f1.motorsport.dk har i de forløbne år haft mange forskellige bidragsydere. Det
nuværende f1.motorsport.dk består af fem faste medlemmer og en række flittige
skribenter. Alle er indtil videre ulønnede. De fem i hovedgruppen er:
Arne Nielsen
Født: XXXX
Beskæftigelse: XXXXXXXX
Funktion: Arne er f1.motorsport.dks flittige redaktør, der følger med i hvad der
rør sig i den store
motorsportsverden og leder det daglige arbejde med at fordele nyhedsstoffet.
Arne er f1.motorsport.dks evige anker – den brik som man i et team simpelthen ikke
kan undvære. Udover den store interesse for Formel 1, udgør motorsport også
en stor del for Arne. Som en glødende entusiast er de historiske motorløb og
de ældre sportsvogne noget der kan gøre Arne helt blød i knæene.
Benjamin Bredahl
Født: 1978
Beskæftigelse: Realkredit
Funktion: Udover de hyppige nyheder, bliver emner, der fanger Benjamins
interesse, debatteret, vendt og drejet – for til sidst at ende i en af de
fremragende artikler, der er en af f1.motorsport.dk’s vigtigste forcer. Ikke
mange aspekter af Formel 1-sporten har ikke været behandlet på hans skærm,
til gavn og glæde for læserne.
Artikler, nyheder og hvad der ellers fanger hans interesse skal debatteres,
vendes og drejes – og til sidst ende i en nyhed eller artikel.
Christiane Bjerglund Andersen
Født: 1983
Beskæftigelse: Gymnasieelev
Funktion: f1.motorsport.dk’s seneste skud på stammen beskæftiger sig med alle
former for tekstarbejder såsom baggrundsartikler og nyheder. Som en noget
atypisk formel 1-entusiast forsøger Christiane at finde nye vinkler og komme
bag kulisserne i Formel 1, med vægten på indsigt, analyse og den sproglige
opbygning.
f1.motorsport.dks seneste skud på stammen skriver nyheder og artikler, men hver
gang er det noget unikt der bliver leveret til læserne. Den dybe indsigt og
den sproglige opbygning af nyheder og artikler forbløffer gentagende gange,
hvilket er til stor inspiration. Skal Bernie Ecclestone eller spillet i
Formel 1 analyseres, er det Christiane der viser hvordan tingene forholder
sig – helt uden at gå på kompromis med sine holdninger.
Henrik Aalling
Født: XXXX
Beskæftigelse: XXXXXXXX
Funktion: Bag scenen er der også et arbejde der skal udføres. I sin rolle
som webmaster er det Henrik der forestår administrationen af f1.motorsport.dk
samt forskellige sponsorkontakter. Han er manden med de store visioner om
Formel 1 og Internet, hvilket har resulteret i mange ideer og tiltag som er
blevet udført på f1.motorsport.dk. Via sit arbejde har Henrik fingeren på pulsen
og ved derfor alt om hvad der rør sig på nettet.
Morten Rasmussen
Født: 1963
Beskæftigelse: Udviklingschef i en grafisk design-virksomhed
Funktion: Morten er f1.motorsport.dks databaseudvikler og programmør. Som
gruppens tekniske geni, er det ham der står for f1.motorsport.dk's udvikling –
endnu en af de uundværlige brikker for at den service der leveres kan
præsenteres i de bedste omgivelser. Siden er hele tiden i en rivende proces
hvor der kommer nye tiltag og ideer og selvom udfordringen måske kunne være
stor, så tager Morten handsken op hver gang!