Presse
Brasiliens Grand Prix


 Brasiliens GP - Arrows preview
 Brasiliens GP - Sauber preview
 Brasiliens GP - Toyota preview
 Brasiliens GP - Ferrari preview
 Brasiliens GP - McLaren preview
 Brasiliens GP - BAR preview
 Brasiliens GP - Jaguar preview
 Brasiliens GP - Jordan kvalifikation
 Brasiliens GP - Arrows kvalifikation
 Brasiliens GP - Jaguar kvalifikation
 Brasiliens GP - Toyota kvalifikation
 Brasiliens GP - Renault kvalifikation
 Brasiliens GP - Ferrari kvalifikation
 Brasiliens GP - Williams kvalifikation
 Brasiliens GP - McLaren kvalifikation
 Brasiliens GP - Sauber kvalifikation
 Brasiliens GP Sauber - kvalifikation
 Brasiliens GP - Arrows racerapport
 Brasiliens GP - Ferrari racerapport
 Brasiliens GP - Sauber race
 Brasiliens GP - Renault race
 Brasiliens GP - Williams race
 Brasiliens GP - McLaren race
 Brasiliens GP - Minardi racerapport
 Brasiliens GP - Toyota race
 

Brasiliens GP - Arrows preview

Efter 2 vanskelige Grand Prix løb hvor man var langt væk hjemmefra, så skal hele Formel-1 cirkuset nu en tur om på den anden side af jorden. Denne gang skal kørerne til Brasilien hvor man skal køre sæsonens 3. Grand Prix løb i Sao Paulo.

Interlagos banen blev bygget i 1940 og man kørte de første Formel-1 løb på banen helt tilbage i 50-erne. Tilskuerne har altid bakket godt op om de lokale helte, så som Carlos Pace og Emerson Fittipaldi som kørte i 70-erne og helten over alle helte Ayrton Senna som kørte i 80-erne og i starten af 90-erne. Der har altid været en helt fantastisk atmosfære på Interlagos banen, og OrangeArrows køreren Enrique Bernoldi kan helt sikkert forvente stor opbakning fra publikum.

Interlagos banen er en krævende bane som er 4309 meter lang. Man skal køre 71 omgange og det giver en løbslængde på 305.909 meter. Sidste år vandt David Coulthard i sin McLaren.
Banen har nogle meget hurtige sving og nogle meget gode langsider hvor racerne virkelig bliver sat på en hård prøve. Ikke fordi de er hårdere end andre langsider, men fordi at selve banen er meget ujævn. Man har flere gange prøvet at udbedre disse bump, men indtil videre har det ikke rigtigt hjulpet. På inderkredsen er der nogle gode langsomme svingkombinationer, hvor det gælder om at komme rigtigt ind i svingene, ellers kan det være svært at holde bagvedkørende bag sig når der skal accelereres ud af svingene.
En anden ting ved banen er det lumske vejr. Det ene øjeblik kan der være høj solskin, og i det næste sekund kan en tropisk regnvejr bryde ud. For at gøre ondt værre, så køres der i modsat retning af hvad man ellers gør på andre baner.

Enrique Bernoldi:
"Jeg vil altid elske dette Grand Prix, da det køres på min hjemmebane. Så må jeg bare håbe at jeg får et godt løb, for jeg vil helst ikke skuffe mine fans her på denne bane.
Jeg havde et virkeligt godt løb i Malaysia, men desværre var jeg nødt til at udgå, så jeg ser meget frem til denne weekend, hvor jeg forhåbentligt kan komme helt hjem til mål i min A23, og evt. deltage i kampen om nogle point til teamet om mig selv.
Selve banen er godt mikset med nogle hurtige og nogle langsomme sving. Nogle langsider hvor der vil være mulighed for at overhale. Det værste ved denne bane er at den er meget ujævn"

Heinz-Harald Frentzen:
" Interlagos banen plejer at være en god bane for mig, og den har givet mig mange gode stunder.
Vi har lavet nogle gode forbedringer på A23, og det skulle meget gerne bringe os op i top 10 i kvalifikationen. Jeg håber meget at det denne gang lykkes at vi får en start hvor der ikke er nogle der påkører hinanden."

Mike Coughlan:
"Vi ser meget frem til dette løb i Brasilien. Vi har ikke haft den bedste start på sæsonen, så vi er virkelig opsatte på at vise hvor meget denne racer kan præstere. Vi så lidt af det i Malaysia, så vi ved vi er på rette vej. Jeg ved at begge kørere ser frem til at køre på Interlagos banen, og da det er Enriques hjemmebane, så vil det kun sætte ham ekstra op til at gøre det godt.
Vores mål er at vi igen skal gøre det godt i kvalifikationen, da vi har meget fart i vores racere. Vi skal også op og slås om en top 6 placering i løbet."

BKP  


Brasiliens GP - Sauber preview

Efter årets første 2 Grand Prix'er, kan Sauber teamet kun være tilfreds. Man har i de første to løb scoret 3 point, og med dem er man kommet godt fra start. Saubers plan for i år er at forsvare sidste års 4. plads i konstruktørernes verdensmesterskab.

Willy Rampf - Teknisk direktør:
"Interlagos største udfordring er banens 2 meget lange langsider. Den ene kører man op ad bakke og forbi pitten. Den anden langside ligger modsat den første. De 2 langsider er forbundet af mange svære og teknisk krævende sving på inderbanen. Det gør det meget svært at finde et godt set-up.
Man kan stort set aldrig bruge det set-up man har brugt i kvalifikationen i selve løbet. I kvalifikationen har man brug for meget downforce for at få meget grip på inderbanen. Mens man i selve løbet har brug for fart for at kunne overhale på langsiderne.
En anden meget afgørende faktor her i Brasilien er vejret. Her kan det skifte på få minutter, så det gælder om at have den rigtige strategi klar til løbet."

Nick Heidfeld:
"Sidste år var vi meget stærke på denne bane i et vejr som var meget omskifteligt. Jeg fik min første podium placering på denne bane, og jeg håber selvfølgelig at kunne gøre det igen. SAUBER PETRONAS C21 raceren er meget stærk og pålidelig, og vi håber da at vi igen vil kunne være i stand til at score nogle point til teamet."

Felipe Massa:
"Siden jeg forlod Barcelona i sidste uge, har jeg ladet op til dette løb. Det er mit hjemme Grand Prix så jeg glæder mig utroligt meget. Jeg håber at kunne gøre det godt igen, specielt efter at jeg scorede mit første VM point i Malaysia."

BKP  


Brasiliens GP - Toyota preview

Toyota ankom i weekenden til Brasilien for at deltage i årets tredie Formel-1 Grand Prix. Det er første gang at Toyota skal deltage i et Formel-1 løb på brasiliansk grund. Man er taget direkte til Brasilien fra Malaysia, og i den mellemliggende tid har man ikke som andre teams brugt tiden på at teste i Barcelona. Toyota teamet er helt nybegyndere på denne bane, da man aldrig har testet på banen, og den eneste af teamets kørere der har kørt på banen er Mika Salo tilbage i 1999 for Sauber. Den gang nåede han kun at køre de frie træninger og lidt af kvalifikationen, for efter kvalifikationen trak Sauber sig fra løbet, da de ikke mente at deres bagvinge var stærk nok til at kunne klare den meget ujævne bane.

Begge kørere har siden Malaysia trænet deres nakkemuskler ekstra meget, da man her på Interlagos banen skal køre mod urets retning, og det vil betyde at der vil være et meget stort pres på kørernes nakkemuskler, da man ikke normalt kører den vej rundt.

Mika Salo:
"Jeg kan ikke vente til vi skal i gang for jeg er sikker på at vores racer passer perfekt til denne bane. Det er en bane hvor hestekræfter betyder alting, og jeg mener at vi har en motor med masser af hestekraft. En anden fordel er at man ikke behøver at køre med maksimal downforce for at gøre det godt på denne bane.
Vi fik nogle velfortjente point i Malaysia og jeg håber at vi vil kunne få nogle point på denne bane. Jeg kan godt lide den måde banen er bygget på, selv om den er meget ujævn og meget hård ved kørerne og materiellet.

Set ud fra kørernes synspunkt, så betyder Interlagos en ting, nemlig en meget ujævn bane. Den er ujævn hele vejen rundt, og det gøre det meget svært at kunne slappe af på noget tidspunkt. Hvis det samtidigt begynder at regne, så er det næste umuligt at holde sig på banen. Det er faktisk lidt synd, for banen er ellers en af de bedste med et godt mix af hurtige og langsomme sving.
Det er nemt at finde en god rytme på banen, og det er forholdsvis nemt at overhale, specielt for enden af opløbsstrækningen. Man behøver bare at lægge sig i slipstrømmen i 10 sekunder og så trække ud, så sker det næsten af sig selv - tro mig det er nemt"

Allan McNish som ikke scorede nogle point i Malaysia fordi teamet klokkede i det ved hans sidste pit-stop, håber at gøre det godt på denne bane som han aldrig tidligere har kørt på.

Allan McNish:
"Jeg tog fra Malaysia med blandede følelser. Skuffet over ikke at have scoret nogle point til teamet og mig selv, men utrolig glad for hvordan hele weekenden var forløbet. Jeg vænnede mig hurtigt til banen og vi var også hurtige til at finde et godt set-up til raceren.
Interlagos banen er helt ny for mig og for teamet, så vi skal i gang med at lære en hel masse på meget kort tid, men vi har allerede bevist at vi godt kan være med selv om vi er et helt nyt team, så jeg er ret sikker på at vi nok skal gøre det godt på Interlagos banen."

Teamchef Ove Andersson fortsatte Toyotas forsigtige indstilling til 2002 sæsonen, men det er blevet sværere efter at man i årets første løb fik point.

Ove Andersson:
"Mit job for tiden går ud på at få folk til at skue ned for forventningerne til teamet. Vi er kommet bedre i gang end vi havde forventet, men vi vil ikke have at folk forventer at vi skal score point hver gang. Tag nu bare dette løb. Vi har aldrig testet på banen, så vi skal først til at finde et godt set-up, så folk må være tålmodige. Vi kan da se at det går bedre internt i temaet, men vi vil stadig lave fejl som den vi så i Malaysia, men det tager vi stille og roligt, folkene skal først til at vænne sig til at arbejde under pres nu. Men vi arbejder hele tiden på at gøre det bedre. Hvis vi kan gøre lige så store fremskridt her i Brasilien som vi gjorde i Malaysia, så vil alle være glade i teamet."

BKP  


Brasiliens GP - Ferrari preview

Set fra et teknisk synspunkt, så er Interlagos banen, hvor det Brasilianske Grand Prix køres, en af de allersværeste baner i hele Formel-1 kalenderen. Banen ligger i 2500 fods højde, hvilket betyder at racernes motor yder 5% mindre, og da luften er tyndere i den højde, kan man ikke opnå maksimal udnyttelse af racernes aerodynamik. Ud over at man skal slås med den tynde luft, så er banen også berygtet for sin meget ujævne asfaltbelægning, specielt på langsiden forbi pitten, hvor racerne allerede er trykkede helt i bund på grund den aerodynamiske downforce.
Ferrari har et stort stykke arbejde foran sig, da der er debut til den nye F2002.

Efter en veloverstået test på banen ved Barcelona i sidste uge, hvor man testede raceren i en fuld løbsdistance, blev det efter samråd i teamet besluttet at Michael Schumacher skal debutere i F2002, mens Rubens Barrichello skal fortsætte i den gennemprøvede og bund solide F2001.
Ved at tage F2002 i brug nu, så har teamet mulighed for at rette evt. fejl på raceren inden deres hjemme bane løb om 14 dage i San Marino Grand Prix'et.

Teknisk direktør Ross Brawn:
"Den meget ujævne bane gør det svært at finde et perfekt set-up.
Sidste år fandt vi aldrig et godt set-up og det betød at vi havde problemer med racerne gennem hele weekenden. Racerne vi for stive i det, specielt da det begyndte at regne. Vi lærte meget af sidste års weekend, så vi skulle meget gerne være bedre forberedt til dette års løb."

Interlagos er meget hård ved dækkene, og derfor er det meget vigtigt at man vælger de rigtige dæk inden kvalifikationen. Bridgestone har til dette løb udviklet et helt nyt dæk, som man skal afprøve under de frie træninger.

Det at køre i de tynde luftlag har både en positiv og en negativ indflydelse på racerne.
Den positive side er at pga. af den tynde luft, så kan motoren ikke yde det maksimale, og derved bliver de ikke presset så hårdt.
Den negative side er at man ikke kan udnytte den aerodynamiske downforce 100%. Så det gør det meget sværere at optimere racerne, end hvis man kørte nede i den højde man er vant til at teste racerne i.

På en bane hvor overfladen er jævn, og man har testet mange gange, kan et team ankomme med racere der næsten er sat 100% op til den bane, man skal bare lige lave nogle små justeringer. Men på en bane som Interlagos skal man næsten altid starte forfra med at finde et nyt set-up pga. de mange ujævnheder der er på banen. Man er nødt til at hæve raceren for ikke at skulle ramme forhøjningerne der er i banen. Det betyder at man får mere luft ind under raceren, og derved kan man ikke få det rigtige aerodynamiske set-up. Det er meget lettere at finde et perfekt set-up på en jævn bane.

Teknisk direktør Ross Brawn:
"Hvert år har man arbejdet på at få fjernet den ujævne overflade, men det er aldrig rigtigt lykkedes. Det er som om at man bare flytter ujævnhederne et andet sted hen. Så vi kender ikke banens beskaffenhed før vi har været ude og køre på den om fredagen."

Der er stor forskel på kvalifikations og løbs set-up. Det er meget nemmere at lave et set-up til kvalifikationen, da man ikke kører med så meget brændstof. Banen er ikke så hård ved bremserne, der er kun et par enkelte sving hvor de bliver meget varme, men det betyder ikke så meget, da der lige bagefter er nogle lange strækninger hvor de kan blive kølet af.

Pga. den ujævne overflade er man nødt til at gå på kompromis med set-up'et. Man skal sørge for at få det bedste ud af de meget langsomme sving og i de mellemhurtige sving. Man skal også have en frihøjde på raceren, så man ikke slider for meget på træplanken som er monteret under raceren.

Som om der ikke var problemer nok med banen, så skal kørerne også slås med varme, og det at de skal køre den modsatte vej rundt i forhold til hvad de er vant til. Ligesom i Malaysia, så vil kørerne have ekstra drikkedunke i raceren, og der vil også være en ekstra ventilator til at køle kørerne.

BKP  


Brasiliens GP - McLaren preview

West McLaren Mercedes teamet er rejst til en af deres ynglings baner. McLaren teamet har i alt vundet det Brasilianske Grand Prix 10 gange. Det er det højeste antal sejre et team har præsteret her i Brasilien.

Det er 30 år siden at det første Formel 1 Grand Prix blev kørt i Brasilien, og det blev kørt på Interlagos banen. Siden har løbet været afholdt på flere forskellige baner i landet, vekslende mellem Sao Paulo, Jacarepagua og Interlagos. Siden 1990 har man afholdt det Brasilianske Grand Prix på Interlagos banen.

McLaren tog deres første sejr i 1974, og det var den lokale helt Emerson Fittipaldi det vandt. Sidste år vandt David Coulthard i et løb der startede i tørvejr, men sluttede i et tropisk regnvejr.
Efter en skuffende start på sæsonen, hvor David Coulthard ikke har gennemført nogle løb, så vil han nu fokusere på at score årets første point i weekendens Grand Prix.
David Coulthard håber at han kan gentage sidste års bedrift her på banen.

David Coulthard:
"Selvom jeg har haft en meget problematisk start på sæsonen, så ved jeg at West McLaren Mercedes teamet har en racer som er god nok til at kunne vinde mange løb. Vi arbejde for tiden med at forbedre holdbarheden på raceren.
Jeg vil i denne weekend gøre alt for at kunne gentage sidste års bedrift, men mit mål for weekenden er at slutte mellem de 6 første.
Interlagos banen er en meget krævende bane. Man skal køre mod urets retning og det er meget hårdt for ens nakkemuskler, da man normalt træner på anlæg hvor man køre den modsatte vej rundt."

Efter det sidste Grand Prix i Malaysia har West McLaren Mercedes tredje kører Alex Wurz testet på Circuit de Catalunya ved Barcelona. Her har han testet i 5 dage sammen med David Coulthard. David Coulthard deltog dog kun i 3 af dagene.
Mens holdkammeraterne har testet på Circuit de Catalunya ved Barcelona, så har teamet anden kører Kimi Raikkonen slappet af, og ladet op til det krævende løb i weekenden.

Kimi Raikkonen:
"Jeg ser frem til at køre weekendens Grand Prix, selvom det er et meget krævende og hårdt løb.
Det er et løb hvor der er gode muligheder for at overhale, specielt for enden af langsiden forbi pitten. Der har man mulighed for at udbremse en modstander.
Selv om sidste års resultat ikke er noget at skrive hjem om, så nød jeg virkelig at køre på banen. Man kan mærke hvordan luften sitre af spænding når der køres Formel 1 her i landet. Det er en sport folk virkelig går meget op i, og de støtter deres landsmænd utroligt godt. Det kunne være dejligt hvis der var den samme atmosfære på alle baner."

West McLaren Mercedes teamet har været på konstant overarbejde siden det Malaysiske Grand Prix, hvor man havde 2 motorer der eksploderede i røg og damp. Man har arbejdet på at forbedrer pålideligheden i motoren.

Martin Whitmarsh:
"Alle har siden det meget utilfredsstilene resultat i Malaysia arbejdet hårdt for at løse de problemer vi har med vores motor. Ved sidste uges test på Circuit de Catalunya, har vi fået vished om at vi har den rigtige "package" og nu skal vi have overført de gode takter til weekendens løb i Brasilien.
Interlagos banen er meget hård ved både kørere og racerne. Varmen og den meget uensartet overflade og det at man skal køre dem anden vej rundt, gør at det bliver en udholdningsprøve for både kørerne og materialet.
Det er meget vigtigt at køre en god kvalifikation, da man på start gridden køre op af bakke. Jo længere man komme frem på gridden, jo mindre skal man køre op af bakke."

Norbert Haug:
"Interlagos banen er en krævende bane. Den har en meget lang langside hvor man næsten hele vejen køre op ad bakke. Så har den en sektion med mange snævre sving og den meget ujævn overflade. Alt det gør at det er en bane hvor kørere, chassis og motor skal virke optimalt for at kunne gøre det godt.
Siden sidste Grand Prix har vi arbejde på at forbedre holdbarheden i motoren. Der er blevet

BKP  


Brasiliens GP - BAR preview

Lucky Strike B.A.R Honda er ankommet til Brasilien til årets tredje Formel-1 Grand Prix. Løbet i Brasilien er et af de ældste Grand Prix i Formel-1 kalenderen. Efter to hårde løb i Australien og Malaysia, er det teamets hensigt at det er her i São Paulo man vil vise at raceren ikke bare er holdbar men også er i stand til at deltage i kampen om pointene.

Det Malaysiske Grand Prix, var en weekend fyldt med problemer for teamet. Olivier Panis fik problemer med koblingen og måtte udgå allerede efter 9 omgange. Jacques Villeneuve kæmpede hårdt igennem hele løbet, og sluttede på en skuffende 8. plads.

Efter løbet sagde temachef David Richards, at hvis teamet skulle nå sine mål, så var man nødt lave radikale ændringer i teamet.
Da David Richards blev hyret til jobbet som teamchef, sagde han at han ville bruge de første 90 dage til at få føling med teamet indefra, før at der ville ske nogle ændringer i teamet. Den 21. marts skete de første store ændringer, man skilte sig af Malcolm Oastler og Andy Green.

David Richards roser de folk der har været med til at bygge teamet op til det det er nu, men understreger at man langt fra har indfriet de mål man har sat for teamet.
Teknisk direktør Geoff Willis er nu i gang med en tilbundsgående undersøgelse af de forbedringer der kan laves på raceren, og teamets tekniske formåen. En proces der vil fortsætte de næste par uger.

Teamchef David Richards:
"I den forgående uge er der sket store ændringer i BAR-teamet. Vi har været nødt til at lave nogle kortsigtet løsninger få at kunne opfylde vores langsigtede mål.
Jeg er ret sikker på at vi nu har en stabil base at arbejde ud fra, men vi er langt fra vores endelige mål."

Jacques Villeneuve:
"Det har været en hård og skuffende start på sæsonen, men jeg er optimistisk, nu hvor man har ændret på organisationen i teamet. Vi er nu forhåbentlig tilbage på det rette spor. Der er ikke nogen grund til at se tilbage på de ikke alt for gode tider i teamet. Nu gælder det om at forbedre raceren. Vi forventer ikke de store ændringer her i Brasilien, men på Imola skulle der gerne være fremgang for teamet.
Hvad angår løbet, så er det ikke et af mine favorit løb. Banen er da speciel, men den ligger langt nede på min liste over gode baner. Publikum her er helt fantastiske, for de skaber en helt fantastisk atmosfære rundt om hele banen."

Olivier Panis:
"De to første løb har været svære for teamet, men vi må nu fokusere på det der ligger foran os. Jeg føler ikke rigtigt at min egen sæson er startet endnu. I det første løb kørte jeg kun et par 100 meter, og det andet løb nåede jeg kun 9 omgange. Så jeg satser på at kunne gennemføre mit første løb her i Brasilien."

Teamchef David Richards:
"Vi testede sidste uge i Spanien, og alle var meget fokuseret på at opnå det bedste, så nu må vi se hvordan det går i Brasilien.
Interlagos byder på mange gode minder for mit vedkommende, og jeg elsker dette løb. Det er selvfølgelig en svær bane, fordi at man køre mod uret, og at banen er meget ujævn og så er der utroligt varmt.
Det er en bane hvor der er gode overhalingsmuligheder, specielt hvis du ligge tæt bag en, så har du muligheden for enden af opløbstrækningen. Jeg håber at vi med held kan udnytte den fordel her."

BKP  


Brasiliens GP - Jaguar preview

Tredje runde af FIAs Formel-1 verdensmesterskab vil foregå på den utrolige ujævne Interlagos bane i Sao Paulo, Brasilien.

Jaguar teamet har netop afsluttet en tre dags test i Barcelona, hvor man har testet R3 mod R2, for at finde ud af hvad der er forskellen mellem de to modeller, og bedre at kunne forstå forskellen mellem de to modeller. Både Eddie Irvine og Pedro de la Rosa deltog om fredagen i en test, hvor de begge kørte i R2 og R3, og derefter holdt man resultaterne op mod hinanden. Resultatet blev at R3 er den racer man bruger i fremtiden.

Teamchef Niki Lauda:
"Vi har ikke fået den bedste start på den nye sæson. Men man kan ikke sige at teamet ikke prøver på at løse problemerne der indtil videre har været med R3. Vi har brugt oceaner af tid på at rette fejl og der er langt igen, men med åbningen af vores nye vindtunnel i Bicester i næste uge, håber jeg at vi kan fremskynde nogle af de forbedringer der skal til, for at temaet kan komme op i den rigtige ende af gridden.

Jeg blev i Malaysia citeret for at sige at - R2 skulle være mindst 1 sekund hurtigere end R3 før vi igen ville tage R2 i brug igen, men det var slet ikke det det drejede sig om. Vi har netop testede de to modeller mod hinanden, og forskellen mellem dem er kun et par 1/10, men vi ved at vi kan udvikle meget videre på R3, da den har den rigtige grundpakke.
Løbet på Interlagos banen bliver meget vanskeligt. Vi skal arbejde meget hårdt for at finde den rigtige balance og det rigtige set-up til racerne. Det skal findes om fredagen og om lørdagen skal det lige rettes til, så det passer til vejrforholdene om lørdagen. Det bliver meget svært, fordi vi ikke rigtigt har nogle nye ændringer på raceren siden løbet i Malaysia.

De to første løb har vist at vi har været i stand til at deltage i kampen om pointene, men vi gør det meget svært for os selv, når vi hele tiden skal starte så helt nede blandt de sidste på gridden. Derfor skal vi hurtigst muligt gøre noget, så vi kan komme længere frem på gridden. Vi ved godt at det ikke kan lade sige gøre over en enkelt nat, men vi vil gøre vores for at få det bedste ud af racerne til dette løb. Vi har nogle ideer om havde der kan gøre og de skel prøves af om fredag, så må vi se om det hjælper, men det kan kun gå fremad fra hvor vi er lige nu."

Eddie Irvine:
"Dette løb har altid været utroligt hårdt for mig. Min eneste podium placering her var i 1999. Jeg har aldrig rigtigt fået taget på det Brasilianske Grand Prix. Jeg forventer ikke at det skal blive anderledes i år. Interlagos banen er hård ved racerne, men ekstrem krævende for kørerne. Ikke bare det at man skal køre venstre om, men også det at der er mange bump på banen, gør det svære end det normalt er.

Vi er ankommet til Brasilien med nogle klar mål for fremtiden. Vi er blevet enige om at forsætte med R3, og nu skal der til at arbejdes ekstra hårdt for at få gang i udviklingen af den. Vi forventer at der meget snart vil komme nogle nye ting til raceren. Niki og Guenther arbejder lige nu på højtryk for at få løst problemerne."

Pedro de la Rosa:
" Interlagos banen er berømt/berygtet for sine venstre sving. Det er meget hårdt for ens nakkemuskler. Vores nakkemuskler er vant til at man køre den anden vej rundt, så man er utrolig øm i nakken allerede efter første dag. Varmen og fugtigheden er en anden faktor som gør det hårdt at køre der i Sao Paulo, og derfor er der normalt stort mandfald i dette Grand Prix.
Hvis vi kan finde et godt set-up, både i kvalifikationen og til selve løbet, så kan jeg ikke se hvorfor vi ikke skulle deltage i kampen om pointene. Interlagos er hård ved racerne, og selv om R3 ikke hører til en af de hurtigste, så har vi vist at den er meget pålidelig. Så hvis vi kan passe på racerne, så skulle der være en god mulighed for at kunne komme helskindet igennem løbet. Problemet med det Brasilianske Grand Prix er bare at der altid sker noget uventet.

BKP  


Brasiliens GP - Jordan kvalifikation

Jordan havde ikke den bedste dag i Brasilien. Fisichella kunne ikke komme i top-10 og Sato havde sit med overhovedet at komme rundt på banen og få sat en rimelig tid.

Takuma Sato
"Det var meget svært for mig og vi kunne ikke en gang bruge den hurtigste omgang fra det første forsøg. Ved det sidste forsøg var jeg hurtigere men i det sidste sving havde jeg et stort øjeblik, kørte bredt og mistede tid. Ikke en let dag."

Giancarlo Fisichella
"Med de temperaturer og baneforhold der var i dag, var det ikke muligt at kvalificere sig i top-10. Selv Ferrari så ud til at kæmpe under disse forhold."

BB  


Brasiliens GP - Arrows kvalifikation

Startende fra 18. og 21. pladsen, var det ikke noget som Arrows var meget tilfredse med. Manglende balance i raceren og tid på banen kostede dyrt for teamet der rent præstationsmæssigt kun overgår Minardi sådan som Formel 1 ser ud p.t.

Heinz-Harald Frentzen
"Vi kunne ikke finde den nødvendige balance i dag. Efter at have stallet motoren og mistet det meste af den anden træning til morgen, hjalp ikke da det er tiden hvor man finjusterer til kvalifikationen. Et ville kun have givet et par få tiendedele, men det kunne have gjort en stor forskel i dag. Vi kæmper i bund og grund med understyring og overstyring i hver af vores fire forsøg. Vi skal analysere hvorfor vi har dette problem mere end vi havde det i Malaysia eller Australien."

Enrique Bernoldi
"Selvfølgelig er jeg skuffet over at være så langt nede på grid'en foran mit hjemmepublikum. Vi var i stand til stille og roligt at forbedre raceren gennem morgenens træninger og kvalificere med den, men vi kunne ikke få balancen rigtig til Interlagos. Lad os håbe at vi får en bedre dag i morgen."

Mike Coughlan, teknisk direktør
"Det er unødvendigt at sige at vi ikke er glade for dette resultat. Vi vidste at vi skulle kæmpe i dag men at være så langt tilbage på grid'en er ikke godt. Vi kæmpede for at få at få racerne balanceret til denne bane og har meget arbejde for at sikre at racerne er konkurrencedygtige til racet."

BB  


Brasiliens GP - Jaguar kvalifikation

Der var lidt tilfredshed at spore i Jaguar-lejen efter at kørerne endte på pæne placeringer efter dagens kvalifikation - men der er stadig meget at se til med den problematiske racer.

Niki Lauda, teamchef
"Vi har lavet en markant ændring til det bedre og meget af det kommer fra at teamet har fået det bedste ud af pakken. Michelin-dækkene har været gode ja, men for første gang i sæsonen har vi fået et meget godt set-up ud af Jaguar R3. Fremskridtene vi gør er en belønning til det metodiske arbejde som er blevet lavet og vores beslutning om at gå videre med Jaguar R3 har vist sig at være helt korrekt. Vi har meget potentiale i pakken og nu skal vi have et solidt udgangspunkt, så vi kan begynd at fokusere på de områder der skal ses på. Havde Pedro ikke været holdt tilbage af en Minardi på sit sidste forsøg, ville han havde startet morgendagens løb fra 10. pladsen. Alligevel starter vi løbet fra en god position og da vi har den bedste statistik hvad angår holdbarhed i denne sæson, vil vi gå ind til løbet i morgen med en klar intention om at kæmpe om VM-point. Det første sving på Interlagos er kendt for sammenstød og forudsættes det at vi kan komme igennem uden problemerne der kunne komme der, vil resten være overladt til en god strategi for løbet og selvfølgelig holdbarhed."

Pedro de la Rosa
"Jeg startede med at forvente mig at kvalificere mig inden for de første femten og på grund af det produktive arbejde som vi har været igennem i de frie træninger og warm-up, har racerens styring ændret sig til noget der er til at styre. De stigende temperaturer spillede også en rolle til fordel for Michelin i dag og det har helt sikkert hjulpet. Ikke desto mindre er det klart at vi er på vej til at tage nogle skridt frem. Jeg tror ikke at vi er nær det potentiale som denne racer har og vores test i Valencia i næste uge, håber jeg vil give yderligere fremskridt. Det gode er at begge racere har chance for at score point i morgen, og vi vil gøre alt hvad vi kan for at køre ud og konsolidere vores fjerdeplads i konstruktørernes mesterskab."

Eddie Irvine
"Vi har lavet nogle ret store ændringer på R3'eren og det har givet pote. Det viser at det arbejde som vi er i gang med er på rette vej og vores mål er nu at udnytte det fulde potentiale af pakke. Vi har overtaget over Bridgestone og vores tak skal gå til Michelin, men i det mindste føltes R3'eren som en rigtig racer i dag. Den er meget bedre balanceret og jeg kunne have presset den ned i en tid på lave 1:14. Det er godt at komme til morgendagens løb sikkert og med viden om at pakken er i stand til at kæmpe med om point. R3'eren er nok ikke den hurtigste racer på grid'en i øjeblikket, men med en 85% gennemførelsesprocent indtil videre i sæsonen, må vi håbe at de andre bliver ramt af det høje antal af udgåede på denne bane."

BB  


Brasiliens GP - Toyota kvalifikation

Mika Salo sikrede sig igen en plads i top-10 - og var skuffet! Teamets anden kører, Allan McNish var tilfreds med sin placering som nummer 16.

Mika Salo
"Jeg er på 10. pladsen igen, hvilket ikke er nogen forbedring i forhold til Malaysia. Jeg er ikke så glad for dette resultat, men vi havde en svær træningsdag i går, og selvom vi havde kørsel til morgen, var opsætningen ikke ideel. Brasilien er generelt et meget hårdt løb, så jeg håber at vi kan slutte i pointene."

Allan McNish
"Raceren var rimelig skarp og vi gjorde fremskridt for hvert forsøg. Jeg kørte over en kantsten på mit sidste forsøg og det kostede mig et par tiendedele, men samlet synes jeg at have en rimelig god racer - bedre end til morgen. Vi er generelt mere konkurrencedygtige i løbet end i kvalifikationen, så jeg er rimelig glad."

Ange Pasquali teammanager
"For det andet løb i træk er vi nummer 10, hvilket viser konstanthed. Vi skal nu omsætte det i løbet i morgen. Allan gjorde det godt taget i betragtning at han aldrig tidligere har været på Interlagos. Han forbedrede sin tid fra i går - men ikke nok, men han har en god sammensætning."

BB  


Brasiliens GP - Renault kvalifikation

Renault fik en fornem kvalifikation, hvor Jarno Trulli starter som nummer 6 og Jenson Button lige pladsen efter. Det giver positive strømme for teamet, der var tæt på at få en podieplads i Malaysia.

Jarno Trulli
"Det er godt for hele teamet! Jeg må indrømme at jeg synes vi fortjener bedre, men vi havde så meget trafik. Vi har været konkurrencedygtige hele weekend sådan som vores splittider viser, men jeg var ikke i stand til at samle det over en enkelt omgang under kvalifikationen. Mest af alt ønsker jeg at takke hele teamet for at give mig en meget god racer som bliver bedre og bedre for hvert løb."

Jenson Button
"En meget god kvalifikation for mig. Raceren var lidt tungere i starten, så skiftede noget ballast til de senere forsøg, men var i stand til at holde balancen. Jeg er glad for at være så tæt på McLaren, og at køre konkurrencedygtigt."

Pat Symonds
"Hvilken forskel et år gør! Det var en fornem præstation fra hele teamet. Det klart at vores arbejde fra i går ikke viser vores konkurrencedygtighed til kvalifikationen, hvilket betyder at vi kan være forventningsfulde til løbet. Vores næste mål må være at forbedre os et skridt mere i vores jagt på de tre forreste teams."

Denis Chevrier
"Vi har flere grund til at være glade, mest af alt over vores samlede præstation i dag. Vi kvalificerede os i top 6 og vores sektortider viser at vi kunne være kørt hurtigere uden trafik. Vi havde ingen problemer under kvalifikationen og vi er konkurrencedygtige med de førende, både når det kommer til topfart og splittider. Det er meget tilfredsstillende at kunne åbne et lille hul ned til de forfølgende teams."

BB  


Brasiliens GP - Ferrari kvalifikation

Michael Schumacher ankom tidligere til banen om lørdagen, end han normalt plejer at gøre . Han fulgte han nøje med i hvad der skete med F2002, da det var den første gang den skulle bruges i en kvalifikation. Som sædvanligt var mekanikere og ingeniører allerede ankommet før solen stod op, for at gøre racerne klar til morgens første frie træning.

Selv om Michael Schumacher var den hurtigste i lørdagens første frie træning, så kunne han ikke gøre meget ved at han i lørdagens anden frie træning, kun kom ind på en femte plads. Teamet havde valgt at bruge den noget hårdere compound som Bridgestone har valgt at tage med Interlagos, selv om at banens temperature var over 40 grader.
I kvalifikationen gav Michael Schumacher sig 100% og skal starte som nr. 2 efter Juan Pablo Montoya, det var ikke lige den placering han havde håbet på, men er dog tilfreds med at skulle starte i første række på gridden.

Michael Schumacher:
”Det er stadig en helt ny racer, så vi skal lige lære at forstå den 100%. Vi har endnu ikke fået det maksimale ud af dens potentiale. Jeg mener ikke at den forskel der er på os og Williams, giver det rigtige billede af hvor stor forskellen er mellem de to teams. Jeg forventer at om 3 til 4 løb så har vi lært at forstå raceren, og så vil man kunne se forskellen mellem os og de andre. Selv om vi ikke helt kender F2002 potentiale, så kan vi se at det var den rigtige beslutning at bruge den til dette løb, for den er meget bedre end F2001.
Vores Bridgestone dæk er ikke helt så gode til denne bane, og det må vi bare acceptere. Men hvis man ser tilbage på de mange løb vi har kørt på denne bane, så vil man kunne se at det aldrig har været en bane vi har gjort det godt på.
På mit sidste forsøg var jeg lige ved at miste kontrollen over raceren i et sving, men på en eller anden måde, så kom jeg helskindet gennem svinget. Sjovt nok så var det mit hurtigste omgang.
Jeg er rimelig tilfreds med min anden plads, men det er en skam at Rubens ligger så langt tilbage.
I morgen forventer jeg at det bliver utroligt hårdt, men også et meget interessant løb.

Holdkammeraten Rubens Barrichello fik frataget sin bedste til i kvalifikationen, da han blev dømt for at køre ud på banen mens der var rødt lys i den frie træning, derfor ligger han helt nede på en ottende plads.

Rubens Barrichello:
”Hvad angår den straf jeg fik i morgens frie træning, så vil jeg bare sige at det var umuligt for mig at se fra der hvor jeg sad, at der ikke var grønt lys.
Jeg brugte ikke mit sidste forsøg, da jeg vidste at jeg ikke kunne gøre det bedre. Jeg mener at vi har fundet et godt setup til raceren, så jeg håber på det bedste i morgen.
Jeg havde nogle problemer med gearskiftet i dag, men jeg tror nu ikke det havde hjulpet mig, hvis det havde været optimeret.
Det bliver et hårdt løb i morgen, specielt når jeg skal starte som nr. 8. Men vi ved jo at det er et meget hårdt løb, og at der er mange der udgår. Så jeg tror der er en rimelig chance for at score årets første point i morgen.”

Jean Todt:
”Det var en meget spændende kvalifikation, og den forløb helt som vi forventede med en hård kamp om de første pladser.
Med Rubens straf, syntes vi at det var nytteløs at sende ham ud til det fjerde og sidste forsøg. Det ville ikke ændre noget, og så sparrede han også på sine dæk. Dækkene er en meget vigtig faktor i dette løb.
Det bliver et meget hårdt løb i morgen, det hårdeste indtil videre i denne sæson. De høje temperaturer og banens beskaffenhed, gør at selv den mindste fejl fra kørerne bliver straffet med det samme. Men som altid på denne bane, så er det dækkene der er den afgørende faktor.”

Ross Brawn:
”Jeg syntes at det var en god debut til den nye racer. Jeg tror at det andet dæk mærke har en fordel på denne bane. Det havde vi også regnet med. Men vi ved at der kommer andre baner hvor vi vil have fordel

BKP  


Brasiliens GP - Williams kvalifikation

Det var en meget intens kvalifikation i dag. Juan Pablo Montoya tog sin første pole position for BMW WilliamsF1 teamet. Det er Juan Pablo Montoya fjerde pole position og han skal starte foran sin holdkammerat Ralf Schumacher, som kom ind på en tredje plads. Ved siden af Juan Pablo Montoya starter Michael Schumacher i sin Ferrari.

Juan Pablo Montoya:
Chassis FW24 - 02 :
Bedste tid: 1:13.144
"Jeg er meget glad for min pole position, fordi i morgen er der ingen til at genere mig i min start.
Jeg havde nogle problemer med understyring af raceren, men det skulle meget gerne være løst til i morgen, for jeg er sikker på at jeg kunne have kørt hurtigere, hvis jeg ikke have skulle korrigere min kørsel hele tiden.
Det at starte fra pole position i år, opvejer lidt af skuffelsen fra sidste år.
Vi er meget tilfredse med Michelins præstation her i det meget varme vejr, og det er helt klart at vi har en fordel i forhold til dem der kører med de andre dæk."

Ralf Schumacher:
Chassis FW24 - 04 :
Bedste tid: 1:13.328
" Jeg er meget tilfreds med min tredjeplads på gridden. Desværre kunne jeg ikke lige finde det helt rigtige set-up til raceren. Som man kan se, så ligger vi meget tæt, desværre klemte Michael sig lige ind imellem Juan Pablo og mig. Jeg ville have fortrukket at kunne starte i første række, men selvfølelig er en tredje plads ikke at kimse af. Jeg har den fordel at skulle starte i det rene spor på banen.

Sam Michael - Chef Operationsanalyseingeniør WilliamsF1:
"Det var helt klart en god kvalifikation for teamet. Specielt for Juan, som tog sin første pole position i år. Ralf gjorde det også godt. Hvis han kunne have været mere stabil i de forskellige sektorer, så havde han også været i den første række på gridden.
Vi ser frem til løbet i morgen, og som det ser ud lige nu, så har vi et godt hold til i morgen."

Gerhard Berger - BMW Motorsport Direktør:
"Det var en meget spændende og sjov kvalifikation. Hvis vejr forholdende i morgen er de samme som i dag, så tror jeg vi har store muligheder for at vinde i morgen. Vi plejer normalt at være meget stærke når det er meget varmt.
Juan kørte et rigtigt godt kvalifikations løb. Desværre for Ralf, så kunne kan ikke rigtigt få en hel omgang til at være helt efter bogen. Men der er ikke den store forskel mellem de første, så med lidt held så kan det godt gå hen og blive en god weekend for teamet."

BKP  


Brasiliens GP - McLaren kvalifikation

David Coulthard som kører for West McLaren Mercedes vil i morgen starte fra fjedre position på gridden. Hans bedste tid var 1:13.565. Kimi Raikkonen havde en begivenhedsrig kvalifikation. Han var nødt til at afbryde sit første forsøg, da der opstod problemer med det hydrauliske system. Han forsatte med at køre i sin reserveracer, mens mekanikerne arbejdede på at løse problemet på den defekte racer.
Kimi Raikkonen bedste tid var 1:13.595, og det rakte til en femteplads på gridden.

David Coulthard
"Dagens position var det bedste vi kunne opnå. Jeg er sikker på at vi vil kunne gøre det bedre i selve løbet. Jeg var rimelig tilfreds med balancen i raceren, også da vi kørte med fyldte tanke i den frie træning.
Det bliver et spændene løb, og som sidste års løb viste, så kan alting sket i det løb."

Kimi Raikkonen
" Det var en meget begivenhedsrig kvalifikation, specielt da der opstod problemer med min racer. Jeg var nødt til at skifte til min reserveracer, og det gjorde ikke kvalifikationen lettere. I min normale racer, tror jeg at jeg kunne have sat en bedre tid. Men under de her omstændigheder er jeg tilfreds med min placering. Jeg satser på at opnå en god placering i løbet i morgen."

Ron Dennis
"Når man sammenligner fredagens frie træninger og dagens kørsler, så havde teamet en utrolig stor arbejdsbyrde de skulle have lavet. Det medførte at der var en unormalt stort arbejdspres på alle op til kvalifikationen. Derfor var det vigtigere at få racerne klar kvalifikationen, og få en tid der var god, end at finde de små forskelle der måske kunne forbedre tiderne med 1/10 sekund.
Jeg er meget tilfreds med hele teamets arbejdsindsats, og jeg håber at det give bonus i løbet i morgen."

Norbert Haug
"Begge kørere udførte et fantastik stykke arbejde i dag. Specielt Kimi havde det svært, men alligevel lavede han et meget flot resultat i sin reserveracer.
Dagens placeringer som nr. fire og fem, giver os en god position i selve løbet."

BKP  


Brasiliens GP - Sauber kvalifikation

Peter Sauber (Teamchef):
”Under de meget svære forhold, så var vi alligevel i stand til at kvalificere os i top 10. Nick kørte godt, og det var selv om at han var nødt til at skifte til sin reserveracer.
Felipe gjorde det også rigtigt godt, og han kom ind på en flot tolvte plads i sin første optræden på denne bane. Man skal regne med at der hviler et stort pres på hans skuldre, for alle hans fans her på hjemmebanen håber at han gør det godt, og jeg syntes at han klare det meget flot.
Hvad angår vores Bridgestone dæk, så tror jeg at vi mangler et halvt sekund i forhold til det andet dækmærke.”

Nick Heidfeld:
“Jeg var nødt til at skifte til reserveraceren, da vi opdagede en utæthed i motoren under opvarmningen. Der var ikke den store forskel på de to racere, så det var nemt lige at lave de sidste små justeringer på den. Desværre var der et vedvarende problem med bremserne. Når man ser på de problemer jeg havde, så er jeg yderst tilfreds med min tiendeplads. Men jeg ved inderst inde at jeg kunne have kørt hurtigere i min normale racer.”

Felipe Massa:
”Jeg havde ønsket at jeg kunne have endt i top ti, men jeg syntes nu ikke at en tolvteplads er så dårlig, når man tager i betragtning af at det er første gang jeg kører på denne bane.
Raceren havde et godt set-up og en god balance i mit andet og tredje forsøg, men i mit fjerde forsøg prøvede vi et andet sæt dæk, men desværre var jeg ikke i stand til at forbedre min tid.”

BKP  


Brasiliens GP Sauber - kvalifikation

Peter Sauber (Teamchef): ”Under de meget svære forhold, så var alligevel i stand til at kvallificere os i top 10. Nick Heidfeld kørte godt, og det selv om at hav var nødt til at skifte til sin reserve racer.
Felipe Massa gjorde det også rigtigt godt, og han kom ind på en flot tolvte plads I hans første optræden på denne bane. Man skal regne med at der hviler et stort pres på hans skuldre, for alle hans fans her på hjemmebanen håber at han gør det godt, og jeg syntes at han klarer det meget flot.
Hvad angår vores Bridgestone dæk, så tror jeg at vi mangler et halvt sekund i forhold til det andet dæk mærke.”

Nick Heidfeld:
“Jeg var nødt til at skifte til reserve raceren, da vi opdagede en utæthed i motoren under opvarmningen. Der var ikke den store forskel på de to racere, så det var nemt lige at lave de sidste små justeringer på den. Desværre var der et vedvarende problem med bremserne. Når man ser på de problemer jeg havde, så er jeg yderst tilfreds med min tiende plads. Men jeg ved inderst inde at jeg kunne have kørt hurtigere i min normale racer.”

Felipe Massa:
”Jeg havde ønsket at jeg kunne have endt i top ti, men jeg syntes nu ikke at en tolvte plads er så dårlig, når man tager i betragtning af at det er første gang jeg køre på denne bane.
Raceren havde et godt setup og en god balance i mit andet og tredje forsøg, men i mit fjerde forsøg prøvede vi et andet sæt dæk, men desværre var jeg ikke i stand til at forbedre min tid.”

BKP  


Brasiliens GP - Arrows racerapport

Der har næsten hvilet en forbandelse over Arrows i hele forløbet op til og i det brasilianske GP. Alt er faktisk gået galt.

Arrows fik ikke testet i sidste uge i Barcelona. De frie træninger var meget besværlige for teamet og i dagens warm up gik det helt galt for Bernoldi. I det første sving efter start/mål langsiden skred bilen ud for ham og han ramte autoværnet hvorefter at der gik kortvarig ild i bilen. Mens han var ved at stige ud af bilen kørte de fleste af konkurrenterne højre om Bernoldi og bilen. Undtagen lige et par enkelte. Sikkerhedsbilen parkerede foran Bernoldi og chaufføren skulle til at stige ud. Så kom Nick Heidfeld farende. Da han så at Bernoldi var forulykket prøvede han selvfølgelig at undgå at køre ind i Bernoldi, men bilen skred for ham så han blev tvunget til at køre venstre om Bernoldi. Heidfeld fik ramt sikkerhedsbilen og rykkede næsten døren af denne. Men heldigvis skete der ingen personskade.

Bernoldis bil var så beskadiget at han måtte benytte reservebilen i GP’et. Men det blev ikke bedre. Ret kort tid efter starten måtte han i pit hvor man forsøgte at rette en fejl i undervognen på bilen. Han blev sendt ud igen, men det fungerede ikke, så man valgte fra teamet at tage ham ud af løbet.

Bernoldi:
”Jeg har haft en ganske forfærdelig dag. Først var der ulykken i formiddags og så alt det der skete i løbet. Efter en vanskelig kvalifikation var det godt at mærke at der var fart i bilen i formiddags, men det fik vi ikke vist i eftermiddags. Jeg er ked af at skal slutte mit hjemme GP på denne måde. Så længe jeg var med havde jeg en god fight om placeringerne.”

Også for Frentzen var det en dag med blandede følelser, dog ikke med så store trængsler som Bernoldi. Frentzen fik lige som Bernoldi en ret god start og duellerede bl.a. med Irvine. Frentzen var endda helt fremme på én 10 plads inden han måtte i pit. Et problem tilsvarende Bernoldis gjorde at man trak begge biler ud.


Heinz-Harald Frentzen
(Foto: Orange-Arrows)

Frentzen:
”Det var virkelig ærgerligt for jeg havde et virkelig godt løb. Set uppet var perfekt og jeg havde det virkelig godt ude på banen. Men pludselig mærkede jeg at der var et problem med et eller andet bag på bilen. Jeg blev nødt til at køre i pit nogle omgange før det egentligt var planlagt. Da Enrique havde det samme problem blev også han trukket ud af løbet.”

Mike Coughlan, tekniks direktør:
”Vi har ikke haft nogen mekaniske problemer med bilen indtil i dag. Det har vist sig at Enrique havde problemet på hans bil i formiddags, men pga. ulykken har vi ikke opdaget den. Begge kørere klarede sig fint i dag, og vi glæder os til at komme til Italien hvor temperaturen bedre skulle passe os.”

En brækket sporingsstang viste sig at være årsag til at begge kørere måtte udgå. Om det er varmen eller andre faktorer der har forårsaget at den er brækket er endnu ikke blevet undersøgt. Men Mike Coughlan antyder at temperaturen godt kunne være årsag til at stangen er brækket.

PDL  


Brasiliens GP - Ferrari racerapport

Interlagos ifølge Ferrari. Det var et glad og tilfreds Ferrari team, der søndag eftermiddag, lokaltid, kunne begynde at pakke udstyret ned og vende blikket mod den europæiske F1 sæson, der starter i Italien om 14 dage. Michael Schumacher havde lige vundet løbet, i den spritnye F2002, som der ellers var sat en del spørgsmålstegn ved. En anden faktor i løbet var dæk og de fleste havde spået dominans til Michelin, men her viste Ferrari og Bridgestone er pointene ikke er høstet før Pelé glemmer at vinke med det ternede flag!

Schumacher den Store vandt løbet foran Schumacher den Lille, dog kun med et halvt sekund. Men allerede fra løbets start var det Michael Schumacher der sad på løbet, ved at presse at kæmpe sig forbi Montoya igennem det indledende S. Montoya sendte herefter sig selv til kirurg for at få rettet lidt på snuden, mens Schumacher lagde afstand til det øvrige felt. Den eneste der virkede som en art trussel mod ham var teamkammeraten Barrichello, der stadig tumlede rundt i sidste års Ferrari, men hans løb stoppede tidligt efter fejl i hydraulikken.

Mod slutningen blev Schumacher dog hentet af lillebror, men det store angreb kom aldrig og storebror kunne trille over stregen og notere sig otte points forspring i kampen om VM guldet.

"Det var ikke held, at vi vandt, men hårdt arbejde", sagde Schumacher bagefter, "Vi skulle udvikle den nye bil, vi skulle udvikle dækkene til den. Jeg kan godt lide denne her bane, fordi det er en teknisk bane - og det er en udfordring. Montoya kørte godt i starten, men jeg troede jeg kunne komme forbi ham på vej ind i første sving, men han bremsede meget sent. så jeg besluttede at prøve i det andet sving. Han gav mig lige plads nok og jeg kom forbi. Hvad der skete da han fik ødelagt fronten ved jeg ikke. Jeg gik efter inderbanen og overlod yderbanen til ham".

"Mod slutningen var det ikke svært at holde Ralf bag mig. Jeg vidste at det eneste sted for en overhaling er ved det første sving, så jeg koncentrerede mig om at bremse sent og komme godt ud af svinget, så han ikke kunne komme forbi.Ude på banen kan man kun komme forbi hvis køreren i front laver en fejl, så jeg koncenterede mig om ikke at lave fejl, fremfor at lægge afstand til ham".

Mens Michael Schumacher kunne glæde sig over sejren var tonen en anelse mere dæmpet hos kollegaen Barrichello, der ellers kørte et godt løb indtil han udgik.

"Vi havde besluttet os for en hel anden strategi end Michael", forklarede Rubens efter løbet, "Når man starter fra 4. række er det den bedste chance man har for at få et godt resultat. Jeg kom hurtigt fremad i starten af løbet og kom i front, og med den strategi vi havde valgt tror jeg på, at jeg kunne have været på podiet. Desværre satte et hydraulisk problem en stopper for dette. Det var en skam, for jeg ville gerne give F2001'eren en værdig afsked og den kørte virkelig godt i dag. Selvom jeg ikke har scoret point endnu føler jeg mig stadig ovenpå, fordi jeg i dag har vist hvad jeg kan. Publikum var fantastisk, jeg er bare ked af, at jeg skulle vinke til dem, mens jeg gik tilbage til pitten og ikke fra sejrskammelen.

Jean Todt sluttede historien om Ferrari på Interlagos af med at konstatere at begge kørere havde ydet en god indsats og at Bridgestone leverede nogle fantastiske dæk. "Der er stadig en masse arbejde der skal gøres. Det er et meget åbent mesterskab, og meget svært. Vi har vist hvad vi står for med denne sejr her i Brasilien".

MMT  


Brasiliens GP - Sauber race

Sauber kom ikke hjem til Europa med yderligere point, da teamets to kørere udgik. Bremserne svigtede igen Heidfeld og Felipe Massa spandt af banen.

Nick Heidfeld
"Jeg fik en god start til eftermiddag og min racer føltes fin til at begynde med, men jeg tror at jeg havde en sivepunktering på det højre bagdæk på det første sæt dæk, da Mika Salo kom tættere på. Jeg havde ham under kontrol, og efter mit første pitstop havde jeg ingen problemer med at være foran ham. Efter det begyndte jeg at føle nogle meget underlige vibrationer i forenden, så jeg måtte tage et ikke planlagt pitstop og var tvunget til at udgå. Det er skuffende fordi jeg kunne være sluttet som nummer 6 i dag.

Felipe Massa
"Jeg fik en god start og var i stand til at følge Nick i begyndelsen, men havde noget understyring som blev værre og jeg begyndte at falde tilbage. Jeg havde en god kamp med Villeneuve og Frentzen men efter mit pitstop forsøgte Mark Webber desværre at bremse meget sent og det sendte mig ud."

Willy Rampf, teknisk leder
"Nick var uheldig at have et underligt problem med forbremsen hvilket kostede ham en 6. plads, mens Felipe blev skubbet af banen af en anden kører. Det er et skuffende resultat, fordi vi kunne have scoret endnu et VM-point."

BB  


Brasiliens GP - Renault race

Renault så længe ud til at skulle høste point ved begge deres kørere. Trulli holdt længe David Coulthard stangen og det samme var tilfældet for Jenson Button i sin duel med Kimi Raikkonen. Alligevel blev det 'kun' til en 4. plads til Jenson Button - men Renault har vist at de er på vej frem.

Jenson Button
"En stor tak til teamet. Det er vidunderligt at slutte foran en af Williams-racerne! Raceren føltes lidt svær under det første sting, så vi tog lidt vinge af under mit pitstop og satte gamle dæk på. Efter det var set-up perfekt og ændringerne betød at jeg kunne holde Montoya væk til slut."

Jarno Trulli
"Selvfølgelig er jeg skuffet. Jeg fik en god start og lå som nummer fire efter den første omgang. Jeg holdt en god fart foran Coulthard, selvom begge McLaren-racere var i stand til at komme forbi efter pitstop. Efter Raikkonen udgik, var jeg på en sikker 4. plads da motoren gik. Hvad kan jeg sige? Et positivt løb - et negativt resultat."

Flavio Briatore
"Jeg er meget glad for resultatet. Selvfølgelig er jeg meget ked af det på Jarnos vegne, som kørte et meget imponerende løb. Men vi ved at teamet stadig er ungt - og dette vil ske. Når det så er sagt, så kørte Jenson utroligt. En god dag for hele teamet."

Denis Chevrier
"Vi har flere grunde til at være tilfredse efter dette løb - især at vi var i stand til at køre med de hurtigste teams, hvilket bekræfter vores fart i kvalifikationen under løbsforhold. Vi er nu i en position til at drage fordel af ethvert problem som de måtte blive ramt af. Indtil Jarnos farvel, havde løbet været problemfrit. Han oplevede en pludselig motorfejl. Det er for tidligt at sige præcis hvad der skete."

BB  


Brasiliens GP - Williams race

Ralf Schumacher gjorde sit bedste for at presse storebroder på de sidste omgange, men kunne ikke finde en vej udenom og tage sejren. Dog kan teamet hæfte sig ved at de fortsat holder sig i front i konstruktørernes mesterskab.

Ralf Schumacher
"Det var en intens kamp med min broder. Jeg var ikke for glad for min racers balance, så vi ændrede noget under pitstop. Raceren blev meget bedre og også det andet sæt dæk virkede bedre. Jeg kunne indhente lidt på Michael, men ikke nok til at kunne overhale ham, også på grund af langsomme biler der skulle overhales. Jeg blev ved med at håbe at Michael ville lave en fejl eller bremse lidt for sent, så jeg kunne komme forbi ham, men den tjeneste gjorde han mig ikke. Alt i alt havde vi en succesfuld weekend og jeg må takke teamet for et godt stykke arbejde."

Juan Pablo Montoya
"Jeg er virkelig skuffet over hvordan løbet gik, selvom jeg til sidst fik to point. Jeg startede fra pole og fik hurtigste omgang i dag, og det skulle have været mit løb. Efter starten lavede jeg en fejl i det første sving og derfor kom Michael forbi mig. Derefter forsøgte jeg at overhale ham men han trak på tværs og kørte min frontvinge af. Igen - jeg er meget skuffet."

Sam Michael
"Det var en god dag når det kommer til at samle point til teamet, da vi stadig fører i konstruktørernes mesterskab. Det er dog skuffende at vi ikke kunne tage Ferrari. Igen var det også en skam at vi efter kun én omgang kun havde en racer med i kampen om sejren. Alligevel var det en god præstation fra teamet og kørerne og vi ser nu frem til Imola."

Mario Theissen
"Dagens løb var spændende lige fra starten. Det var en skam at Juan udgik fra kampen i front efter et uheld. Ralf kørte et stærkt løb. Vi kunne dårlig misse sejren, men fik seks point til Ralf og i det mindste to til Juan, efter at have fået hurtigste omgang og pole position, var det alt i alt en succesfuld weekend. Derudover har det været det tredje Grand Prix i træk uden tekniske problemer."

BB  


Brasiliens GP - McLaren race

David Coulthard fik sine første point i år, men status for McLaren må være at de virkelig har meget at se til. De er allerede på nuværende tidspunkt slået af Williams - der kører på samme dækmærke, og de presset allerede nu meget hårdt af Renault. Så tredjepladsen i VM er ikke sikret!

David Coulthard
"Det er godt at være tilbage på podiet. Jeg havde et virkelig hårdt løb da begge Renault'er var i stand til at komme forbi mig i starten og jeg var bag dem i 43 omgange. Jeg fik endelig passeret Jenson Button da han lavede en fejl i det sidste sving og jeg var i stand til at slipstreame forbi ham. Jeg måtte dog være afventende med Jarno Trulli og vente til pitstoppet. Da jeg var klart forbi var jeg i stand til at køre på optimal fart, men på det tidspunkt havde vi mistet for meget tid. Det er godt at være i pointene og jeg ser frem til starten på den europæiske sæson."

Kimi Raikkonen
"Det var en skam at jeg ikke gennemførte løbet. Ligesom David var jeg bag begge Renault'er i store dele af Grand Prix'et men fik til sidst udbremset Jenson Button i det første sving på 40. omgang, som jeg holdt indtil min racer fik en fejl på et hjulnav med tre omgange tilbage og som kostede mig 4. pladsen."

Ron Dennis
"I starten hvor vi mistede pladserne til begge Renault'er, kom til at diktere udfaldet af løbet. Da vi var i farten igen og havde passeret Renault'erne, viser det i sammenligning med de førende at vi har mere arbejde at udføre. Begge kørere kørte godt og gav David sin første podieplads i år. Kimis fejl på hjulnavet er lidt af et mysterium når man tager i betragtning af det store testarbejde vi har lavet forud for starten af sæsonen. En hård weekend for alle, men i det mindste en pil i den rigtige retning."

Norbert Haug
"David og Kimi blev uheldigvis overhalet i starten af de to Renaulter. Men Davids tredjeplads er en belønning til teamet som har arbejdet så hårdt siden det malaysiske Grand Prix. Ærgerligt for Kimi som kørte et meget godt løb indtil sit tekniske problem tre omgange fra mål. Det var et løb kørt under ekstreme temperaturer og vores motorer kørte holdbart."

BB  


Brasiliens GP - Minardi racerapport

Minardi har tur i den. Igen kom begge biler i mål, men det kunne endda være blevet til en endnu bedre placering for Mark Webber.

Minardi har klaret det fint hidtil i denne sæson. Igen kom de flot i mål. Mark Webber kunne endda have fået en endnu bedre placering hvis ikke en defekt ved bilen havde sendt ham i pit til et uplanlagt pitstop. Mark Webber havde oprindeligt planlagt at køre med ét pitstop, og derfor startede han med fuld benzintank. Men nogle omgange før det eneste planlagte pitstop blev han kaldt i pit fordi der var problemer med benzintilførslen. Efter et mindre sammenstød med Felipe Massa måtte han endnu en gang en tur i pit - årsag et punkteret hjul. Og kørt før løbet sluttede måtte han endnu en gang ind for at lave et splash-and-dash. Bilen led stadig lidt under problemet med benzintilførslen. Hvis ikke problemerne havde været der, kunne det faktisk være blevet til en 9 plads til Mark Webber.

Den anden kører hos Minardi, Alex Yoong, kom i mål på 13 pladsen hvilket samtidig var sidstepladsen for de biler der gennemførte. Også han havde problemer med benzintilførslen.

Mark Webber:
"Vi havde planlagt at køre igennem med ét pitstop. Desværre havde vi problemer med benzintilførslen. Et sammenstød med Massa gjorde at jeg måtte ufrivilligt i pit en gang mere. Jeg ved ikke hvorfor Massa kørte så langsomt, men han kunne i det mindste have givet så meget plads så vi begge kunne være der. Mit tempo på det tidspunkt var højere end hans, og pladsen var der, men jeg fik den ikke. Bilen føltes rigtig god med det andet sæt dæk, desværre måtte jeg skifte det ene forhjul efter sammenstødet med Massa. Det var et GP som jeg har lært utrolig meget af, men der er mere at lære endnu."

Alex Yoong:
"Jeg er glad for at komme i mål i det der for mig har været det hårdeste GP hidtil. Jeg kan næsten ikke vente til at vi får servostyring i bilen, de sidste 20 omgange var rigtig hårde. Teknikerne havde sat bilen helt perfekt op. Den ændrede sig stort set ikke i løbet af GP'et."

PDL  


Brasiliens GP - Toyota race

Toyotas brasilianske Grand Prix. Toyota har en indtil videre, ganske god første sæson i F1. Bevares Renault er bedre, men de er heller rigtige debutanter. I Brasilien hentede det japanske team, med hovedkontor i Köln sit andet point i blot tre løb.

"Jeg er meget lykkelig for dette point" forklarede Salo efter løbet, "det er et godt resultat for teamet. Det var et hårdt løb, men jeg havde ikke de store problemer, så hvad kan jeg sige? Jeg synes ikke det var et heldigt point. Bilen er god, og er pålidelig, så vi fortjener dette point. Indtil videre er det den samme bil, som vi kørte med i Australien, men på Imola har vi nogle nye ting, som jeg håber vil gøre os endnu bedre".

Mens Salo scorede sit andet point i denne sæson, måtte Allan McNish udgå.

"Jeg fik en god start", fortalte den skotske debutant efter løbet, "og gjorde gode fremskridt indtil Montoya ramlede sammen med Schumacher. Jeg lå lige bag Salo, da han kørte ud til siden og jeg ramte resterne af Montoyas vinge. Det ødelagde næsen på min bil og jeg blev nødt til at køre i pit. Bilens køreegenskaber blev værre og værre. Der var meget overstyring, og til sidst blokerede det bageste hjul".

Toyota teamet svenske chef, Ove Andersson, havde også en kommentar:
"Det var det 3. løb og det 2. point - det er simpelthen fantastisk. Vi er meget stolte at vores bils pålidelighed, som har givet Mika Salo mulighed for at gennemføre alle tre løb. Men vi har stadig meget arbejde, før vi kan score point, uden at vi skal være afhængige af andres uheld".

MMT  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk