Info om f1.motorsport.dk


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk
NytTeametBaggrundIndeks Ældre Dato Nyere

 
12.11.1999
 Spil siden opdateret
 
23.8.1999
 Flytning af server
 
11.8.1999
 Skal Formel-1.dk fortsætte?
 

Hop til top12.11.1999

Spil siden opdateret

Spil siden på Formel-1.dk har stået stille længe, men nu sker der endelig noget. Spil siden er nu blevet delvis opdateret og vil blive det med tiden. Du kan nu læse anmeldelser af Official Formula 1 Racing, F1 Racing Simulation og senere vil der komme en ny side med Grand Prix 2, hvor der er downloads og andet guf. Skynd dig ind på spil-siden!!!
PH  

 

Hop til top23.8.1999

Flytning af server

Formel-1.dk serveren blev tidligere idag, mandag d. 23.08.1999, flyttet til et andet lokale, så hvis du ikke har været i stand til at komme i kontakt med den, har du hermed svaret.
MRR  

 

Hop til top11.8.1999

Skal Formel-1.dk fortsætte?

Formel-1.dk mangler gode skribenter, der har lyst til, og mod på, at skrive artikler og nyheder om Formel 1 sportens mange facetter. Hvis du besøger siden jævnligt, ved du også, hvad jobbet handler om. Desværre kan vi ikke tilbyde dig direkte betaling, men du bliver en del af et team der brænder for denne fantastiske sport, og ind imellem er der bestemt også mulighed for at komme MEGET tæt på sportens hoved-aktører. Uanset hvad, så skal det være interessen der driver værket.

Sagen er nemlig den at Formel-1.dk's nuværende skribenter alle er temmeligt trætte og overbebyrdede. Hvis du læser i pitsladder, vil du se at historierne primært skrives af de samme mennesker hver eneste dag, og det er specielt i denne afdeling at vi har brug for entusiaster, der vil bidrage til at denne site kan fortsætte. For uden frivillige skribenter, er der ingen nyheder, artikler eller resultater - og så eksisterer Formel-1.dk heller ikke ret meget længere.

Formel-1.dk er gennem årene blevet anerkendt som en af de mest omfattende og uddybende sites om Formel 1 på nettet, og så er den 100% dansk. Vi, der har skabt denne site - slidt og slæbt for at gøre den, til det den er i dag - vil naturligvis være kede af at se vores "barn" blive slukket, blot fordi vi ikke ganske enkelt ikke kan overkomme det mere.

Derfor, hvis du har lyst og mod på at rapportere fra de forskellige løb, lyst til at skrive en nyhedsartikel, eller lave lidt yderligere research for en mere dybtgående historie, så send en mail til Formel-1.dk og fortæl lidt om dig selv og din baggrund. Det er en forudsætning at du forstår engelsk i skrift såvel som tale, du skal kunne formulere dig nogenlunde skriftligt, og så skal du enten være god til at stave, eller til at betjene et program med indbygget stavekontrol. Der forudsættes intet forudgående kendskab til HTML eller grafisk design.

Hvis vi ikke får henvendelser, må vi nok drage konsekvensen og det vil i sidste instans betyde at vi slukker for Formel-1.dk. Det er dog vort håb, at vi ikke er de eneste, der har interessen, men at andre også vil bidrage. Derfor - skriv til Formel-1.dk og meld dig. Vi glæder os til at høre fra dig.

Med venlig hilsen

Teamet bag Formel-1.dk

HAL  

 

Hop til top
Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk