Jordan

 
Team infoKørerePoint 
Etablering01.01.1980
Nedlagt31.12.2005
LandEngland
Team ManagerEddie Jordan
AdresseJordan Grand Prix Ltd.
Silverstone
Northamptonshire
NN12 8JT
England
Telefon+44 1327 857 153
Fax+44 1327 858 120
wwwhttp://www.jordangp.com Eksternt link
HovedsponsorBenson & Hedges (cigaretter)
MotorHonda
DækBridgestone
ChassisJordan EJ11
Baggrund
(februar 2001)

1999 vil næppe være en sæson som Eddie Jordan vil glemme. Ved hjælp af meget enkle midler formåede teamet at bide i skeer med de store, og teamet havde en reel chance for at tage mesterskabet. Et tredje topteam var udklækket.

Eller var det? For i 2000 vendte bøtten for Eddie Jordan og hans folk. Fokus blev mere rettet på den store succes i 1999, hvor Frentzen som ene mand bar teamet frem til succes. 2000-sæsonen skulle være teamets bedste, da det var en jubilæumssæson for teamet, der nu havde været med i motorsportens superliga i 10 år. Men der var bestemt ikke meget at fejre. For mens champagnen sprøjtede for fortiden, så fremtiden ikke videre god ud. Pointene udeblev og teamets storstilede forsøg på at hægte sig på Ferrari og McLaren blev blæst til side. I stedet blev de degraderet til en ydmyg 6. plads. Blot 17 point fik de samlet – det var det dårligste resultat siden 1993!

Men på et område viste Eddie Jordan en stor taktisk snilde. Midtvejs i sæsonen opsagde han aftalen med Mugen – uden faktisk at have andre kort på hånden. Honda – der allerede er dybt involveret hos BAR – blev chokerede. Gamblingen fra Jordans side lykkedes – Honda var villige til at sætte sig til forhandlingsbordet og en aftale kom i stand. Jordan havde sikret sig de stærke Honda-motorer på lige fod med BAR.

Den nye EJ11 er en opdatering af EJ10´eren. Problemet med EJ10´eren var den manglende holdbarhed, og hvorfor det ikke blev bedre i 2000 skyldes især den dårlige holdbarhed. Teamet beholder Frentzen i folden. Tyskeren føler sig godt til rette i teamet, selvom blandt andet Jaguar skulle have været interesseret. Jarno Trulli vil fortsat være en stærk konkurrent til Frentzen internt i teamet. Italienerens til tider voldsomme kørsel og mange sats har givet pote sidste år – men også et par skrammer undervejs. Jordan kan godt vende udviklingen, men der er flere andre teams om buddet – og de fik et bedre fodfæste i 2000 end Jordan. Spørgsmålet er om de kan vende tilbage som udfordrer til de to topteams.



Læs mere:
- Artikel om deres tid i Formel 1.

- Præsentation af EJ11
Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk