en af dem er vejret.

Michael Schumacher:
”Det vil højest sandsynligvis blive endnu et hårdt løb, både for os og bilerne. Det kan være meget varmt i Brasilien, samtidig med at luftfugtigheden er høj også. Forhåbentlig ikke så slemt som den var i Malaysia. Vi har bevist bilens holdbarhedsevne igennem de to første hårde løb i denne sæson, og det er selvfølgelig en opmuntring her lige før det brasilianske Grand Prix. Man kan aldrig være helt sikker på at fuldføre et løb, men teamet har lavet et utroligt stort stykke arbejde, for at sikre dette. Ingen kan vel li’ at køre i regnvejr, men hvis vi får det, er det rart at vide at bilen også er stærk der.”

Michael Schumacher har ikke afskrevet McLaren som de værste konkurrenter. Noget tyder på, at de er ved årsagerne til at bilen ikke opfører sig efter beregningerne. I øjeblikket ser det dog ud til at den værste konkurrence for Michael Schumacher er holdkammeraten, Rubens Barrichello. Godt nok ligger han á point med David Coulthard, men han kører på hjemmebane i Brasilien. Et sted han aldrig har vundet, men det er vel nok hans største ønske at vinde netop der. Og med den styrke som begge biler i princippet har, har muligheden vel aldrig været større.

Barrichello:
”Det vil være min største drøm der går i opfyldelse, hvis jeg kan vinde i Brasilien. Når man har et helt land bag sig, så er ens motivation ekstra stor og skærpet. Desværre måtte jeg udgå sidste år med motorproblemer. Det første må være at komme i mål, sker det som nr. 1 er det en ekstra bonus.”

Men måske kommer der konkurrence fra en lidt uventet kant. Williams bilerne har vist sig at være meget stærke, især med den nye BMW motor. Og da Interlagos er en bane hvor man kører med fuld gas i ca. 60 % af tiden, kan det være at Williams kan udfordre både McLaren og Ferrari. Ralf Schumacher vil sikkert gerne vise sin storebroder, at både BMW og Michelin godt kan noget.

PDL  


Interlagos - Prost preview

Sidste år under det brasilianske Grand Prix, blev Prost teamet og især Jean Alesi udsat for nogle grimme overraskelser. Reklameskilte der faldt ned, og en bagvinge der røg af.

Men det er en helt anden bil man tager med til Brasilien i år. Et chassis og ikke mindst en ”ny” motor. Ferrari er blevet motorleverandør, og Peugeot er kasseret i Alain Prost’s øjne. I sidste uge testede teamet i Barcelona, hvor de to unge kørere, Oriol Servia og Stéphane Sarrazin, testede for teamet. De to faste kørere havde fået fri indtil det brasilianske Grand Prix. Under testen blev der arbejdet med aerodynamik, nye mekaniske dele og test af dæk. Specielt aerodynamikken og dækkene kan få betydning i det brasilianske Grand Prix. Begge kørere glæder sig til Grand Prix’et.

Jean Alesi:
”I forhold til Albert Park og Sepang, så er Interlagos en bane som kræver mindre downforce, og det skulle være en fordel for os. Vi er kommet hertil med en hel del ændringer i bilen. Noget er ændret på frontvingen, og det skulle gerne være noget, som skulle hjælpe os til en god placering. Der er kommet ny belægning på nogle enkelte steder på banen. Det skulle forhindre nogle af de ting som ramte os sidste år. Bortset fra det, kan jeg godt lide det brasilianske Grand Prix.”

Gaston Mazzacane:
”Jeg er fuld af fortrøstning op til dette Grand Prix. Det ville glæde mig at kunne vise, hvad vi har opnået siden det sidste Grand Prix. Vi arbejder stadig med udviklingen af bilen, men der skulle være en chance for et bedre resultat allerede nu. Jeg kan virkelig godt lide Interlagos: den er hurtig, meget teknisk og der er gode muligheder for overhalinger. Det giver os mulighed for at angribe under løbet, hvilket ikke altid er tilfældet på andre baner. Jeg er opsat på at vi får et godt resultat her. Specielt efter de to første løb, som var vanskelige. Og så gør det ikke noget, at der netop til dette løb, kommer en masse tilskuere fra Argentina i denne weekend.”

Der er delte meninger blandt feltets kørere om det brasilianske Grand Prix. Men noget de alle kan blive enige om, er den fantastiske stemning som altid hersker på tilskuerpladserne.

PDL  


Interlagos - kvalifikation

Der blev skrevet historie i dag, da det lykkedes for de to Schumacher-brødre at placere sig i forreste række. Dermed er der lagt op til en spændende duel mellem de to brødre. Derimod må det siges at de lokale fans fik sig en slem skuffelse. Rubens Barrichello blev blot nummer 6.

Første mand på banen var, næsten som sædvanlig, Minardi'en med Tarso Marques bag rattet. Men ganske som vi plejer at se det bliver kørerne inde så længe som muligt. Af de større teams var det Jarno Trulli der satte det første 'rigtige' udgangspunkt - 1:14,715, hvilket dog var en hel del under den bedste tid som Juan Pablo Montoya satte i morgenens frie træning. Frentzen overtog kort efter føringen, og afstanden mellem de to kørere viser at de ligger meget tæt på hinanden rent præstationsmæssigt.

Så kom den helt store lokalhelt på banen – Rubens Barrichello. Der er store brasilianske forhåbninger til Barrichello, køreren der overtaget Ayrton Sennas plads som yndling. Han lever i første omgang op til forventningerne og sætter tiden 1:14,368, som er den hidtil bedste tid. Derefter kommer Juan Pablo Montoya – sydamerikaneren satser virkelig hele butikken, og i et af de hurtige sving holder colombianeren foden på speederen, hvor han er på vej til bedste tid. Bagenden forsvinder og han kører med stor fart ud i gruset og glider ind i dækmuren – farvel til Montoya! Han kunne måske have været en af de store overraskelser! Som den sidste i første runde kom Michael Schumacher på, og her blev Rubens Barrichello sat på plads – 1:14,034 til tyskeren der jagter sin syvende sejr i træk.

Derimod var McLaren – stadig – ikke med fremme. Coulthard måtte afbryde sin omgang da han kom ind i trafik, mens Hakkinen blot kørte sig til en 5. plads efter de to Jordan-racere. Ralf Schumacher rundede top-6 af efter den første halve time – igen som den bedste Michelin-kører.

Ralf Schumacher viste igen at han ikke er til at spøge med – han kørte sig ind i forreste række ved siden af storebroder Michael ,mens Coulthard endelig fik en ordentlig tid der kørte ham ind på 4. pladsen. Montoya var tilbage – i reserveracere, men selvom han allerede havde parkeret en racer udenfor banen, satsede han så meget som muligt og satte tiden 1:14,609, der var godt nok til at tage 4. pladsen. Rubens Barrichello var blevet slået tilbage af Schumacher-brødrene, men brasilianeren kunne ikke være med. Derimod var Mika Hakkinen pludselig rigtig godt med – og som et lyn fra en klar himmel satte han næstbedste tid – mindre end en tiendedel efter Michael Schumacher! De sidste tyve minutter ville blive meget afgørende for det endelige udfald!

Michael Schumacher forsøger at flytte pole position ud af farezonen og bliver den første til at komme ned under 1 minut 14, med tiden 1:13,780. Imens kører Montoya igen rigtig stærkt og sætter tiden 1:14,165, hvilket rækker til en foreløbig 3. plads. Og Ralf Schumacher? Ja, han holder stadig på. Lillebroder Ralf tager andenpladsen tilbage, mens Rubens Barrichello i den grad skuffer! Han er totalt hægtet af topkampen og ligger nummer 6.

Og så til finalen – og total mylder på banen. Ganske som det plejer at være tilfældet. Første mand til at forsøge sig er David Coulthard, der var den første af de førende til at komme på banen og dermed var garanteret lidt plads på banen. Skotten forbedrer dog ikke sin bedste tid, og det blev i det hele taget symptomatisk for de førende – ingen af dem forbedrede tiderne. Dermed blev der skrevet historie: to brødre starter i forreste række. Endelig får vi lov til at se hvad Ralf kan gøre i direkte duel mod storebroder Michael.
BB  


Interlagos - Williams kvalifikation

Williams viste tegningen til noget stort, allerede i træningerne til det brasilianske grand prix. Med Ralf Schumacher i forreste række, og en meget stærkt kørende Juan Pablo Montoya – der faktisk kørte hurtigere end Ralf – viser at teamet har fået fat i de hurtige racere.

Ralf Schumacher
"Min weekend startede ikke så godt med et gearkasseproblem, men vi har forbedret racerens set-up og dækkene virker godt under de varme forhold. BMW-motoren er stærk, så jeg ser frem til et godt løb i morgen, selvom jeg ikke er sikker på om vi er klar til at kæmpe mod Michael i Ferrarien."

Juan Pablo Montoya
"I mit første forsøg føltes raceren virkelig god, men jeg pressede for hårdt på i sving 11. Jeg måtte tage reserveraceren som opførte sig lidt anderledes end min egen racer. Jeg fik dog en god placering til løbet. Både jeg og teamet bliver hele tiden bedre."

Patrick Head
"Det er en skam at Juan Pablo mistede sin racer. Men man kan ikke brokke sig over det, hvis man har en racer i den forreste række og den anden racer i anden række. Vi har virkelig gode placeringer at starte fra, og jeg håber at vi kører godt i morgen."

Gerhard Berger
"Det var den 20. kvalifikation for BMW siden vores comeback, og vi var i stand til at komme i forreste række for første gang, selv med en dækleverandør der kun er i sit tredje løb. Det er meget motiverende. Men Michael og Ralf har vi for første gang to brødre i forreste række, hvilket også er noget ganske specielt. Juan var også stærk, men kunne ikke vise sig på den bedste måde, efter at han kørte af og måtte tage reserveraceren."
BB  


Interlagos - McLaren kvalifikation

McLaren har deres racere i henholdsvis anden og tredje startrække til det brasilianske grand prix. Hakkinen starter som nummer 3 mens Coulthard holder lige umiddelbart efter på 5. pladsen.

Mika Hakkinen
"Det var en meget tæt kvalifikation og jeg er meget optimistisk forud for løbet i morgen. Hele teamet har udført et stort stykke arbejde siden Malaysia og vi har helt sikkert forbedret raceren og løst nogle af vores problemer. At starte som nummer 3 på grid'en er ikke så dårligt, og jeg skulle være i stand til at få god traction i starten. Jeg tror at jeg kunne have kørt hurtigere, men var ikke i stand til at få en fri omgang til sidst, men det er den risiko man tager når man forsøger sig i de sidste minutter."

David Coulthard
"Mit første forsøg blev afbrudt da jeg kom ind i trafik, og som et resultat af det havde jeg kun tre forsøg. Racerens balance er blevet forbedret og motorens præstation er også blevet forbedret. Konkurrencen er meget tæt, og jeg ser frem til løbet, hvor vi burde være i god form."

Ron Dennis
"Vi fortsætter med at gøre fremskridt, hvilket slutresultatet af dagens kvalifikation bekræfter."

Norbert Haug
"Teamet og kørerne gjorde et godt stykke arbejde i at forbedre raceren, og vi har taget et skridt frem med motoren. Dagens kvalifikation viser hvilken stor sport som Formel 1 er – TV-seerne må have nydt det."
BB  


Interlagos - Ferrari kvalifikation

Michael Schumacher sikrede sig sin syvende pole position i træk, og Ferrari fik også sin første pole i Brasilien siden 1985. Det helt store samtaleemne er dog den forreste startrække som består af Michael og Ralf Schumacher.

Michael Schumacher
"Det bliver godt at have min lillebroder ved siden af mig på griden i morgen, og måske bliver vi vant til det! Jeg tror mine forældres puls vil være meget høj ved starten og når vi når det første sving. Vi kender hinanden godt nok, så vi kører ikke samme. Det bliver en hård, men fair kamp da vi begge har egne interesser. Selvom jeg er glad på min broders vegne, er jeg skuffet på teamets vegne over at Rubens havde problemer, hvilket hindrede ham i at slutte sig til mig på den forreste række.
Angående min egen kvalifikation, var jeg sikker inden starten, da vi ikke kørte med nye dæk til morgen, modsat de fleste andre. Men vi vidste at det ville blive tættere end i Malaysia. Jeg afbrød mit andet af fire forsøg, fordi jeg kørte for langsomt efter at jeg lavede en fejl og kørte for bedre i sving 4. Til løbet er jeg sikker på at raceren er hurtig, og er nok den hurtigste i feltet. Så vi har chancen for at vinde. Men at have chancen og så gøre det – det er en helt anden sag."

Rubens Barrichello
"Jeg er meget skuffet over udfaldet af denne kvalifikation. I morgenens frie træninger kørte jeg kun med et sæt dæk. Om eftermiddagen, op på nye dæk, var jeg aldrig i stand til at finde den ideelle balance i raceren, som hele tiden understyrede. Jeg er slet ikke glad, da jeg føler at jeg kunne have leveret et meget bedre resultat. En 6. plads er slet ikke det jeg forventede her foran hjemmepublikum."

Jean Todt
"Som jeg forudsagde blev denne kvalifikation meget tæt, og viste noget af racerne og dækkene. Michael gjorde det godt ved at tage sin og teamets syvende pole i træk. Rubens havde problemer med vedvarende understyring, hvilket hindrede ham i at få en bedre placering. Det er en skam, da der kun var en tiendedel mellem anden og sjettepladsen, hvilket viser hvor tæt racerne ligger. Det er interessant at notere sig at dette års pole-tid kun er under 3/10 hurtigere end sidste års tid. Når man ser på udfaldet af kvalifikationen i de to første løb, så kunne man have forventet en større forske. Jeg tror vi kan forvente et meget åbent løb i morgen, som bliver meget hårdt for raceren, på grund af de høje temperaturer."
BB  


Interlagos – lørdagens pressekonference

Tilstede var de tre forreste kørere i lørdagens kvalifikation:
Michael Schumacher, Ferrari, 1:13.780
Ralf Schumacher, Williams, 1:14.090
Mika Hakkinen, McLaren, 1:14.122

Michael, indtil nu har du ikke set ud til at være i topform med din bil. Og så tager du alligevel den syvende pole i træk, når det virkelig gælder. Hvordan gør du det?
Michael Schumacher: Det handler grundlæggende om at lade kvalfikationen være i sidste øjeblik og ikke alt for tidligt. Jeg vil tro at nogle personer, især i går, kørte med en meget lille mængde benzin, og det får billedet til at se helt anderledes ud end ifølge de almindelige fakta. Men vi har en temmelig god ide, om hvor vi står, når vi kigger på omgangstiderne og sammenligner tingene. Vi vidste, at det ville være tæt, men vi vidste, at vi havde en chance, og så gjorde vi det endelig. Og det er selvfølgelig utroligt tilfredsstillende at se min lillebror ved siden af mig.

Nu er det din syvende pole i træk, og dine foregående seks pole-positioner har resulteret i sejre. Syntes du, at det anbringer dig i en fordelagtig position i morgen?
Michael Schumacher: Generelt er vi i en god form. Vi ved fra test og fra løb, at vores bil meget konkurrencedygtig. Sandsynligvis den bedste i feltet, skulle jeg mene. Hvis vi ikke begår nogen fejltagelser, hvis der ikke sker noget usædvanligt, så er der ingen grund til at vi ikke skulle have chancen for at vinde. Men at have chancen og så rent faktisk gøre det, er to forskellige ting. Og vi må vente og se, hvor svært Ralf eller Mika eller en af de andre gutter gør det for mig i løbet.

Ralf, tillykke med din andenplads. Jeg lagde mærke til, at du og Michael til allersidst sammenlignede dæk. Det er tydeligt, at Michael er på Bridgestone-dæk, og du er på Michelin-dæk. Hvor gode var Michelin-dækkene i kvalifikationen i dag?
Ralf Schumacher: Jeg mener, at ud fra resultaterne kan det faktisk ikke være så slemt. Jeg mener, der er altid noget at forbedre. Bortset fra Melbourne, hvor vi havde lidt problemer, har Michelin forsynet os med mægtig gode dæk i år. Og jeg vil tro, at i løbet i morgen vil de endda se endnu bedre ud.

Hvis vi skal se på løbet, så har du en rigtig god fart på langsiderne fra din BMW-motor. Hvordan tror du det vil påvirke den måde du kører på, fordi du bliver meget svær at overhale? Forudsat at du har en god start, burde du være stærkt kørende.
Ralf Schumacher: Ja, jeg mener, at vi vil gøre vores bedste i morgen. Jeg tror, jeg er i en god position, selvom jeg er ude i den snavsede del i indersiden, hvilket ikke altid er perfekt, især her, men vi får se. Jeg tror, at hvis jeg har en god start, vil det blive svært at overhale mig. Jeg skulle mene, at Mika kan fortælle jer noget om hvor svært det var i det sidste løb. Og det er en stor fordel for os.

Mika, du har haft pole de sidste tre gange du har været her – men ikke denne gang. Hvad tror du er grunden til, at du ikke tog pole i dag?
Mika Hakkinen: Tja, det er vel meget ligetil – Michael var bare hurtigere. Vi kunne ikke finde den rigtige balance i bilen. Det er klart, at vi ikke var i stand til presse bilen til at være hurtig nok til at tage pole i dag.

Til sidst besluttede alle seks kørere at gå ud i de sidste fire minutter. Tror du, det skadede muligheden for at sætte en god tid? Mødte du noget trafik på de sidste omgange?
Mika Hakkinen: Grunden til det var egentlig bare at få en fri omgang. Det plejer at være sådan, at de langsommere biler kører deres omgange og går ind. Det er altid en stor risiko at komme ud i de sidste minutter, for hvis der sker noget – olie på banen eller gule flag – så mister man sin omgang. Men den risiko er man nødt til at løbe. Og det fungerede ikke 100% for os, for vi fik ikke pole, men det var ok.

Hvis vi skal se på løbet i morgen, så ses det, at vi har tr
CBA  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk